Udgivet 18.12.2025
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Styrket grøn profil – dokumentér værdien af din indsats
Den grønne omstilling giver nye muligheder for landmænd, der arbejder målrettet med klima, natur og biodiversitet. Mange økologiske bedrifter har allerede et stærkt udgangspunkt, og nu kan indsatsen blive endnu mere synlig gennem ESG-dokumentation.
Af Julie Cherono Schmidt Henriksen
Et nyt notat udarbejdet af SEGES Innovation og Innovationscenter for Økologisk Landbrug viser, hvordan landbruget kan imødekomme de stigende krav fra aftagervirksomheder og finansielle partnere. Alle parter efterspørger valide, standardiserede og dokumenterbare ESG-data, som kan bruges til risikovurdering, investeringsbeslutninger og markedsdifferentiering. For landbruget er det en mulighed for at omsætte grønne tiltag til både miljøeffekt og forretningsværdi.
Økologi som drivkraft for bæredygtig udvikling
Økologiske bedrifter arbejder allerede med mange af de elementer, som ESG-arbejdet bygger på:
En helhedsorienteret tilgang til jord, vand og biodiversitet
En produktion uden pesticider, der fremmer funktionel biodiversitet
Fokus på langsigtet bæredygtighed og lokale naturværdier
Fremover bliver dokumentationen af disse indsatser nøglen til at skabe nye samarbejder og finansieringsmuligheder. Med validerede ESG-data kan landmænd synliggøre, hvordan deres produktion bidrager til miljøforbedring, lavere klimaaftryk og styrket økonomisk robusthed.
Funktionel biodiversitet, MRV og benchmarking
I samarbejde med SEGES Innovation arbejder vi på at integrere funktionel biodiversitet og MRV-metoder (Monitoring, Reporting, Verification) i arbejdet med ESG-data. Funktionel biodiversitet dækker over den del af naturen, der direkte understøtter produktionen – f.eks. bestøvere, nyttedyr og jordens mikroorganismer. MRV sikrer, at data om miljø, klima og natur kan dokumenteres med høj faglig kvalitet og troværdighed.
Et vigtigt næste skridt er udviklingen af benchmarkingværktøjer, der gør det muligt at sammenligne ESG-performance mellem bedrifter og skabe transparens i værdikæden. Benchmarking styrker både landmandens egen indsigt og tilliden hos aftagere og finansielle aktører, fordi data bliver målbare, sammenlignelige og verificerbare.
Sammen skal disse metoder gøre det lettere at dokumentere konkrete resultater på bedriftsniveau og skabe tillid i hele værdikæden – fra landmand til aftager og bank.
En ny ramme for bæredygtig udvikling
ESG-profilering kan blive en strategisk ramme for fremtidens landbrug, hvor miljø- og naturindsatser gøres målbare og økonomisk bæredygtige. Fremtidens dokumentation vil bygge på fælles datasæt, validerede indikatorer og standardiserede modeller, så landbruget kan levere de data, som både aftagere og banker efterspørger.
De største udfordringer for en styrket grøn profil
Selv om potentialet er stort, står landbruget over for flere udfordringer i arbejdet med at styrke den grønne profil og dokumentere værdien gennem ESG.
Datakvalitet og standardisering
Manglen på fælles, validerede datasæt og indikatorer gør det svært at sammenligne og anvende ESG-data på tværs af bedrifter. Det skaber usikkerhed og øger den administrative byrde.
Økonomiske incitamenter
Grønne tiltag kræver ofte investeringer uden sikker økonomisk gevinst. Der mangler markedsdrevne modeller, som gør miljø- og naturindsatser økonomisk attraktive for landmændene.
Regulering og stabilitet
Hyppige ændringer i regler og støtteordninger skaber usikkerhed om investeringer og fremtidige krav. Landmændene efterlyser stabile rammevilkår og klare incitamenter til grøn omstilling.
Samarbejde og ansvar
Der er behov for tydeligere rollefordeling og bedre samarbejde mellem landmænd, aftagere og finansielle partnere. Klare strukturer og fælles mål er afgørende for fremdrift i den grønne omstilling
Læs notatet:
Aftagervirksomhederne og de finansielle institutioners behov (pdf, 20 s.)
Måske er du også interesseret i
09.09.2026
Marknaturindekset analyserer ejendommens værdi som levested for vilde planter, insekter og dyr
Marknaturindekset er et videnskabeligt baseret indeks for landbrugslandskabets potentiale for biodiversitet. Værktøjet er målrettet landbrugsejendomme.
