Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til afgrødevalg og - dyrkning

Ved dyrkning af efterafgrøder reduceres kvælstofudvaskningen og dermed indirekte lattergasudledningen, og der lagres samtidig kulstof, både når efterafgrøden er i vækst, og når den nedmuldes. Efterafgrøder er også med til at mindske gødningsbehovet til den efterfølgende afgrøde, hvilket påvirker klimaregnskabet i en positiv retning. I områder med risiko for fosfortab, kan efterafgrøder desuden bidrage til at mindske eventuelt tab ved store nedbørsmængder.

Der vil dog samtidig være en lattergasemission, når de nedmuldede planterester nedbrydes i jorden, men det vurderes, at den samlede klimaeffekt ved kulstoflagring, mindsket kvælstofudvaskning og reduceret gødningsforbrug overstiger udledningen ved omsætningen af efterafgrøden.

Hvor meget kulstof, der lagres, hvor meget gødningsbehovet reduceres, samt hvor meget lattergas, der udledes ved omsætning, afhænger dog af flere faktorer som valg af arter, efterafgrødens C/N-forhold, mængden af plantemasse samt jordforhold under nedmuldning.

Reduceret emission: N og C tabseffekter fra jord
Kan beregnes i ESGreen Tool: Ja

Læs mere:

• Efterafgrøder er godt for klima og miljø
• Vejledning i dyrkning af økologiske efterafgrøder
• Økologiske efterafgrøder, der virker i praksis
• Efterafgrøde-app'en

Kløvergræs er kvælstofmotoren i økologisk planteavl. Det samler store mængder kvælstof, der kan erstatte indkøbt gødning, og samtidig er det en effektiv afgrøde til at indbygge kulstof i jordens organiske materiale. Det giver således en positiv klimaeffekt på flere måder.

Hvis kløvergræsset høstes til bioraffinering, vil der blive produceret proteinkoncentrat, der kan erstatte importeret protein, hvilket også giver en positiv klimaeffekt, og derefter vil resterne kunne bruges til bio-gasproduktion, så der også kommer et klimabidrag ved at fortrænge naturgas med bionaturgas.

I forbindelse med Den Grønne Trepart kan det tænkes, at man vil udlægge store arealer med græs, og det vil forstærke mulighederne for at udnytte kløvergræssets store klimapotentiale.

De store mænger planterester, der omsættes i jorden, når kløvergræsset pløjes om, vil dog også kunne give anledning til en del lattergas. Det kan begrænses ved at have kløvergræsset liggende i flere år. 

Reduceret emission: Lattergas fra mindsket gødningsindkøb og CO₂ bundet i jorden og fra sparet import af proteinfoder og fra fortrængt naturgas

Kan beregnes i ESGreen Tool: Ja

Se video: kløvergræs som klimavirkemiddel

Kløvergræs opbygger kulstof i jorden, og skaber en bedre jordstruktur, der gør jorden bedre rustet til både at modstå store regnmængde, og samtidig være mere tørkeresistent. Samtidig kan kløvergræs være med til at fortrænge noget fossil energi, hvis græsset udnyttes til biogas. Det er bare nogle af de positive egenskaber ved kløvergræs, som gør det til et klimavirkemiddel at have kløvergræs i sit økologiske sædskifte. Kløvergræs er også med til at reducere kvælstofudvaskningen fra din bedrift og kan dermed være et middel i den grønne trepart.

Afgrøder som roer, fodergræs og frøgræs har en lang vækstsæson og et stort kvælstofoptag om efteråret; Derfor kan dyrkning af disse afgrøder medvirke til at reducere kvælstofudvaskning og i forskellig grad lagre kulstof. Der er særligt potentiale i at omlægge f.eks. korn til permanente græsarealer. Nedenfor fremgår de mulige klimaeffekter for afgrøderne.

Sukkerroer: 74 kg CO₂-ækv./ha, sammenlignet med korndyrkning med udgangspunkt i, at roetoppen ikke fjernes.

Frøgræs: 3 tons CO₂-ækv/ha, ved permanent skift til frøgræs sammenlignet med korndyrkning, inkl. en estimeret kulstoflagring, da der mangler empirisk data.

Fodergræs, renbestand: 670 kg CO₂-ækv/ha, Ved permanent skifte til fodergræs sammenlignet med korndyrkning inkl. en estimeret kulstoflagring, da der mangler empirisk data.

Fodergræs med bælgplanter: 1,3 tons CO₂-ækv/ha ved permanent skifte til fodergræs sammenlignet med korndyrkning inkl. en estimeret kulstoflagring, da der mangler empirisk data.

