Udgivet 01.07.2026
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Oversigt over økologiske landsforsøg 2026
Forebyggelse af bygfluer, lattergas fra organiske gødninger, sortsblandinger i vinterhvede og værdien af biogasgylle til korn er nogle af de spændende områder, som vi undersøger i Landsforsøgene 2026.
Af Maria Emanuel Werge
Formål
At undersøge om robusthed kan øges ved samdyrkning af forskellige bælgplanter, hvorved proteinudbyttet pr. areal kan opretholdes i modsætning til ved samdyrkning af korn.
Baggrund
Bælgplanter i det økologiske sædskifte har store fordele. Dog er arealet med bælgplanter ikke stigende, bl.a. på grund af dyrkningsusikkerhed. Der er er behov for fortsat at udvikle dyrkningsteknikker, som øger robustheden i bælgsædsafgrøder, uanset om det er afgrøder til foder eller fødevarer. Én tilgang til øget robusthed er samdyrkning med korn. Dette medfører dog ofte, at udbyttet af bælgsæd bliver for lavt, mens sædskiftebelastningen for jordbårne sygdomme forbliver den samme. I forskning og praksis eksperimenteres med samdyrkning af bælgplanter i arts- eller sortsblandinger. Der ønskes kobling og videreudvikling af denne viden med de landsmandspraktiske udfordringer og fordele ved at samdyrke.
Projektperiode: 2026-2029
Lokaliteter for forsøget: Lolland, Sjælland, Djursland, Østjylland
Kontaktperson: Anna Borum, abor@icoel.dk
Støttet af: Planteafgiftsfonden
Formål
At reducere emissioner af lattergas fra nedfældet gylle og organiske restprodukter forud for vårafgrøder. Der arbejdes med gødninger af særlig relevans for økologisk planteavl, og disse sammenlignes med almindelig praksis (nedfældet gylle).
Baggrund
I forsøget måles lattergasudledningen ved anvendelse af forskellige recirkulerede gødningsprodukter, der har særlig relevans i økologiske dyrkningssystemer, da tilgængelighed af gødning ofte er udbyttebegrænsende, og man er derfor nødsaget til at acceptere langsom frigivelse af næringsstoffer. Dannelse af lattergas kræver tilstedeværelse af forskellige forhold. Hypotesen er at man ved at mindske enten andelen at let omsætteligt kulstof i gødningen, mindske andelen af vand, der tildeles som en del af gødning, eller ved at justere C/N-forholdet kan mindske risikoen for iltfrie forhold og dermed lattergasdannelse.
Projektperiode:
Lokaliteter for forsøget: Lolland, Vestjylland, Sønderjylland
Kontaktperson: Casper Laursen, casl@icoel.dk
Støttet af: Planteafgiftsfonden
Formål: At undersøge værdien af næringsstofferne (gødningseffekt) i kompost ved brug i plantebaserede sædskifter, samt klimaeffekten (lattergasemission) for produktion med komposttildeling.
Baggrund: I en fremtid med færre husdyr og mere begrænset adgang til husdyrgødning vil vi udvikle en klimavenlig økologisk planteproduktion. Kompost kan blive en større del af fremtidens næringsstoftilførsel til produktion af plantebaserede fødevarer, og særligt langtidseffekten/eftervirkningen af kompost ønskes undersøgt i forsøget, så den kan inddrages i gødningsplanen. Forsøget undersøger ikke bare førsteårs eftervirkningen fra en komposttildeling, men en flerårig effekt af tildelingen på det samme areal, ligesom også klimaeffekten for en produktion med komposttildeling undersøges med lattergasmålinger fordelt over året - primært i en todelt kampagne, hvor der fokuseres på de tidspunkter i foråret og i efteråret, hvor vi forventer størst emissioner.
Projektperiode: 2024 - 2027
Lokaliteter for forsøget: Østjylland
Kontaktperson: Casper Laursen, casl@icoel.dk
Støttet af: Promilleafgiftsfonden for Landbrug
Formål: At dokumentere gødningsrespons fra forskellige organiske restprodukter forud for vårbyg. Der arbejdes med gødninger af særlig relevans for økologisk planteavl, og disse sammenlignes med almindelig praksis (nedfældet gylle).
