Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til maskinarbejde

Når vi bruger diesel til traktorer og maskiner, bidrager vi direkte til afbrænding af fossile brændsler og en ophobning af CO₂ i atmosfæren. Der går typisk mellem 80 og 90 l diesel til dyrkning af en hektar. Det vil derfor være en oplagt klimaindsats at begrænse dieselforbruget. Den radikale løsning vil være at udskifte traktor og andre dieselforbrugende maskiner med maskiner, der kører på el eller biogas.

Til let transport f.eks. internt på gården findes i dag udmærket elektrisk udstyr, som også er rimeligt i pris.

For egentlige traktorer kan der i dag findes el-modeller op til 150 HK; men de er væsentligt dyrere end tilsva-rende dieselmodeller. Fra 150 – 400 HK fås i dag traktorer med gasmotor, som i takt med, at der kommer mere biogas i naturgasnettet vil blive mindre klimabelastende. Gastraktorer er billigere end el-traktorer. Opgaver, der kan udføres af robotter, vil også kunne spare diesel, hvis de kører på el, som f.eks. robotten Farmdroid, der både kan så og rense rækkeafgrøder. Dieseldrevne robotter som f.eks. AgXeed kan også spare diesel ved, at maskinen er lettere end almindelige traktorer. Derved skånes jorden også for sammenpresning, hvilket giver bedre jordstruktur, der kræver mindre trækkraft ved jordbehandling.

Det har også betydning, hvor meget transport, der er på bedriften. Hvis bedriftens jorde ligger samlet, skal der køres mindre til og fra markerne. Er markerne placeret længere væk end 5 km, kan der spares diesel ved at transportere med lastbil. Typisk kan der spares mere end 30% diesel på transportopgaven.

Uden at skulle investeres, kan der også spares diesel i den daglige drift. Hvis du nedsætter hastigheden med bare 1 km/t, vil du se en reduktion af brændstof på 5%. En dårlig indstilling af ploven vil kunne øge brændstof-forbruget med 12%. Moderne traktorer kræver ikke lang tids opvarmning, og traktoren bør heller ikke køre i tomgang mere end allerhøjst nødvendigt. Du bør også undgå for høje omdrejningstal på motoren. Den har sit højeste moment mellem 1.300 og 1.600 omdrejninger pr. minut. Rent luftfilter og køler mindsker også belast-ningen på motoren. Tilsvarende har det rette lufttryk i dækkene efter vejtransport (højt) eller markarbejde (lavt) betydning for dieselforbruget til opgaverne.

Endelig har det stor betydning ved jordbehandling at begrænse dybden, der arbejdes i. Det kan samtidig skåne jordstrukturen og kulstofindholdet i jorden.

Reduceret emission: Sparet diesel og dermed udledning af CO₂.
Kan beregnes i ESGreen Tool: Ja.

Skemaet viser, hvor meget klimavirkemidlet er vurderet til også at påvirke andre bæredygtighedsparametre. 0 betyder ingen eller negativ effekt, mens 1 til 3 er stigende positiv effekt. Ift. ledelse angiver scoren, hvor meget ekstra ledelse, der er behov for, ift. økonomisk robusthed angiver scoren, i hvor høj grad klimatiltaget vil bidrage positivt til driftsøkonomien, og ift. nye investeringer angiver scoren, hvor store investeringer, der bliver behov for, for at implementere virkemidlet i praksis.

Læs mere:

• 100 procent elektrisk traktor fra New Holland (effektivtlandbrug.landbrugnet.dk)

• Landbrugets kilder til udledning af CO₂ (icoel.dk)

• Værktøj: Beregn dine udgifter til transport (icoel.dk)

Inden for pløjefri dyrkning skelnes der oftest mellem reduceret jordbearbejdning, hvor der harves inden etablering, og direkte såning, hvor der hverken harves eller pløjes, men der sås direkte i afgrøderester. 

Den primære klimagevinst ved pløjefri dyrkning ligger i besparet energiforbrug til pløjning. Aarhus Universitet har estimeret en reduceret emission knyttet til sparet dieselforbrug på 54 og 108 kg CO₂ ækv/ha for hhv. reduceret jordbearbejdning og for direkte såning .

Forskningen peger på, at der ikke sker en øget kulstoflagring ved pløjefri dyrkning, men i stedet en omfordeling af kulstof i jordlagene, sådan at kulstofindholdet koncentreres i det øverste jordlag. Planter i vækst er det vigtigste for at øge kulstoflagring. Der er ikke tilstrækkelig forskning, til at vurdere, om pløjefri dyrkning har en effekt på lattergasemission ved omsætning af planterester.  

I økologisk planteavl er ploven et vigtigt led i mekanisk ukrudtsbekæmpelse, særligt hvad angår flerårige ukrudtsarter. At droppe ploven helt som økologisk landmand er derfor særligt udfordrende og vil i den konkrete situation kun ske efter en opvejning af fordele og ulemper. Du kan reducere pløjning til nogle få steder i sædskiftet, og der er erfaringer med økologisk pløjefri dyrkning i en dansk kontekst med anbefalinger af, at pløjefri dyrkning forudsætter marker, der så vidt muligt er fri for rodukrudt. Samtidig spiller veletablerede efterafgrøder og robuste sædskifter med kløvergræs en central rolle i konkurrencen mod ukrudt. Vil du arbejde med pløjefri dyrkning som et led i en øget klimaindsats på bedriften, er det derfor oplagt at koble med efterafgrøder som klimavirkemiddel. 

Reduceret emission: CO₂ fra markmaskiner (diesel): 54-108 kg CO₂ ækv/ha.  N- og C-tabseffekter i jord.

Kan beregnes i ESGreen Tool: Ja indirekte via reduceres diselforbrug. 

Skemaet viser, hvor meget klimavirkemidlet er vurderet til også at påvirke andre bæredygtighedsparametre. 0 betyder ingen eller negativ effekt, mens 1 til 3 er stigende positiv effekt. Ift. ledelse angiver scoren, hvor meget ekstra ledelse, der er behov for, ift. økonomisk robusthed angiver scoren, i hvor høj grad klimatiltaget vil bidrage positivt til driftsøkonomien, og ift. nye investeringer angiver scoren, hvor store investeringer, der bliver behov for, for at implementere virkemidlet i praksis.

Læs mere:

• Pløjefri dyrkning og conservation agriculture (icoel.dk., PDF 24 sider)

• Reduceret jordbearbejdning i økologien (icoel.dk, PDF 15 sider)

• Pløjning i et regenerativt landbrug (icoel.dk)

• Regenerativt landbrug – plov eller pesticider? (LandbrugsAvisen.dk)