Udgivet 28.05.2025
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
EU vil ensrette krav til ESG-rapportering
Landbrugssektoren skal ikke have særskilte krav til ESG-rapporteringen, men forenklingen kan gøre det sværere at afspejle økologiens kvaliteter.
Af Julie Cherono Schmidt Henriksen
EU har fremlagt et nyt lovforslag, den såkaldte Omnibus-regulering, som blandt andet foreslår at fjerne de sektorspecifikke ESG-krav til landbruget. Det betyder, at landbrugsvirksomheder - herunder økologiske producenter - ikke længere vil være omfattet af særlige rapporteringskrav. I stedet skal de rapportere ud fra generelle, tværgående standarder, som gælder for alle brancher.
Formålet er at mindske den administrative byrde, men ændringen kan gøre det vanskeligere at afspejle særlige forhold som jordfrugtbarhed, biodiversitet og dyrevelfærd. Det er indsatsområder, det er afgørende for økologisk produktion at fremvise indsatser indenfor.
Vurder det væsentlige
Her kommer dobbeltvæsentlighedsprincippet dog i spil. Alle virksomheder skal stadig vurdere, hvilke bæredygtighedsparametre der er væsentlige for deres virksomhed.
Dobbeltvæsentlighedsprincippet er et centralt element i EU’s bæredygtighedsrapportering. Det handler om, at virksomheder både skal vurdere:
1. Hvordan deres aktiviteter påvirker miljø og samfund (udadgående væsentlighed), og
2. Hvordan bæredygtighedsforhold påvirker deres forretningsmodel og økonomiske resultater (indadgående væsentlighed).
Fortsat behov for nationalt værktøj
EU-forslaget gør ikke behovet for et nationalt samarbejde omkring en ensrettet, relevant og overskuelig bæredygtighedsrapportering overflødig. Den skal kunne fremhæve de vigtigste indsatsområder på den enkelte bedrift og kan f.eks. være ESGreenTool-konceptet, som er et samarbejde mellem SEGES Innovation og Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Anbefaling til økologer
Økologiske producenter anbefales derfor at arbejde videre med frivillige målepunkter og sektorspecifikke relevante bæredygtighedsparametre, som inkluderer f.eks. biodiversitet, dyrevelfærd og jordsundhed. Det kan sikre en meningsfuld og sammenlignelig ESG-rapportering, der kan bruges som handleplan på bedriften, og som dokumentation over for erhvervets øvrige aktører.
Måske er du også interesseret i
10.09.2026
Marknaturindekset analyserer ejendommens værdi som levested for vilde planter, insekter og dyr
Marknaturindekset er et videnskabeligt baseret indeks for landbrugslandskabets potentiale for biodiversitet. Værktøjet er målrettet landbrugsejendomme.
Læs mere om Marknaturindekset analyserer ejendommens værdi som levested for vilde planter, insekter og dyr
02.09.2026
Friland får overblik over naturgrundlaget hos griseproducenter med landsdækkende projekt
Sammen med Innovationscenter for Økologisk Landbrug giver Friland sine leverandører konkrete værktøjer til at arbejde med biodiversiteten på de enkelte bedrifter.
Læs mere om Friland får overblik over naturgrundlaget hos griseproducenter med landsdækkende projekt
31.08.2026
Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af import
Import af foder og andre hjælpestoffer har stor betydning for bedriftens samlede udledning, og det er derfor afgørende for bedriftens klimaresultat, om de importerede ressourcer indregnes i bedriftens klimapåvirkning eller ej.
Læs mere om Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af import
15.04.2026
Case: Indsatser for mere biodiversitet gavner agerlandets arter
Peder Nielsen er økologisk mælkeproducent ved Lemvig og afprøver forskellige metoder til at øge biodiversiteten i og omkring sine marker.
Læs mere om Case: Indsatser for mere biodiversitet gavner agerlandets arter
09.09.2026
Normtal for beregning af klimaaftryk kan ramme skævt for økologiske grise og fjerkræ
De nuværende normtal, der danner grundlag for at beregne klimaaftryk fra grisehold og fjerkræproduktion, er ofte baseret på konventionel produktion og tager derfor ikke tilstrækkeligt hensyn til, at en stor del af gødningen i økologisk produktion afsættes direkte på marken. Det kan give misvisende beregninger af både gødningsværdi, klimaaftryk og en kommende klimaafgift.
Læs mere om Normtal for beregning af klimaaftryk kan ramme skævt for økologiske grise og fjerkræ
08.09.2026
Værktøjerne Dansk Naturindikator og Marknaturindeks har forskellige anvendelsesområder
Dansk Naturindikator (DNI) og Marknaturindekset kan bruges på både økologiske og konventionelle landbrug. De måler forskellige sider af biodiversiteten og kan derfor supplere hinanden.
Læs mere om Værktøjerne Dansk Naturindikator og Marknaturindeks har forskellige anvendelsesområder
07.09.2026
Landbrugets kilder til udledning af CO2
Den største kilde til CO2-udledning er brugen af fossil energi.
Læs mere om Landbrugets kilder til udledning af CO2
31.08.2026
Rapport: Økologi er et klimavirkemiddel
Økologi er i sig selv et klimavirkemiddel. Omlægning til økologi er med på SEGES Innovations liste over de mest effektive klimavirkemidler i landbruget.
Læs mere om Rapport: Økologi er et klimavirkemiddel
05.08.2026
Ny analyse af klimaaftrykket fra økologisk fjerkræ på vej
Innovationscenter for Økologisk Landbrug barsler med nye beregninger, der vil sammenligne klimapåvirkningen fra økologisk og konventionel fjerkræproduktion. Men generelt mangler der opdateret og retvisende data, når det handler om at vurdere klimaaftrykket fra fritgående dyr.
Læs mere om Ny analyse af klimaaftrykket fra økologisk fjerkræ på vej
12.05.2026
Lancetvejbred har potentiale som nitrifikationshæmmer i økologisk jordbrug
Lancetvejbred er velegnet i kløvergræsblandinger og efterafgrøder, og den videnskabelige litteratur peger på, at den kan reducere både lattergasemissioner og nitratudvaskning.
Læs mere om Lancetvejbred har potentiale som nitrifikationshæmmer i økologisk jordbrug
12.05.2026
Lancetvejbred til køer kan have miljøeffekt
Lancetvejbred har potentiale til at reducere udskillelsen af kvælstof i urin fra malkekøer. Mulige effekter er mindre udvaskning fra markerne og mere protein i mælken, men forskningslitteraturen er ikke helt entydig
Læs mere om Lancetvejbred til køer kan have miljøeffekt
14.04.2026
Omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion giver lavere klimaaftryk
Innovationscenter for Økologisk Landbrug dokumenterer i en rapport, hvordan omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion kan reducere klimaaftrykket markant, og hvilke faktorer der er mest afgørende for effekten. Scenarieberegningerne er udført i ESGreenTool Climate og viser, at antal dyr, fodringsstrategi, afgræsning og foderimport er de centrale drivere for udledningerne.
Læs mere om Omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion giver lavere klimaaftrykTilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.