Baggrund: I forsøget arbejdes med forskellige recirkulerede gødningsprodukter, der har særlig relevans i økologiske dyrkningssystemer, da tilgængelighed af gødning ofte er udbyttebegrænsende, og man derfor er nødsaget til at acceptere langsom frigivelse af næringsstoffer. I denne forsøgsserie fokuseres på gødningernes respons på vårsæden på forskelligartede jordtyper, mens der i søsterforsøget (Organiske gødninger til økologisk vårsæd - med lattergasmålinger) også måles lattergasudledning fra nogle af de samme gødningsprodukter.
Projektperiode:
Lokaliteter for forsøget:
Kontaktperson: Casper Laursen, casl@icoel.dk
Støttet af: Planteafgiftsfonden
Formål
Det overordnede formål med afprøvningen er at skabe det faglige grundlag for, at planteavlere får effekt af at benytte klimareducerende gødningsstrategier i produktionens klimaregnskab.
Baggrund
I forsøget undersøges, om der med stigende mængder tilført kvælstof i gylle vil kunne måles en non-lineær sammenhæng mellem tildelt kvælstof og tabt kvælstof som lattergas. Den hypotese er opstået på baggrund af videnskabelig litteratur, der sår tvivl om den gængse forståelse af mængden af tabt lattergas, som værende direkte korelleret til tildelt kvælstofmængde. Bekræftes den hypotese, bør lave kvælstoftildelinger således tilskrives en forholdsvis mindre klimapåvirkning, hvilket er særligt interessant i økologisk planteavl, hvor der i gennemsnit tilføres 100 kg N mindre pr. ha sammenlignet med i konventionel produktion.
Projektperiode:
Lokaliteter for forsøget: Lolland, Sønderjylland
Kontaktperson: Casper Laursen, casl@icoel.dk
Støttet af: Planteafgiftsfonden
Formål
At undersøge forskellige sorter af smalbladet lupin til plantebaserede fødevarer med fokus på høsttidspunkt, udbytte, kvalitet og indhold af alkaloider dyrket under økologiske forhold.
Baggrund
Der er stigende interesse for plantebaseret kost og bælgplanterne spiller her en væsentlig rolle. Smalbladet lupin er kendt som foder indenfor den økologiske produktion, men er næsten ukendt i konventionel produktion. En udfordring for lupin er sene høsttidspunkter, og i forhold til plantebaserede fødevarer er indholdet af alkaloider et problem. Lupinerne er ved at få indpas på det danske fødevaremarked. Forsøgene er en del af projektet Lupiner - de nye bælgfrugter i klassen.
Projektperiode: 2025-2027
Lokaliteter for forsøget: Vestjylland, Sønderjylland,
Kontaktperson: Inger Bertelsen, iber@icoel.dk
Støttet af: Fonden for plantebaserede fødevarer
Formål
At optimere dyrkningen af hvide lupiner til fødevarer under danske økologiske forhold, med fokus på indhold af protein, alkaloider og tidlig høst. I forsøget dyrkes forskellige sorter af hvid lupin.
Baggrund
Der er stigende interesse for plantebaseret kost og bælgplanterne spiller her en væsentlig rolle. Hvid lupin er ikke meget dyrket i Danmark, da den her en lang vækstsæson. En udfordring for lupin er sene høsttidspunkter, og i forhold til plantebaserede fødevarer er indholdet af alkaloider et problem. Dog dyrkes og sælges der dansk produceret økologisk hvid lupin, så mulighederne for dyrkning bliver undersøgt i projektet Lupiner - de nye bælgfrugter i klassen.
Projektperiode: 2025-2027
Lokaliteter for projektet: Sjælland, Fyn
Kontaktperson: Inger Bertelsen, iber@icoel.dk
Støttet af: Fonden for plantebaserede fødevarer
Formål
At finde strategier til en mere sikker kontrol af kvik ved økologisk dyrkning af enårige afgrøder.
Baggrund
Kvik er et stigende problem i mange af de marker, der har været drevet økologisk i en længere årrække. Der ses efterhånden problemmarker, hvor landmanden har svært ved at styre dette ukrudt. For at marker med disse problemukrudtsarter fortsat kan drives økologisk, er der behov for en særlig strategi. I praksis oplever flere landmænd at kraftige efterafgrøder i efteråret kan være en effektiv strategi til at undertrykke kvikbestanden. Dette søges hermed fagligt belyst.
Projektperiode: 2024-2026
Lokaliteter for forsøget: Østjylland, Nordjylland
Kontaktperson: Lars Egelund Olesen, lols@icoel.dk
Støttet af: Promille Afgiftsfonden for Landbrug og Fonden for Økologisk Landbrug
Formål
At undersøge effekten af afgasset biomasse i økologisk vårbyg.
