Hvor stor en del af gødningen ender som lattergas?

Gødning er den største kilde til drivhusgasudledning i planteavlen, og det er væsentligt at vide, hvor stor en andel af din tildelte mængde kvælstof, der reelt udledes som lattergas.

Af Majken Husted, Casper Laursen

I dag udregnes lattergasemission fra gødningstildeling ud fra en antagelse om, at der tabes 1 % af det tildelte kvælstof til atmosfæren. Det er selvsagt en tilnærmelse, og litteraturen siger da også, at der er væsentlige variationer.

Faktisk ser det ud som om, du, hvis du tildeler relativt begrænsede kvælstofmængder, får overestimeret din udledning. Innovationscenter for Økologisk Landbrug efterprøver påstandene i Økologiske Landsforsøg.

Gødning er den største kilde til drivhusgasudledning i planteavlen. Når kvælstof omsættes i jorden, dannes der lattergas (N₂O), som er en meget potent drivhusgas. Jo mere kvælstof, du tildeler, des mere tabes som lattergas, men er det hele historien?

Læs mere om klimapåvirkning, og hvordan lattergas dannes: Landbrugets kilder til lattergas (icoel.dk)

Hvorfor er det væsentligt?

IPCC, FN’s klimapanel, som bl.a. udarbejder retningslinjerne for, hvordan medlemsstaterne skal afrapportere udledning af drivhusgasser, anvender en standard emissionsfaktor på 1 % for tildelt gødning. Det betyder, at det antages, at 1 % af tildelt kvælstof udledes som lattergas. Relativt til kvælstofudvaskning eller ammoniakfordampning er det små mængder kvælstof, som tabes som lattergas, men fordi lattergas er så potent en drivhusgas, at 1 kg lattergas har samme klimaeffekt som 265 kg CO₂, har det en stor klimapåvirkning.

Læs mere om CO₂ og CO₂-ækvivalenter: CO₂ og CO₂-ækvivalenter (icoel.dk).

Der findes dog videnskabelig litteratur, som dokumenterer, at den regnemetode er en væsentlig forenkling af, hvordan virkeligheden ser ud. Hvis du er økologisk landmand, er der nemlig god grund til at antage, at du taber væsentligt mindre end 1 % af kvælstoffet som lattergas sammenlignet med kollegaer, der tildeler meget kvælstof.

I lavinputsystemer, f.eks. økologisk landbrug, som i gennemsnit tilføres 83 kg total-kvælstof pr. ha i form af husdyrgødning og organiske handelsgødninger, er det derfor åbenlyst interessant at undersøge, om der bør tilskrives en forholdsvist lavere drivhusgasudledning i klimaregnskabet. I konventionel produktion tilføres gennemsnitligt 176 kg total-kvælstof pr. ha i husdyr- og handelsgødning. Det er en forskel på 93 kg total-kvælstof pr. ha (kilde: GHI 2021/22).

Hvad siger forskningen om udledning af lattergas i landbruget?

Flere videnskabelige studier peger på, at sammenhængen mellem kvælstoftilførsel og lattergasudledning ikke er lineær. Der er sandsynligvis en sammenhæng mellem afgrødens optag af kvælstof og risikoen for lattergasudledning. Når der tildeles kvælstof, som overstiger afgrødens behov og potentiale for optag af kvælstof, er der en større andel af kvælstoffet, som kan udledes som lattergas.

Der er således en interaktion med afgrøden og jordens mikroliv, som har betydning for, hvor stor en andel af det tilførte kvælstof, der tabes som lattergas. Dette har forskningen endnu ikke fuldt afdækket, og der er store variationer mellem studier alt efter jordtype, kulstofindhold i jorden, afgrøde og hvor store kvælstoftil-delinger, der undersøges.

Figur 1: Illustration af sammenhængen mellem kvælstoftildeling og lattergasudledning. Kilde: Shcherbak et al., 2014.

Figur 1 viser en illustration af sammenhængen mellem kvælstoftilldeling og lattergasudledning. Den røde, stiplede linje repræsenterer IPCC emissionsfaktoren på 1 %, og de to sorte linjer er to forskellige studier, som har fundet ikke-lineær sammenhæng mellem kvælstoftildeling og lattergasudledning.

Det fremgår i figuren, at der ved tildeling under ca. 180 kg total N pr. ha, ifølge studiet af Shckerbak et al. (2014) (repræsenteret ved den sorte, ubrudte linje), udledes en mindre mængde lattergas pr kg tildelt kvælstof end estimeret af IPCC. Tildeles der mere end ca. 180 kg total N pr hektar, udledes der ifølge Shckerbak et al. (2014) mere lattergas end beregnet med 1 % emissionsfaktoren.