Kilde: Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget - 2024 (Rådgivningsrapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug)

Reduceret emission: N og C tabseffekter fra jord
Kan beregnes i ESGreen Tool: Ja

Læs mere:

• Agricenter Danmark
• Template NBR Annual Report
• Dyrkningsvejledning alm. rajgræs til frø
• Dyrkningsvejledning sukkerroer

Flerårige energiafgrøder som pil, poppel og elefantgræs er typisk anvendt som biomasse til energi-produktion, hvoraf pil er den mest udbredte. Pil og poppel kan også anvendes til mange andre for-mål, herunder kompost, skovlandbrug og byggematerialer. Elefantgræs kan desuden anvendes til tækning, dybstrøelse og som alternativ til halmdækning af gulerødder. Flerårige energiafgrøder kan også plantes i områder med behov for reduktion i nitratudvaskning for at opfylde EU’s Vandrammedirektiv.

Pil og poppel kan høstes med et interval på mellem 2 og 10 år (For poppel er det muligt at have en længere rotation). Elefantgræs høstes årligt. De flerårige energiafgrøder har en levetid på ca.10-30 år.

Klimamæssigt bidrager flerårige energiafgrøder via et dybt, permanent rodnet til at mindske kvæl-stofudvaskning og at lagre kulstof. Energiafgrøder har samtidig et mindre kvælstofbehov end flere andre landbrugsafgrøder (for pil regnes der typisk med en gødningsnorm på 120 kg N/ha). Det vurderes, at omlægning til energiafgrøder kan give en årlig reduktion på ca. 1,34 ton CO₂-ækv/ha, men der er dog usikkerhed omkring beregning af bidraget fra kulstoflagring. 

Flerårige energiafgrøder etableret efter planperioden 2008/09 kan erstatte lovpligtige efterafgrøder (0,8 ha energiafgrøder erstatter 1 ha efterafgrøder). 

Se også virkemidlet efterafgrøder. 

Reduceret emission: N og C tabseffekter fra jord. Årlig reduktion på ca. 1,34 ton CO₂-ækv/ha.
Kan beregnes i ESGreen Tool: Ja

Læs mere:

• Flerårige afgrøder (landbrugsinfo.dk)
• B3 Faktablad: arealændringer i risikoområder (AU)
• Dyrkningsvejledning for energipil (landbrugsinfo.dk)
• Dyrkningsvejledning for Poppel (Populus L.) (Robust-Skovlandbrug.dk)
• Poppel som energiafgrøde på landbrugsjord (Skovdyrkerne.dk)

En mellemafgrøde etableres før høst på arealer, hvor der efterfølgende sås vintersædsafgrøder samme efterår. En mellemafgrøde opsamler kvælstof efterladt af hovedafgrøden og bidrager således til at holde på nærringstoffer til den efterfølgende vinterafgrøde, hvorved kvælstofudvaskning og lattergasemission potentielt reduceres. 

Som mellemafgrøde anvendes typisk olieræddike eller gul sennep. I sædskifter med raps eller kartoffel anbefales det at anvende olieræddike frem for gul sennep, da olieræddike har bedre evne til at sanere for fritlevende nematoder og mindre tendens til at opformere kålbrok. 

Mellemafgrøden skal efter gældende lovgivning være udlagt senest 20. juli og må ikke nedmuldes før 20. september. Mellemafgrøder kan erstatte pligtige efterafgrøder med en omregningsfaktor på 2 ha mellemafgrøder til 1 ha efterafgrøder (se mere om regler her). 

Se også virkemiddel efterafgrøder .

Ved dyrkning af mellemafgrøder vurderes den samlede mulige klimaeffekt ved reduceret kvælstof-udvaskning minus dieselforbrug til såning til at være 455 kg CO₂-ækv./ha. Der er dog usikkerhed omkring beregning af bidraget fra kulstoflagring.

Kilder: Vejledning i dyrkning af mellemafgrøder (Landbrugsinfo.dk)

Reduceret emission: N og C tabseffekter fra jord. 455 kg CO₂-ækv/ha.
Kan beregnes i ESGreen Tool: Ja

Læs mere:

• Potentiale for at hæve de økologiske udbytter (icoel.dk)
• Mellemafgrøde af kløver i havre (icoel.dk)

Formålet med at så vintersæd tidligt er at mindske kvælstofudvaskning. Tidlig såning senest 7. september af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug eller triticale kan erstatte efterafgrøder. Virkemidlet vi ofte kræve en god for-frugt, f.eks. ært eller raps, og kan bevirke et forhøjet ukrudtstryk. Læs mere i dyrkningsvejledningerne neden-for. 

Klimaeffekten knyttet til mindsket kvælstofudvaskning ved tidlig såning af vintersæd er vurderet til 58 kg CO₂-ækv./ha i sammenligning med såning af vintersæd til normal tid (oktober/november).

Kilde: Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget - 2024 (Rådgivningsrapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug)

Reduceret emission: N og C tabseffekter fra jord. 58 kg CO₂-ækv/ha.
Kan beregnes i ESGreen Tool: Ja

Læs mere:

• Vejledning til dyrkning af økologisk vintertriticale
• Vejledning til dyrkning af økologisk vinterbyg
• Vejledning til dyrkning af økologisk vårhvede
• Vejledning til dyrkning af økologisk vinterrug