Baggrund
I områder med begrænset husdyrproduktion er den tilgængelige gylle allerede nu - og forventeligt i endnu større omfang fremadrettet - afgasset biomasse fra biogasanlæg. Hvor tidligere tiders biogasgylle havde et lavt tørstofindhold, ses nu ofte gylle med højt tørstofindhold, og der er behov for at klarlægge gødningsværdien i den økologiske produktion, hvor der ikke samtidig anvendes handelsgødning. Udbringningen af gylle med højt tørstofindhold kan være en udfordring i både vinter- og vårsæd. Særligt ved slangeudlægning forringes udnyttelsen af gyllen betragteligt.
Projektperiode: 2026-2029
Lokaliteter for forsøget: Fyn, Djursland, Sydvestjylland, Sønderjylland
Kontaktperson: Lars Egelund Olesen, lols@icoel.dk
Støttet af: Fonden for Økologisk Landbrug
Formål
At undersøge effekten af afgasset biomasse i økologisk vinterhvede.
Baggrund
I områder med begrænset husdyrproduktion er den tilgængelige gylle allerede nu - og forventeligt i endnu større omfang fremadrettet - afgasset biomasse fra biogasanlæg. Hvor tidligere tiders biogasgylle havde et lavt tørstofindhold, ses nu ofte gylle med højt tørstofindhold, og der er behov for at klarlægge gødningsværdien i den økologiske produktion, hvor der ikke samtidig anvendes handelsgødning. Udbringning af gylle med højt tørstofindhold kan være en udfordring i både vinter- og vårsæd. Særligt ved slangeudlægning forringes udnyttelsen af gyllen betragteligt.
Projektperiode: 2026-2029
Lokaliteter for forsøget: Fyn, Djursland, Sydvestjylland, Sønderjylland
Kontaktperson: Lars Egelund Olesen, lols@icoel.dk
Støttet af: Fonden for Økologisk Landbrug
Formål
At belyse betydningen af såtid og udsædsmængde i hybridrug i forhold til ukrudtsfremspiring, udbytte og økonomi under økologiske dyrkningsforhold.
Baggrund
Der udbydes i stigende grad hybridsorter af vinterrug på markedet for økologisk udsæd, hvilket hænger sammen med, at langt størstedelen af den udsæd, der anvendes i konventionel produktion, er hybridsorter. Økologisk dyrkning er dog anderledes end konventionel dyrkning, da der i økologisk dyrkning skal tages højde for ukrudtsfremspiring i efteråret, og derfor skal der sås flere uger senere end i konventionel produktion.
Projektperiode: 2024-2026
Lokaliteter for forsøget: Sjælland, Østjylland, Sydvestjylland, Sønderjylland
Kontaktperson: Lars Egelund Olesen, lols@icoel.dk
Støttet af: Fonden for Økologisk Landbrug
Formål
At undersøge den potentielle forfrugtsværdi af forskellige mellemafgrøder i økologisk vinterhvede.
Baggrund
Dansk produktion af økologisk vinterhvede er udfordret af ukrudt, lave udbytter og lavt proteinindhold. Udvikling af en ny dyrkningspraksis, hvor der indgår mellemafgrøder og en gødningsstrategi om foråret i vinterhvede, er nødvendig for at sikre en dansk produktion af vinterhvede.
Projektperiode: 2024-2026
Lokaliteter for forsøget: Lolland, Østjylland, Nordjylland, Sønderjylland
Kontaktperson: Dennis Weigelt Pedersen, dewp@icoel.dk
Støttet af: Planteafgiftsfonden
Formål
At undersøge betydningen af sortsvalg og såtidspunkt for angreb af bygfluer i økologisk vårhvede. Samtidig fungerer den normale såtid som en del af de økologiske sortsforsøg, med tre sorter tilmeldt af firmaer.
Baggrund
Bygfluelarver er en stor udfordring ved dyrkning af vårhvede. Vårhvede dyrkes fortrinsvis af økologer, da det er nemmere at opnå brødkvalitet i økologisk vårhvede frem for vinterhvede. Forsøg har vist, at sen efterårssåning er effektivt med bygfluer, men her er det svært at opnå brødkvalitet. Der er behov for at undersøge sortsforskelle i tidlighed og modtagelighed ved forskellig såtidspunkter i foråret.
