Efterafgrøder er godt for klima og miljø

Hovedformålet med efterafgrøder i marken er at mindske udvaskningen af næringsstoffer og dermed risikoen for at forurene vandmiljøet med næringsstoffer. Efterafgrøder har imidlertid også en positiv effekt for klimaet.  Udvaskning af kvælstof giver en indirekte udledning af lattergas, som er en meget potent drivhusgas. Den indirekte lattergas emission opstår, når nitratkvælstof i vandmiljøet efterhånden omdannes til lattergas. Når udvaskningen mindskes, mindskes udledning fra denne kilde dermed også.

Efterafgrøder lagrer kulstof og frigiver lattergas

Efterafgrøder i sædskiftet påvirker flere forskellige poster i klimaregnskabet. De stimulerer kulstoflagringen, da der tilføres kulstof til jorden, både mens efterafgrøden er i vækst, og når den nedmuldes. Under væksten afsætter en voksende efterafgrøde rodeksudater til jorden, og når efterafgrøden nedmuldes, bidrager rødder og overjordiske planterester til indlejring af kulstof i jorden. Jo mere plantemasse i efterafgrøden, des mere kulstof tilføres jorden. Der er stor forskel på hvor meget rodmasse, forskellige efterafgrøder producerer. Generelt kan man sige, at græsser har betydelig større rodmasse end andre arter og yderligere mere, hvis de afgræsses.

Tilførsel af organisk materiale til jorden giver dog ikke kun en opbygning af kulstof, som kan kompensere for udledninger af drivhusgasser. Efterafgrøden indeholder også kvælstof, og når den nedmuldes og omsættes i jorden, omsættes dette kvælstof, hvilket giver en udledning af lattergas. Kvælstofindholdet varierer mellem arter. Bælgplanter og græs har et højere indhold af kvælstof end for eksempel rædikke og sennep.

Efterafgrøder er samlet set positivt

Samlet set har efterafgrøder dog en positiv indvirkning på klimaet sammenlignet med sort jord eller spildkorn, for selvom der udledes lattergas, når efterafgrøden nedmuldes og omsættes, så overstiger klimaeffekten ved en øget kulstoflagring og mindsket indirekte lattergas fra kvælstofudvaskning, udledningen. 

I nedenstående tabel ses klimaeffekten af en veludviklet efterafgrøde. Her kan man se, at etableringen af 1 hektar efterafgrøder kan opnå en klimaeffekt på -320 kg CO₂-ækvivalenter pr. hektar. Beregninger bygger på IPCCs standarder, som bl.a. også anvendes i landbrugets klimaværktøj ESGreenTool. Det er derfor en fordel for klimaet og miljøet at udnytte alle muligheder for at etablere efterafgrøder.

Netto klimaeffekt af en veludviklet efterafgrøde bestående af en blanding af arter, ca. 1.500 kg ts/ha.

Klimaeffekt afhænger af mængden af plantemasse

Hvor meget kulstof, der tilføres jorden, og hvor meget lattergas, der udledes efter nedmuldning af efterafgrøden, afhænger af, hvor meget organisk materiale der er i efterafgrøden og af vandmætning og temperatur. I en efterafgrøde uden kvælstoffikserende arter vil produktionen af plantemasse over og under jorden i høj grad være bestemt af, hvor meget kvælstof den forudgående afgrøde har efterladt i jorden. Dyrkes efterafgrøden efter en afgrøde, som har ’tømt’ jorden for kvælstof, vil efterafgrøden ikke kunne producere lige så store mængder organisk materiale (= kg tørstof over og under jorden), som hvis den var dyrket efter en afgrøde, der har fået rigeligt med gødning, og som derfor har efterladt større mængder kvælstof.

I en efterafgrøde med kvælstoffikserende arter er produktionen af organisk materiale ikke på samme måde afhængig af, hvor meget kvælstof der efterlades fra den forrige afgrøde.

C/N-forhold har betydning

Forholdet mellem kulstof og kvælstof - C/N-forholdet - i plantemassen har betydning for, hvor nemt efterafgrøden nedbrydes i jorden, men også for hvor meget kvælstof, der tilføres, og dermed hvor meget lattergas, der udledes, når efterafgrøden nedmuldes. Efterafgrøder med et lavt C/N-forhold, dvs. lidt kulstof i forhold til kvælstof, så omsættes den hurtigere i jorden efter nedmuldning, hvorimod et højt C/N-forhold giver en langsommere nedbrydning. 

Dette skyldes, at det mikrobielle liv i jorden har brug for kvælstof for at omsætte biomassen. Jo mindre tilgængeligt kvælstof, des langsommere nedbrydning. Dette har en betydning for frigivelsen af kvælstof og stabiliseringen af kulstof. Studier peger på, at den mikrobielle omsætning af kulstof er essentiel for at kulstof bliver stabiliseret og lagret i jorden. Det er derfor vigtigt, at mængden af kulstof og kvælstof er balanceret i jorden. Nedpløjning af afgrøderester med højt C/N-forhold før etablering af vårsæd, kan være årsag til mindre plantetilgængeligt kvælstof til afgrøden.

Lattergas dannes i vandmættede lommer

Hvis nedmuldning sker på vandmættet eller i meget komprimeret jord, vil de iltfattige forhold øge risikoen for lattergas-emissioner. Det forstærkes af, at afgrøden, som skal optage kvælstoffet, før den fordamper som lattergas, ikke har de bedste betingelser for det. Hyppig brug af efterafgrøder vil øge mængden af omsætteligt organisk stof i jorden, hvilket er med til at forbedre jordens vandholdende evne. Dermed vil iltfrie situationer også formindskes.

Klimaeffekt ved mindsket forbrug af gødning

Udover disse direkte effekter på klimaet vil brugen af efterafgrøder mindske behovet for gødning til den efterfølgende afgrøde. Når man mindsker det totale gødningsinput på bedriften, mindskes bedriftens klimaaftryk også, da der er en direkte sammenhæng mellem den anvendte mængde gødning og udledningen af lattergas. 

Det antages, at 1 procent af alt tilført kvælstof udledes som lattergas. Man kan derfor mindske sin udledning med 468 kg CO₂-ækvivalenter, hver gang man mindsker sit totale gødningsforbrug med 100 kg total-N. Hvis man ved hjælp af efterafgrøder kan bibeholde en større andel af kvælstoffet i jorden og dermed mindske det totale gødningsforbrug, giver det en direkte effekt på klimaaftrykket.