Udgivet 03.09.2026
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Anbefalinger om kulstoffangst og -lagring i landbrugsjord
Et ekspertudvalg har afleveret en rapport med anbefalinger til tiltag, der kan fremme kulstoflagring i landbruget.
Af Karen Munk Nielsen
Kulstoflagring i jord er interessant fra et klimamæssigt perspektiv, fordi bundet kulstof ikke har negativ klimaeffekt. Et ekspertudvalg nedsat af regeringen i forbindelse med Aftale om et Grønt Danmark (den grønne trepart) har afleveret en rapport med anbefalinger, politikerne kan bruge, når de skal prioritere forskningsmidler og fremme udvikling og implementering af nye klimatiltag.
Rapporten nævner økologi, Conservation Agriculture, regenerativt landbrug, skovlandbrug og pløjefri dyrkning som eksempler på koncepter med potentiale for kulstofopbygning. Det er dog den konkrete praksis under disse koncepter, der afgør, om der sker end kulstofopbygning eller ej.
Økologisk produktion er den eneste af de nævnte koncepter, der er veldefineret, certificeret og dermed kontrolleret. Den eksisterende økologiske praksis rummer store dele af de kulstofopbyggende virkemidler.
Ekspertgruppens 10 anbefalinger
- Fremme kulstoftilførsel til jord via landbrugsstøtten.
- Udvikle og dokumentere klimaeffekter af dyrkningsaktiviteter som øget anvendelse af afgrødeblandinger, pløjefri og reduceret jordbearbejdning, skovlandbrug etc.
- Inddrage sorters specifikke effekter på kulstoflagring som klimaværktøj.
- Inddrage sideeffekter i vurdering af klimatiltag.
- Udarbejde overordnet politisk strategi for en helhedsorienteret arealanvendelse, der bidrager til arbejdet i de lokale treparter.
- Udarbejde handlingsplan for jordsundhed og jordkvalitet i Danmark; afsætte mindst 5 mio. kr. om året i 10 år til forskning.
- Udvikle metode til test og dokumentation af plantesorters bæredygtighed.
- Afsætte mindst 50 mio. kr. årligt i 10 år til udvikling af robuste afgrøder med forbedrede klimaeffekter under lave gødningsniveauer til både konventionel og økologisk dyrkning.
- Styrke den nationale kulstofovervågning.
- Styrke bedriftsnær opgørelse af kulstofændringer i jorden.
Kulstofbalancen i jord
Kulstofbalancen i jorden er et resultat af input og output af kulstof. Tilførsel af organisk materiale er afgørende for at opretholde kulstofbalancen i jorden. Uden tilstrækkelig tilførsel af organisk materiale vil kulstofindholdet i dyrkningsjorden falde og indstille sig på en lavere ligevægt. Øges det årlige kulstofinput til en jord i ligevægt, vil kulstofindholdet øges langsomt over en årrække
En ny ligevægt på et højere niveau skal vedligeholdes med et tilstrækkeligt input af kulstof til jorden hvert år.
Forskel på jorde i øst og vest
Fordelingen af kvæg og flerårige græsmarker har betydning for kulstofinputtet og jordens kulstofbalance, som er højere i Vest- end i Østdanmark. I øst, hvor planteavl uden kvæg og græs dominerer, og hvor halm fraføres, ses typisk faldende kulstofindhold over tid, mens det omvendte er tilfældet i det sydvestlige Jylland.
Til gengæld vil det på lerjord være lettere at øge kulstofindholdet med kulstofopbyggende tiltag end på sandjord.
Tiltag, der opbygger kulstof
Rapporten peger på tre dyrkningstiltag, der på kort sigt kan øge kulstofopbygningen:
- Afgrødevalg og dyrkning af flerårige afgrøder, herunder græsser
- Input fra afgrøderester, herunder nedmuldning af halm
- Efterafgrøder, evt. med stor diversitet, mindst 5 arter
Eksempler på eksisterende, anerkendte klimavirkemidler med snitflade til kulstoffangst og -lagring i jordbruget:
- Nedmuldning af halm
- Skovlandbrug
- Input fra efterafgrøder med stor diversitet, mindst 5 arter
- Input fra græsdyrkning
- Øget kløvergræsandel i sædskiftet
- Input fra afgrøderester/organisk
Ekspertudvalget for kulstoffangst og -lagring
Julie C. Henriksen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug deltager i udvalgsarbejdet. Ekspertudvalget består desuden af repræsentanter fra Aarhus Universitet, DCE og DCA, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Korn og Foder, Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning, Københavns Universitet, SCIENCE, Landbrug & Fødevarer, Seges Innovation, Økologisk Landsforening, Concito, Teknologisk Institut, Rådet for Grøn Omstilling.