Projektperiode: 2024-2026
Lokaliteter for forsøget: Lolland, Djursland, Østjylland, Sønderjylland
Kontaktperson: Lars Egelund Olesen, lols@icoel.dk
Støttet af: Fonden for Økologisk Landbrug
Formål
At finde dyrkningstiltag i vårhvede, som kan mindske bygflueangreb.
Baggrund
Dyrkning af vårhvede er i stor grad udfordret af bygfluen og dens larve, der med deres gnav kan reducere udbyttet med 30-40 procent. Efterårssåning af vårhvede har i forsøg vist sig at kunne minimere angrebsgraden af bygfluen, men til gengæld har det vist sig svært at opnå et tilstrækkeligt højt råproteinniveau i kernerne til brødkvalitet. Dyrkning af vårhvede giver normalt brødkvalitet, men der er behov for at finde dyrkningssystemer der kan minimere bygfluens skadevirkning.
Projektperiode: 2025-2027
Lokaliteter for forsøget: Sjælland, Østjylland
Kontaktperson: Lars Egelund Olesen, lols@icoel.dk
Støttet af: Planteafgiftsfonden
Formål
At finde dyrkningstiltag i hestebønner, som kan mindske angreb af hestebønneboller.
Baggrund
Ved dyrkning af hestebønner til konsum er huller efter hestebønnebillens larve uønsket og vil medføre en nedklassificering til foder. Mekanisk og optisk sortering af de høstede hestebønner kan frasortere en del af de uønskede bønner, men en vare der er renset helt fri for bønner uden huller har vist sig svær at opnå. Der er derfor behov for at finde dyrkningsstrategier der kan mindske antallet af skadede bønner.
Projektperiode: 2025-2027
Lokaliteter for forsøget: Sjælland, Østjylland
Kontaktperson: Lars Egelund Olesen, lols@icoel.dk
Støttet af: Planteafgiftsfonden
Formål
At undersøge havresorter og nye forædlerlinjer med resistens overfor havrecystenematoder for dyrkningsegenskaber under økologisk dyrkning sammenholdt med sorter uden resistens.
Baggrund
Der mangler et bredere udvalg af højt-ydende havresorter med nematoderesistens på det danske marked til økologiske planteavlere. Der dyrkes meget økologisk havre, og der er brug for resistente sorter, idet kraftige angreb af nematoder kan føre til udbyttetab på op til 30-40 %. Kendte havresorter og nye forædlerlinjer med nematoderesistens afprøves, for at undersøge dyrkningsegenskaber under økologiske dyrkningsforhold. De resistente sorter måles op imod kendte sorter på det økologiske marked for såsæd. Der gennemføres forsøg i 2024-2026. Forsøgene er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug via projektet ØKOKORN - Kvalitet i Forsøgene er placeret på fire lokaliteter fordelt i landet. Forsøgene skal understøtte de økologiske landmænds muligheder i forbindelse med sortsvalg.
Projektperiode: 2024-2026
Lokaliteter for forsøget: Lolland, Sjælland, Sydvestjylland, Sønderjylland
Kontaktperson: Tove Mariegaard Pedersen, tove@icoel.dk
Formål
At undersøge økologisk heterogent materiale og økologiske sortsblandingers ukrudtskonkurrenceevne og evne til at reducere sygdomsangreb, og deraf potentialet for at opnå merudbytte og en øget kernekvalitet, samt sikre udbyttestabilitet på tværs af år og forskellige lokaliteter.
Baggrund
I den konventionelle hvedeproduktion dyrkes nu ca. 40 % af arealet som sortsblandinger, men dette er endnu ikke slået igennem i økologien. Konventionelle forsøg har vist, at sortsblandinger giver større udbytter end enkeltsorterne dyrket hver for sig. Forsøgene har desuden vist, at dyrkning af sortsblandinger reducerer angrebet af Septoria. Den øgede genetiske diversitet i sortsblandingerne giver øget modstandskraft overfor sygdomme. Tilsvarende er der i økologisk heterogent materiale et potentiale for, at de enkelte planter kan kompenseres for hinanden, måske i endnu højere grad end i sortsblandinger pga. større genetiske diversitet. Økologisk heterogent materiale udgøres af en bestand af planter med fællestræk, som er karakteriseret ved en høj grad af diversitet mellem de enkelte planter, og som har en dynamisk karakter. I dette forsøg undersøges ukrudtskonkurrenceevne, sygdomsmodtagelighed, udbytte og kernekvalitetsparametre i sortsblandinger, enkeltsorter dyrket i renbestand og i heterogent materiale. Der afprøves både vinterhvedesorter til foder og til brødkvalitet.
