Normtal for beregning af klimaaftryk kan ramme skævt for økologiske grise og fjerkræ

De nuværende normtal, der danner grundlag for at beregne klimaaftryk fra grisehold og fjerkræproduktion, er ofte baseret på konventionel produktion og tager derfor ikke tilstrækkeligt hensyn til, at en stor del af gødningen i økologisk produktion afsættes direkte på marken. Det kan give misvisende beregninger af både gødningsværdi, klimaaftryk og en kommende klimaafgift.

Af Erik Fog, Julie Cherono Schmidt Henriksen

I økologisk griseproduktion opholder søer og pattegrise sig på friland, mens smågrisene ofte går ude, indtil den egentlige slagtesvineproduktion begynder. En væsentlig del af gødningen bliver derfor afsat direkte på udearealerne frem for at blive opsamlet i stald og gødningslager. Det gælder også for økologisk fjerkræproduktion.

En ny analyse fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug viser, at de nuværende normtal for beregning af klimaaftryk fra disse produktioner ikke tager tilstrækkeligt højde for forskellene mellem økologisk og konventionel produktion og dermed kan give en misvisende klimaberegning.

Gødning på marken giver færre emissioner

Det har stor betydning for klimaberegninger, om gødning afsættes direkte på marken eller først opsamles og opbevares. Udledningerne fra stald og lager er markant højere. For metan kan forskellen ifølge analysen være omkring en faktor 100.

Når gødning fra økologiske søer, pattegrise og smågrise alligevel behandles som stald- og lagergødning, bliver udledningen af drivhusgasser overvurderet. Det kan reducere bedriftens beregnede gødningsværdi og påvirke både gødningsplanlægning, udbytter og arealbehov.

Risiko for at beregne et for højt klimaaftryk

Der findes kun begrænsede klimadata for økologisk grisekød og fjerkræprodukter. Derfor anvendes der ofte data fra konventionel produktion, selv om produktionssystemerne er forskellige. I økologisk produktion er der blandt andet mindre bygningsmasse og mindre gødning i stald og lager. Samtidig bidrager den gødning, som afsættes på marken, til næringsstofforsyningen af græs og efterfølgende afgrøder, ligesom træer i hønsegården opsamler kulstof.

- Hvis disse forhold ikke indgår korrekt, bliver klimaaftrykket pr. dyr og pr. kg økologisk kød og æg ikke beregnet retvisende, vurderer Julie Cherono Schmidt Henriksen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Vigtigt for en kommende klimaafgift

En kommende CO2e-afgift på husdyr forventes at tage udgangspunkt i de nationale emissionsopgørelser, hvor der mangler normer for økologisk grise- og fjerkræproduktion.

- Det bliver derfor afgørende for de økologiske producenter, at klimaafgiften beregnes korrekt på basis af økologiske normtal. Det vil bl.a. kræve, at forskerne snarest muligt får mulighed for at beregne de korrekte økologiske normtal, siger Julie Cherono Schmidt Henriksen.