Rapport: Anbefalinger om potentialer ved oplagring af kulstof i jorden (pdf 22 sider)
Måske er du også interesseret i
23.10.2026
Stribedyrkning: Sådan kommer du i gang
Du kan optimere dit økologiske dyrkningssystem ved at dyrke i striber. Det giver mere biodiversitet, og du får et robust system med færre insektangreb og svampesygdomme. Men det er også et krævende system, så her guider vi dig gennem overvejelser, før du går i gang.
Læs mere om Stribedyrkning: Sådan kommer du i gang
28.10.2026
Stribedyrkning: Danske og udenlandske erfaringer
Rapport fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug samler praktiske erfaringer med stribedyrkning i Danmark og Holland og opridser den nyeste forskning på området.
Læs mere om Stribedyrkning: Danske og udenlandske erfaringer
09.10.2026
Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til afgrødevalg og - dyrkning
Afgrøder med stort kvælstofoptag og efterafgrøder i sædskiftet er bare nogle af de muligheder, som du har for at sænke klimaeffekten fra din bedrift
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til afgrødevalg og - dyrkning
11.11.2026
Klimavirkemidler i økologisk kvæghold
Hyppig gylleudslusning og optimeret grovfoderproduktion er nogle af de muligheder, som du har for at sænke klimaeffekten fra din bedrift.
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk kvæghold
11.11.2026
Klimavirkemidler i økologisk griseproduktion
Optimeret fodring og bedre gødningshåndtering er nogle af de muligheder, du har for at sænke klimaeffekten fra din økologiske bedrift.
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk griseproduktion
11.11.2026
Klimavirkemidler i økologisk fjerkræ- og ægproduktion
Bedre gødningshåndtering, varmeveksler og fokus på at undgå proteinoverskud er nogle af de muligheder, som du har for at sænke klimaeffekten fra din økologiske æg- og fjerkræproduktion.
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk fjerkræ- og ægproduktion
11.11.2026
Klimavirkemidler i økologisk grøntsagsproduktion
Bedre gødning og dyrkningsmedie, energieffektivitet og fokus på kulstofopbygning er nogle af de muligheder, du har for at sænke klimaeffekten fra din økologiske grøntsagsproduktion.
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk grøntsagsproduktion
11.11.2026
Klimavirkemidler på den økologiske bedrift relateret til bygninger
Optimer og reducer strømforbruget i dine bygninger for at sænke din bedrifts klimabelastning.
Læs mere om Klimavirkemidler på den økologiske bedrift relateret til bygninger
12.11.2026
Økonomi i klimatiltag på din økologiske bedrift
Klimatiltag kan have betydning for økonomien på din økologiske bedrift.
Læs mere om Økonomi i klimatiltag på din økologiske bedrift
07.09.2026
Landbrugets kilder til udledning af CO2
Den største kilde til CO2-udledning er brugen af fossil energi.
Læs mere om Landbrugets kilder til udledning af CO2
31.08.2026
Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af import
Import af foder og andre hjælpestoffer har stor betydning for bedriftens samlede udledning, og det er derfor afgørende for bedriftens klimaresultat, om de importerede ressourcer indregnes i bedriftens klimapåvirkning eller ej.
Læs mere om Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af import
02.07.2026
Oversigt over økologiske landsforsøg 2026
Forebyggelse af bygfluer, lattergas fra organiske gødninger, sortsblandinger i vinterhvede og værdien af biogasgylle til korn er nogle af de spændende områder, som vi undersøger i Landsforsøgene 2026.
Læs mere om Oversigt over økologiske landsforsøg 2026Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.