Projektperiode: 2024-2026
Lokaliteter for forsøget: Lolland, Sjælland, Sydvestjylland, Sønderjylland
Kontaktperson: Sidsel Birkelund Schmidt, sibs@icoel.dk
Formål
At undersøge sorternes ydeevne og dyrkningsegenskaber ved økologisk dyrkning.
Baggrund
I de økologiske sortsforsøg undersøges sorternes dyrkningsegenskaber under økologiske dyrkningsforhold ved relativt lavt gødningsniveau, og sorternes ukrudtskonkurrenceevne bliver vurderet. Sorterne er tilmeldt af firmaer, og resultater offentliggøres på SortInfo. Forsøgene er placeret på fire lokaliteter fordelt i hele landet. De økologiske sortsforsøg understøtter de økologiske landmænds muligheder i forbindelse med sortsvalg.
Projektperiode: 2026
Lokaliteter for forsøget: Lolland, Sjælland, Sydvestjylland, Sønderjylland
Kontaktperson: Tove Mariegaard Pedersen, tove@icoel.dk
Formål
At undersøge effekten af forskellig ukrudtshåndtering/mekaniske ukrudtsstrategier i linser.
Baggrund
Linser er en lav afgrøde med dårlig ukrudtskonkurrenceevne. Der mangler viden om optimale mekaniske ukrudtsstrategier til dyrkning af linser. Det er vigtigt at finde en balance mellem effektiv ukrudtsbekæmpelse og mindst mulig skade på linserne. Linser har lavt siddende bælge og går i leje, hvilket betyder, at afgrødehøjden vad høst er lav. Det kan være en udfordring at undgå småsten i den høstede vare, og der skal derfor tages højde for dette allerede i ukrudtsbekæmpelsen.
Projektperiode: 2026-2029
Lokaliteter for forsøget: Lolland, Sjælland, Østjylland, Sydvestjylland
Kontaktperson: Inger Bertelsen, iber@icoel.dk
Støttet af: Planteafgiftsfonden
Formål
At undersøge effekten af forskellig ukrudtshåndtering/mekaniske ukrudtsstrategier i oliehør.
Baggrund
Som følge af de nye kostanbefalinger med fokus på mere protein fra planter er der behov for diversitet af afgrøder, både af hensyn til sædskiftet, men også for at sikre en god fødevaresammensætning i måltiderne. Hør bidrager til dette. Arealet med hør har de senere år ligget mellem 100 og 130 ha. Der er agronomiske udfordringer ved at dyrke hør, da planterne er meget små og spinkle. Derfor er der behov for at sætte fokus på ukrudtsbekæmpelse i samarbejde med landmænd, som allerede har erfaring med at dyrke afgrøden.
Projektperiode: 2026-2029
Lokaliteter for forsøget: Sjælland, Østjylland, Nordvestjylland
Kontaktperson: Dennis W. Pedersen, dewp@icoel.dk
Støttet af: Planteafgiftsfonden
Formål
At undersøge effekten af struvit og formulerede struvitprodukter som startgødning til økologiske spisekartofler.
Baggrund
Recirkulering af gødning og en forbedret ressourceudnyttelse er en væsentlig forudsætning for at reducere tab af fosfor (P), og leve op til målene i vandområdeplanerne om at reducere miljøpåvirkningen. Der er stor værdi i at genvinde P fra spildevand, herunder struvit, som i 2023 blev godkendt til anvendelse i økologisk landbrug. Struvit indeholder 12,5 % P og er en gødning af høj kvalitet og med lave koncentrationer af tungmetaller. Grundet næringsstofsammensætningen er struvit særligt velegnet som P-start-gødning til kartofler og majs, som har et stort P-behov i de tidlige vækststadier. Anvendelse af struvit som alternativ eller supplement til husdyrgødning er dog ikke ret udbredt, hvilket blandt andet hænger sammen med manglende kendskab til gødningsvirkning under økologiske dyrkningsforhold. Denne forsøgsserie vil derfor afdække effekten af struvit og oparbejdede struvitprodukter udviklet i laboratoriet, som startgødning til kartofler.
