Udgivet 30.11.2022

Læsetid: ca. {0} minut[ter]

Bæredygtighed - find vej i junglen af beregningsmetoder

Al produktion skal være bæredygtig, og der findes en række redskaber til at beregne bæredygtigheden af forskellige produkter. Men det er komplicerede beregninger, og det kan være vanskeligt at vide, om vi får retvisende svar.

Mon ikke de fleste vil foretrække at bruge de mest bæredygtige produkter og metoder, så man ved med sig selv, at man har gjort en positiv forskel med sine handlinger?

Men hvordan ved man, om det man vælger, er det mest bæredygtige? Der er mange udsagn og forslag til, hvad man bør og ikke bør gøre.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder med flere af de værktøjer, der kan beregne klima og bæredygtighed i landbrugsproduktionen. Det gælder landbrugets klimaværktøj ESGreen Tool, RISE Bæredygtighedsanalyse og Product Environmental Footprint (PEF). Målet for denne indsats er, at landmænd og afsætningsvirksomheder får de bedst mulige redskaber til at navigere i bæredygtighedsjunglen.

Komplicerede beregninger

Når man beregner klimabelastningen eller den samlede bæredygtighed skal man medtage alle forhold, der påvirker omgivelserne. Det er princippet i livscyklusanalyser (LCA).

Hver bedrift og hver virksomhed har sine specifikke forhold, og transport af materialer og produkter kan foregå på forskellig vis. Det betyder, at en fuldstændig analyse kræver en beregning for hver eneste delproduktion. Når forskellige produkter derefter anvendes sammen i en procesvirksomhed, skal man tage højde for påvirkningerne fra delkomponenterne og vægtningen disse og reststrømmene.

Koen som eksempel

Lad os bruge malkekoen som eksempel. Koen fodres med forskellige fodermidler med hver deres miljøbelastning. Påvirkningen fra foderproduktionen skal sammenvejes med klimaeffekten, der kommer fra koen selv i form af metan fra fordøjelsen og metan og lattergas fra gødningen, og derefter skal effekterne fordeles på henholdsvis mælk, kød og gødning.

Mælken bliver på mejeriet blandet med mælk fra forskellige besætninger med hver deres niveau af bæredygtighed i produktionen, så nu skal klimaeffekten fra de forskellige mælkepartier vejes sammen med klimaeffekten fra mejeriet og igen fordeles ud på de forskellige produkter. Man kan så fortsætte analysen på samme vis ud til butikken, hvor mælken bliver solgt.

Hvis vi følger gødningen fra koen, har det betydning, hvordan gødningen opbevares og anvendes. Køres gødningen til et biogasanlæg, skal det også afklares, om den positive klimaeffekt fra biogassen skal godskrives landbrugsproduktionen, der har frembragt gødningen, eller kun vedrører energisektoren.

Fælles regler for beregninger

Med denne kompleksitet i en fuldstændig beregning bliver det klart, at det ikke er muligt at gennemføre i praksis for alle produkter, der løbende strømmer gennem samfundet. Det ville blive dyrere at lave beregningerne end at producere produktet, og beregningerne ville sandsynligvis først være færdige, når produkterne allerede var solgt.

Derfor arbejder man med at udvikle og vedtage principper og regler for, hvordan man kan gennemføre klima-bæredygtighedsberegninger på en praktisk håndterbar måde. Disse regler angiver, hvordan man kan bruge mere generelle og forudbestemte tal for de forskellige belastninger gennem produktionen. Det kan f.eks. være tal for metanudledningen fra gødningslagre og fra køernes fordøjelse. Så behøver man kun at vide, hvor længe gødningen er opbevaret i gennemsnit, og hvilken fodersammensætning der er typisk for de køer, der leverer mælken.

Men hvis man vælger at bruge generelle tal i beregningen for slutproduktet, forsvinder muligheden for, at den enkelte landmand kan se, hvor god hans eller hendes produktion fungerer bæredygtighedsmæssigt.

Arlas Climate Check Tool

I mejeriselskabet Arla har man udviklet et særligt regneværktøj ”Arla Climate Check Tool”, som tilbydes til alle selskabets mælkeproducenter som et værktøj til at dokumentere klimabelastningen på den enkelte gård og for at rådgive mælkeproducenterne om reduktionspotentialer. Resultaterne fra den årlige beregning på hver gård samles i en fælles database i Arla, og på den måde kan den enkelte landmand se sin udvikling år for år eller kan sammenligne sig med et gennemsnit af andre Arla-producenter. Det giver en optimal mulighed for at lave klima-optimering på bedrifterne. Samtidig kan Arla samle data for de enkelte leverandører og lave en sammenvejning af klimaaftrykket for leverandører til et bestemt mejeri eller en bestemt produktion. Det kunne f.eks. være de økologiske Arla-leverandører i Danmark.