Læs mere om Marknaturindekset analyserer ejendommens værdi som levested for vilde planter, insekter og dyr
09.09.2026
Normtal for beregning af klimaaftryk kan ramme skævt for økologiske grise og fjerkræ
De nuværende normtal, der danner grundlag for at beregne klimaaftryk fra grisehold og fjerkræproduktion, er ofte baseret på konventionel produktion og tager derfor ikke tilstrækkeligt hensyn til, at en stor del af gødningen i økologisk produktion afsættes direkte på marken. Det kan give misvisende beregninger af både gødningsværdi, klimaaftryk og en kommende klimaafgift.
Læs mere om Normtal for beregning af klimaaftryk kan ramme skævt for økologiske grise og fjerkræ
08.09.2026
Værktøjerne Dansk Naturindikator og Marknaturindeks har forskellige anvendelsesområder
Dansk Naturindikator (DNI) og Marknaturindekset kan bruges på både økologiske og konventionelle landbrug. De måler forskellige sider af biodiversiteten og kan derfor supplere hinanden.
Læs mere om Værktøjerne Dansk Naturindikator og Marknaturindeks har forskellige anvendelsesområder
02.09.2026
Friland får overblik over naturgrundlaget hos griseproducenter med landsdækkende projekt
Sammen med Innovationscenter for Økologisk Landbrug giver Friland sine leverandører konkrete værktøjer til at arbejde med biodiversiteten på de enkelte bedrifter.
Læs mere om Friland får overblik over naturgrundlaget hos griseproducenter med landsdækkende projekt
05.08.2026
Ny analyse af klimaaftrykket fra økologisk fjerkræ på vej
Innovationscenter for Økologisk Landbrug barsler med nye beregninger, der vil sammenligne klimapåvirkningen fra økologisk og konventionel fjerkræproduktion. Men generelt mangler der opdateret og retvisende data, når det handler om at vurdere klimaaftrykket fra fritgående dyr.
Læs mere om Ny analyse af klimaaftrykket fra økologisk fjerkræ på vej
31.08.2026
Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af import
Import af foder og andre hjælpestoffer har stor betydning for bedriftens samlede udledning, og det er derfor afgørende for bedriftens klimaresultat, om de importerede ressourcer indregnes i bedriftens klimapåvirkning eller ej.
Læs mere om Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af import
15.04.2026
Case: Indsatser for mere biodiversitet gavner agerlandets arter
Peder Nielsen er økologisk mælkeproducent ved Lemvig og afprøver forskellige metoder til at øge biodiversiteten i og omkring sine marker.
Læs mere om Case: Indsatser for mere biodiversitet gavner agerlandets arter
14.04.2026
Omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion giver lavere klimaaftryk
Innovationscenter for Økologisk Landbrug dokumenterer i en rapport, hvordan omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion kan reducere klimaaftrykket markant, og hvilke faktorer der er mest afgørende for effekten. Scenarieberegningerne er udført i ESGreenTool Climate og viser, at antal dyr, fodringsstrategi, afgræsning og foderimport er de centrale drivere for udledningerne.
Læs mere om Omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion giver lavere klimaaftryk
17.02.2026
Mikrobiel diversitet i jorden stiger, når vi tilfører kompost
Det mikrobielle samfund i dyrkningsjorden har en række helt afgørende funktioner i samspil med planterne.
Læs mere om Mikrobiel diversitet i jorden stiger, når vi tilfører kompost
29.01.2026
Emissionsfaktor for lattergas – hvad er det, og hvad bruges den til?
Lattergas er en potent drivhusgas, som udledes, når kvælstof omsættes i jorden. Når man skal beregne udledningen af lattergas fra kvælstof tilført som gødning eller med afgrøderester, så anvender man en emissionsfaktor.
Læs mere om Emissionsfaktor for lattergas – hvad er det, og hvad bruges den til?
13.01.2026
Podcast - Skovlandbrug med grise
Podcasten giver bud på, hvordan træer i økologiske grisefolde kan gavne biodiversiteten, klimaet, miljøet og landmandens økonomi.
Læs mere om Podcast - Skovlandbrug med grise
06.01.2026
Hvor stor en del af gødningen ender som lattergas?
Gødning er den største kilde til drivhusgasudledning i planteavlen, og det er væsentligt at vide, hvor stor en andel af din tildelte mængde kvælstof, som udledes som lattergas.
Læs mere om Hvor stor en del af gødningen ender som lattergas?Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.