Udgivet 02.11.2026

Læsetid: ca. {0} minut[ter]

Samdyrkning af korn og bælgsæd er et værktøj til højere udbytte, mere protein og større robusthed

Merudbytte og økonomisk gevinst ved samdyrkning opstår i samspillet mellem bedre arealudnyttelse, bedre proteinkvalitet, lavere input og større dyrkningssikkerhed. Samlet kan dette løfte dækningsbidraget betydeligt sammenlignet med traditionel dyrkning i renbestand.

Af Jesper Fog-Petersen

Resultater fra både danske Landsforsøg og internationale forskningsprojekter viser, at samdyrkning af korn og bælgplanter rummer et betydeligt potentiale. De bedste forsøg har vist:

LER-værdier op til 1,99
Merudbytter på 40-100 %
Proteinforbedringer på 5-28 %
Øget dyrkningssikkerhed
Bedre ressourceudnyttelse
Reduceret behov for kvælstofinput
Moderne så- og sorteringsteknologier gør samtidig dyrkningsformen langt mere praktisk anvendelig end tidligere.

Samdyrkning bør derfor ikke betragtes som en nicheløsning, men som et reelt og veldokumenteret værktøj til at øge produktivitet, proteinproduktion og robusthed i dansk planteavl. Potentialet er særligt interessant i en fremtid, hvor landbruget skal producere mere med færre ressourcer og samtidig reducere klima- og miljøpåvirkningen.

Merudbyttet skyldes flere mekanismer

En af de væsentligste årsager er en god kvælstofforsyning, da bælgplanter fikserer atmosfærisk kvælstof gennem symbiose med rhizobium-bakterier. Dermed reduceres konkurrencen om jordens kvælstof mellem korn og bælgplante. Kornet får adgang til mere jordkvælstof, hvilket kan forbedre både udbytte og proteinindhold.

Ved samdyrkning udnytter man forskellen på arternes rodsystemer, som i korn og bælgplanter er vidt forskellige. De opererer i forskellige jordlag og konkurrerer mindre direkte om vand og næringsstoffer.

Samme princip gør sig gældende i udnyttelse af lyset til fotosyntese. Arterne har forskellige bladformer, bladstilling og vækstform. Den samlede fotosyntese bliver dermed ofte højere end i renbestand.

Robustheden i afgrøden øges. Hvis én afgrøde påvirkes negativt af tørke, sygdom eller skadedyr, kan den anden ofte kompensere. Dette reducerer variationen mellem år.

Samdyrkning har fornyet aktualitet

Dansk planteproduktion står over for krav om reduceret miljøpåvirkning, stigende priser på gødning og planteværn, behov for øget produktion af planteprotein samt større klimamæssig usikkerhed. Samtidig efterspørger både marked og samfund produktionsformer, som i højere grad udnytter naturens egne processer. Det stiller nye krav til dyrkningssystemerne.

I den sammenhæng har samdyrkning af korn og bælgplanter fået fornyet aktualitet. Internationale forskningsprojekter, danske Landsforsøg og praktiske erfaringer fra landmænd viser, at dyrkningsformen kan forbedre arealudnyttelsen, øge proteinproduktionen og skabe mere robuste produktionssystemer.

Konceptet samdyrkning bygger på velkendte agronomiske principper. Det nye er den voksende forskningsmæssige dokumentation og de teknologiske fremskridt inden for såning, høst og sortering, som gør dyrkningsformen langt mere praktisk og økonomisk attraktiv end tidligere.

Samdyrkning kan anvendes til konsumafgrøder

Samdyrkning har længe været anvendt i landbruget i blandt andet efterafgrødeblandinger, græsmarksblandinger og helsæd. Nyere forskning og ny teknologi gør det muligt også at udnytte potentialet målrettet i konsum- og salgsafgrøder. Interessen drives af flere aktuelle udfordringer:

Øgede priser på gødning og andre input.
Behov for højere selvforsyning med planteprotein.
Stigende krav til bæredygtighed.
Ønske om større dyrkningssikkerhed under mere variable klimaforhold.
Behov for robuste dyrkningssystemer med lavere miljøpåvirkning.