På den måde kan selskabet dokumentere klimabelastningen fra gårdene til bestemte mejeriprodukter og kan lægge belastningen fra selve mejeriet og transporten oveni. Det er således et væsentligt skridt væk fra de gennemsnitstal og standardværdier, der ofte anvendes i beregninger af klimaaftryk fra produkter og en helt nødvendig indsats for at kunne understøtte arbejdet med at reducere klimabelastningen fra mælkeproduktionen.

Arla arbejder med at finde den ’rigtige’ måde at fordele klimabelastningen ud på de enkelte produkter, som vil gøre det muligt for forbrugerne at prioritere produkter med mindre klimabelastning.

PEF-beregning på græsprotein

I EU-regi har der i en årrække været arbejdet med det såkaldte Product Environmental Footprint (PEF). Målet er at etablere store databaser med beregnede PEF-værdier for de forskellige produkter.

I arbejdet med at udvikle græsprotein som et alternativ til bl.a. sojaprotein beregner Innovationscenter for Økologisk Landbrug i samarbejde med Syddansk Universitet og SEGES PEF-værdien af græsprotein og af foder, der indeholder græsprotein.

Det grundlæggende redskab i PEF-beregninger er livscyklusanalysen. Dertil kommer et detaljeret regelsæt for, hvordan beregningerne skal gennemføres - bl.a. hvilke typer data der skal bruges, hvordan de skal indsamles, og hvordan resultaterne skal fordeles på forskellige delprodukter fra en given produktionsproces.

De foreløbige erfaringer med PEF-beregning på græsprotein i projektet Græs-prof viser, at det kræver et ganske omfattende arbejde at indsamle alle input til beregningerne. Lige fra maskinerne og gødningen, der bruges til græsproduktionen, over energiforbruget i bioraffineringsprocessen til produktfordelingen mellem proteinkoncentrat, fiberkage og brunsaft. Dertil kommer udfordringer med at få afklaret, om det mest korrekte er at inkludere den biogasproduktion, der kommer fra sidestrømmene af fiberkage og brunsaft.

Standardtal er nødvendige pt.

Standardkalkuler for produktion af græsset er nødvendige for at overkomme de forskelle, der vil være mellem forskellige marker og ejendomme. Det har også været nødvendigt at anvende en del beregnede tal for selve bioraffineringsprocessen, da der endnu ikke er solide tal fra en stabil produktion af græsprotein på de to anlæg, der indtil videre er i drift. Derfor opfylder de udførte PEF-beregninger endnu ikke alle krav, og beregningerne kan derfor endnu ikke sendes til en uafhængig evaluering, der er næste skridt på vejen til en plads i EU’s PEF-registre.

Erfaringerne fra projektet er imidlertid værdifulde for foderstofindustrien, fordi de er med til at afklare, hvordan man bedst kan organisere og gennemføre PEF-beregninger på de mange foderprodukter, der bruges i landbruget. Til det er der oprettet en database for fodermidler kaldet GFLI. Projektarbejdet fortsætter med at afklare de udfordringer, der er i PEF-beregningerne. Det vil ske i tæt samarbejde med foderstofvirksomhederne.

Vælg redskab efter formålet

Hvis man ønsker at udvikle sin bedrift i en mere bæredygtig retning, hvor resultatet giver overblik, status og en indsigt i bedriftens udviklingspotentiale, skal den valgte metode inkludere så mange af bedriftens egne tal som muligt. Her er RISE og ESGreen Tool oplagte værktøjer.

Hvis formålet derimod er at kunne levere et produkt, der lever op til internationale guidelines for certificering med mulighed for benchmarking til andre produkter, så vil valget skulle falde på en metode, der også inddrager standardtal og gennemsnitsværdier for den enkelte produktionsform, f.eks. PEF-metoden.

Der ligger dog stadig et udviklingsarbejde i at opnå så tæt sammenhæng som muligt mellem brugen af bedriftsspecifikke tal og guidelines for beregninger på produktniveau. Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder sammen med resten af fødevareerhvervet om denne udvikling, så bæredygtighedsberegninger bliver anvendelige som muligt.

En stor del af klima- og miljøbelastningen for græsprotein kommer fra dyrkning og høst af græsset. Foto: Erik Fog

 

Artiklen er led  i projekterne Ny viden  til økologiske landmænd og Værdiskabelse med græsprotein (Græs-prof).