Projektperiode: 2024 - 2026
Lokaliteter for forsøget: Midtjylland
Kontaktperson: Sidsel Birkelund Schmidt, sibs@icoel.dk
Måske er du også interesseret i
26.06.2026
Case: Leif Hougaard dyrker Ingrid-ærter til konsum
Økologiske bælgfrugter til konsum og samdyrkning af afgrøder er i fokus hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Økologisk planteavler Leif Hougaard arbejder aktivt med begge dele på sine 150 ha på Djursland.
Læs mere om Case: Leif Hougaard dyrker Ingrid-ærter til konsum
22.06.2026
Udbud af økologisk frø af vinterraps i OrganicXseeds 2026
I databasen OrganicXseeds kan du undersøge udbuddet af økologisk frø af vinterraps til den kommende sæson. Der udbydes lige nu 5 sorter – både hybridsorter og linjesorter.
Læs mere om Udbud af økologisk frø af vinterraps i OrganicXseeds 2026
28.05.2026
Økologisk planteavl kan klare sig uden husdyrgødning
Med kompost, kløvergræs og et målrettet sædskifte kan økologiske planteavlere i husdyrfattige områder dyrke salgsafgrøder med fornuftige udbytter.
Læs mere om Økologisk planteavl kan klare sig uden husdyrgødning
20.05.2026
Nyt projekt tester grønspelt som økologisk konsumafgrøde
I Tyskland er ’grünkern’ en delikatesse, som indgår i kosten på forskellig vis. Det er speltkerner der er høstet tidligt og derefter tørret og røget.
Læs mere om Nyt projekt tester grønspelt som økologisk konsumafgrøde
19.05.2026
Bekæmp kæmpebjørneklo på din bedrift
Rodstikning, slåning og afhugning er forskellige brugbare strategier, når du skal bekæmpe kæmpebjørneklo. Hvis kommunen har vedtaget en indsatplan, der omfatter din jord, har du pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo.
Læs mere om Bekæmp kæmpebjørneklo på din bedrift
18.05.2026
Havresorters kvalitet til havredrik
I 2024-2025 har projektet POATential undersøgt kvaliteten af havre hele vejen fra mark til havredrik.
Læs mere om Havresorters kvalitet til havredrik
12.05.2026
Sund havre kan blive endnu sundere
Analyser af 200 gamle sorter, landracer og moderne forædlerlinjer af havre viser stor variation i kernebredde, som tidligere har vist at have en sammenhæng med indholdet af beta-glukaner, der er sundhedsfremmende kostfibre for mennesker.
Læs mere om Sund havre kan blive endnu sundere
12.05.2026
Lancetvejbred har potentiale som nitrifikationshæmmer i økologisk jordbrug
Lancetvejbred er velegnet i kløvergræsblandinger og efterafgrøder, og den videnskabelige litteratur peger på, at den kan reducere både lattergasemissioner og nitratudvaskning.
Læs mere om Lancetvejbred har potentiale som nitrifikationshæmmer i økologisk jordbrug
08.06.2026
Frøblandinger til økologer
Det er vigtigt, at du som økologisk landmand er opmærksom på de regler, der gælder i forbindelse med indkøb af frøblandinger til græsmarker, urteblandinger, vildt- og faunastriber, bi-venlige blomsterblandinger og efterafgrødeblandinger.
Læs mere om Frøblandinger til økologer
29.04.2026
Restprodukter fra insektlarver kan måske anvendes som svampemiddel
Innovationscenter for Økologisk Landbrug undersøger nu, om restproduktet frass og den grove fraktion af insektlarvemel kan upcycles til et svampemiddel og dermed have andre nyttige funktioner i økologisk landbrug end gødning.
Læs mere om Restprodukter fra insektlarver kan måske anvendes som svampemiddel
15.04.2026
Ny type nitratgødning fra biogasanlæg har store potentialer for at forbedre vandmiljøet
Et nyt 4-årigt projekt med et samlet budget på 19 mio. kr. vil udvikle en ny type flydende nitratgødning baseret på afgasset biomasse. Gødningen har stort potentiale til at nedbringe landbrugets udledning af kvælstof og til at gøre omlægning til økologisk landbrug mere attraktiv, da adgang til gødning ellers kan være en udfordring.
Læs mere om Ny type nitratgødning fra biogasanlæg har store potentialer for at forbedre vandmiljøet
13.04.2026
Økologer dyrker det, der fungerer bedst økologisk
Tal fra Danmarks Statistik giver indblik i, hvilke korn- og bælgsædsafgrøder økologiske landmænd dyrker, og hvad de høster.
Læs mere om Økologer dyrker det, der fungerer bedst økologiskTilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.