Særligt samdyrkning af korn og bælgplanter har vist interessante resultater, fordi de to artsgrupper supplerer hinanden biologisk. Kornet bidrager med konkurrence mod ukrudt, stabilitet og relativt sikker høst, mens bælgplanten bidrager med biologisk kvælstoffiksering og et højere proteinudbytte.

Samdyrket afgrøde af ært og sort havre til konsum.

Forskningen bag samdyrkning

Noget af den tidlige danske forskning dokumenterede positive effekter af samdyrkning mellem hvede og ærter både på udbytte og bagekvalitet. Forsøgene viste, at samdyrkning kan forbedre kvælstofudnyttelsen og øge proteinindholdet i hvede uden øget kvælstoftilførsel.

Forskningen er øget de senere år gennem blandt andet Innovationscenteret for Økologisk Landbrugs markforsøg og EU's Horizon 2020-projekt DIVERSify, DIVINEFOOD, LEGVALUE m.fl., hvor danske forsøg har været blandt de centrale aktiviteter. Formålet har været at undersøge, hvordan artskombinationer kan forbedre produktivitet, ressourceudnyttelse og dyrkningssikkerhed. Mange af forsøgsresultaterne kan findes i Landsforsøgene. Den økologiske forskningsorganisation FiBL har lavet et større forsøgsarbejde med samdyrkning, som kan studeres her.

Markante merudbytter i vinterært og vinterkorn

Et af de mest interessante resultater kommer fra DIVERSify-forsøgene i 2020 med vinterært samdyrket med forskellige arter af vinterkorn. 9 sorter af vinterært og 6 sorter af vinterhestebønner blev testet i samdyrkning med vinterhavre, vintertriticale og vinterrug.

Udbytte og LER-værdi af samdyrkede vinterarter

LER-værdien er et udtryk for produktionen pr. arealenhed. Afgrøden i renbestand = 1. En LER-værdi på 1,99 betyder, at der næsten skal benyttes dobbelt så stort areal i renbestand for at opnå samme produktion som i samdyrkningen.

Dyrkningssystem	Udbytte, hkg/ha	LER
Vinterært renbestand	30,4	1,00
Vinterært + triticale	43,3	1,42
Vinterært + rug	50,7	1,67
Vinterært + havre	47,9	1,58
Bedste kombination ært + rug	56,9	1,87
Bedste kombination ært + havre	60,4	1,99

Resultaterne viser et betydeligt potentiale for højere samlet produktion pr. hektar. Særligt samdyrkning mellem vinterært og rug viste sig meget lovende. Det skal bemærkes at i år, hvor udbytterne i den ene sort er lav pga. af vækstbetingelserne, ser man ofte, at LER-værdien er ekstra høj. I dette forsøg var ærteudbyttet relativt lavt.

Resultaterne viser samtidig, at valg af arts- og sortskombination er afgørende. Nogle kombinationer skaber stærke synergier, mens andre kun giver begrænsede gevinster. Den meget høje biologiske og agronomiske effektivitet i de bedste kombinationer illustrerer dette.

I 2024/25 indgik et økologisk samdyrkningsforsøg med vintersæd i Landsforsøgene. Her var LER-værdierne generelt lidt lavere end i DIVERSify-forsøget med mellem 1,2-1,5 for de bedste kombinationer. Til gengæld var udbyttet i vinterært i renbestand helt oppe på 46 hkg og vinterhestebønne i renbestand 53 hkg. Dermed var der ikke helt så meget plads og vandforsyning mm. til kornet, som i DIVERSify-forsøget, men alligevel pæne merudbytter på 20-50 % ved samdyrkningen. Forvent en LER-værdi på omkring 1,35-1,45 ved samdyrkning af vinterært og vinterkorn, hvis det gøres optimalt, hvilket også er det niveau, man ser i mange udenlandske forsøg.