Læs mere i Litteraturstudie over ikke-lineær udledning af lattergas (PDF, 9 sider).

Økologiske Landsforsøg undersøger: Udledning af lattergas ved stigende mængder husdyrgødning

I 2025 har Innovationscenter for Økologisk Landbrug gennemført forsøg i økologisk vårbyg med stigende mængder husdyrgødning i form af gylle på to forskellige lokaliteter og jordtyper. I forsøget blev der nedfældet gylle i forskellige niveauer svarende til kvælstofniveauer i intervallet 29 - 175 kg ammoniumkvælstof pr. ha.

Der er opnået signifikant merudbytte for alle kvælstofniveauer sammenlignet med udbytter på arealer, hvor der ikke er givet gødning, og selv om den anvendte gylle i de to forsøg er forskellig, er gødningsresponsen sammenlignelig.

Som det kan ses på figur 2, opnås der ikke et ekstra merudbytte for tildeling af gylle over 88 kg ammoniumkvælstof pr ha. Herfra stagnerer udbyttestigningen, og der opnås ikke længere et højere udbytte for øget kvælstoftildeling. Den optimale kvælstoftildeling er beregnet til 76 kg ammoniumkvælstof pr. ha.

Der opnås altså ikke et nettomerudbytte (hkg pr. ha) for tildeling af mere end 76 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Dog opnås proteinindhold inden for basisintervallet for maltbygkvalitet (9,5 - 11,5 %) først ved tilførsel af minimum 102 kg ammoniumkvælstof pr. ha.

Figur 2: Udbytte i vårbyg ved forskellig kvælstoftildeling i gylle. Resultater fra Økologiske Landsforsøg på 2 lokaliteter i 2025.

Hvordan matcher teori og afprøvning?

Der er målt lattergastab fra marken ved forskellig kvælstoftildeling i forsøgene omtalt ovenfor. I 2025 er der på begge lokaliteter konkluderet en ikke-lineær sammenhæng mellem den kvælstofmængde, der er tildelt, og den mængde kvælstof, der er tabt til atmosfæren som lattergas. Forsøgene er gennemført på to forskellige jordtyper; ét forsøg på JB3 og ét forsøg på JB6.

Første års resultater viser, at sammenhængen mellem lattergasudledning og kvælstofdeling ikke er ens på de to jordtyper. Selvom sammenhængen mellem udledning og tilført kvælstof i begge forsøg er ikke-lineær, er der alligevel markant forskellige resultater mellem jordtyperne.

I 2025 var der generelt en højere andel af det tilførte kvælstof, der blev udledt som lattergas på lerjorde, også højere end 1 %. Andelen af kvælstof, som blev udledt som lattergas, faldt dog ved den højeste tildeling af kvælstof til under 1 %. På sandjord var der derimod en eksponentielt stigende andel af kvælstoffet, som blev udledt som lattergas med stigende kvælstoftildeling. Her var lattergasudledningerne lavere end 1 % af tilført kvælstof ved lave kvælstoftildelinger, og en større andel af kvælstoffet blev udledt som lattergas ved de høje kvælstoftildelinger. Helt som teorien foreskrev, og som beskrevet i litteraturen ovenfor.

Det er ikke muligt at konkludere noget endegyldigt på grundlag af ovenstående, da årsvariationen endnu ikke er belyst, og da datamængden fortsat er for lille. Forsøget gentages i 2026 og 2027 for at levere et tilstrækkeligt datagrundlag.

Har det betydning for beregning af udledningen på min bedrift?

En metode, der ikke automatisk antager lineær sammenhæng mellem tildeling og udledning af kvælstof, gør det muligt at optimere yderligere på kvælstoftildeling ift. klima, idet mulighederne med den nuværende anvendelse af 1 % emissionsfaktoren er reducerede.

Implementering af en ikke-lineær emissionsfaktor vil derudover give mulighed for at optimere på mængden af kvælstof, der tildeles med forskellige typer af gødning til hver enkelt afgrøde, for at få størst muligt udbytte for mindst mulig udledning.

Kilder

GHI 2021/22.
Landsforsøgene 2025. Afrapportering af Landsforsøgene (lanbrugsinfo.dk)
Shcherbak, I., Millar, N., & Robertson, G. P. (2014). Global metaanalysis of the nonlinear response of soil nitrous oxide (N2O) emissions to fertilizer nitrogen. Proceedings of the National Academy of Sciences, 111(25), 9199-9204.