Havresorters kvalitet til havredrik

Plantebaserede drikke er i dag et udbredt alternativ til mælk, og dansk havredrik er et klimavenligt valg sammenlignet med f.eks. mandel- og risdrik. Fødevareindustrien efterspørger danske afgrøder til plantebaserede fødevarer, men der kan være udfordringer med at skaffe råvarer af ensartet kvalitet.

For at kunne give økologiske landmænd den nødvendige viden og incitament til at dyrke kvalitetshavre, der opfylder fødevareindustriens krav, er der behov for viden om kvalitetsparametrenes betydning for den endelige kvalitet af havredrik.

POATentials mål har været at belyse disse kvalitetskrav og finde de bedst egnede sorter til havredrik. I den indledende fase indgik 21 sorter, hvoraf 10 gik videre til sidste del af undersøgelserne, se tabel.

Forarbejdning og opbevaring påvirkede kvalitet

Opbevaring og forarbejdning, herunder varmebehandling og UHT-behandling, har påvirket kvaliteten af havren, hvor bl.a. proteinopløseligheden og sensoriske egenskaber blev påvirket af varmebehandlingen.

Sonja, Fatima og Oliehavre var bedst i skumtest

Sorterne er analyseret for bl.a. fedt og protein, og der er foretaget sensoriske undersøgelser af både kerner og den forarbejdede havrebase, og det er undersøgt, hvor godt havrebasen skummer.

I skumtesten klarede Sonja, Fatima og Oliehavre sig bedst. Ingen sorter opnåede optimal skumstabilitet, men sorter med højt indhold af både fedt og protein viste bedst skumbarhed.

Udvalgte havresorter til dyrkning og analyser

Samarbejde i hele kæden

Projektet er et samarbejdsprojekt med hele proceskæden repræsenteret ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug, SEGES Innovation, Teknologisk Institut, Valsemøllen, Dragsbæk, Döhler og InnovaConsult.

Læs mere

Resultater fra dyrkning og analyser af kerner og havredrik er samlet i rapporten:

Havresorters potentiale til havredrik (pdf 84 sider)