Marknaturindekset analyserer ejendommens værdi som levested for vilde planter, insekter og dyr

Marknaturindekset måler og beskriver de tilstande, som skaber levesteder og føde for insekter, fugle og andre vilde dyr på din ejendom. Med kortlægningen af bedriftens marknatur i hånden kan man pege på indsatser, der effektivt kan forbedre forholdene. Hvis indsatserne også implementeres, kan Marknaturindekset efterfølgende måle den ændrede tilstand og dokumentere forbedringen.

Det er informationer og dokumentation, der kan have værdi for aftagere af dine landbrugsprodukter, kreditgivere og andre forretningspartnere.

Intensiv landbrugsdrift presser arter ud

Agerhønen er et eksempel på en art, der gennem årtusinder har tilpasset sig livet på markerne, hvor jorden bearbejdes om foråret, og afgrøden høstes i sensommeren. Man kalder den en indikatorart. Hvis den trives, er der mange andre arter, som også vil trives.

Desværre har de seneste 50-60 års intensivering af landbrugsdriften presset agerhønen og andre agerlandsarter. Den danske agerhønebestand var i 1960 typisk 1-2 par pr. 10 hektar. I 2026 er der typisk 1-2 par pr. 100 hektar, og mange landbrugsarealer har helt mistet agerhønen som ynglefugl, fordi dens krav til levesteder ikke længere bliver opfyldt.

Sådan virker Marknaturindekset

Marknaturindekset kan vise, om agerhønens og andre agerlandsarters krav til føde og levesteder kan opfyldes på dine marker og landskabet omkring dem. Analysen tager udgangspunkt i markdata og kort over beskyttet natur, arealer med høj naturværdi, skov, lavbundsarealer og bebyggelse. Værktøjet kobler disse data sammen på henholdsvis marker i omdrift, permanent græs samt hegn, markskel, grøfter og andre faste landskabselementer.

Tre forhold er vigtige:

• Arealernes fordeling i procent, dvs. forholdet mellem arealer i omdrift, permanent græs og faste landskabselementer .

• Arealernes rumlige fordeling, dvs. markstørrelse og form. Mindre marker, mange markkanter og korte afstande mellem forskellige levesteder kan gøre det lettere for dyr og planter at bevæge og sprede sig i landskabet.

• Arealernes kvalitet, dvs. deres fysiske tilstand og drift. Sædskifte og jordbearbejdning har betydning på omdriftsarealer. For græsarealer og faste landskabselementer kan græsning, blomstrende planter, gamle/døde træer og fugtige områder have betydning.