Samdyrkning øger udbyttet i lupin og vårsæd

I 2019 og 2020 blev der i de Økologiske Landsforsøg, dyrket forskellige lupinsorter sammen med vårhvede og havre. Forsøgene havde blandt andet til formål at undersøge, om samdyrkning kunne gøre lupindyrkningen mere robust og samtidig øge kvaliteten af kornet.

Resultaterne viste særligt gode effekter ved samdyrkning af smalbladet lupin og vårhvede. Det gælder også proteinindholdet, som omtales senere i artiklen. I vårhvede samdyrket med hvid lupin var der ikke signifikant fordel af samdyrkningen. En forklaring er, at hvid lupin ofte udvikler mere bladmasse end smalbladet lupin og ofte modner betydeligt senere, hvilket kan reducere kornets kvalitet og gøre høsten vanskeligere.

Afgrøde	Udbytte, hkg/ha	Relativt udbytte
Smalbladet lupin	40,0	100
Sm. lupin + havre	57,8	145
Sm. lupin + vårhvede	50,7	127

Afgrøde	Udbytte, hkg/ha
Hvid lupin	49,7
Hvid lupin + havre	48,4
Hvid lupin + vårhvede	49,1

Linser har stort potentiale

Forsøg med linser gav nogle af de højeste LER-værdier. Linser dyrket alene gav omkring 9,5 hkg/ha. I samdyrkning med havre blev det samlede udbytte øget til mellem 19,6 og 26,1 hkg/ha. Resultaterne understreger, at samdyrkning ikke kun er relevant for korn og ærter, men også kan blive et vigtigt værktøj i udviklingen af nye konsumafgrøder til det danske marked.

Mere protein uden ekstra kvælstoftilførsel

En af de mest interessante effekter af samdyrkning er muligheden for at øge proteinindholdet i kornet. Hvis kornandelen ved såning kun udgør ca. 20 % af normal udsædsmængde, er andelen af bælgsæd stor og det samme gælder frit kvælstof i jorden. Dermed har kornplanterne en rigtig god kvælstofforsyning gennem vækstsæsonen, hvilket ofte resulterer i et højt proteinindhold i kernerne, selv om der ikke tilføres kvælstofgødning til marken. Resultaterne er desuden interessante i en tid, hvor den udledningsbaserede kvælstofregulering kan begrænse tildelingen af kvælstof til afgrøderne.

I 5 danske økologiske samdyrkningsforsøg (Landsforsøg) udført i 2019-2020 steg proteinindholdet i vårhvede i gns. fra 11,0 % i renbestand til 13,4 % ved samdyrkning med smalbladet lupin. Det svarer til en forbedring på 22 % uden tilførsel af ekstra kvælstof. I brødhvede kan en sådan stigning være afgørende for, om afgrøden opfylder kravene til bagekvalitet.

Tilsvarende resultater blev registreret i vinterkorn med proteinforbedringer på mellem 5 og 28 procent. Særligt i konsumkorn kan det have stor økonomisk betydning, men det har også værdi i foderkorn, hvor et øget proteinindhold kan øge selvforsyningsgraden og mindske behov for import af udenlandsk protein.

Afgrøde	Protein renbestand	Protein samdyrkning
Vårhvede	11,0 %	13,4 %
Triticale	10,1 %	11,1 - 12,9 %
Rug	8,0 %	8,6 - 9,6 %
Havre	10,1 %	10,7 - 12,3 %

Ukrudtskonkurrence ved samdyrkning

Praktiske erfaringer viser ofte en bedre ukrudtskonkurrence. Forklaringen er, at arter med forskellig vækstform dækker jorden tidligere og bedre, så der opstår færre åbne nicher til ukrudtet.

Særligt rug og havre har vist sig at være stærke konkurrenceafgrøder, når de indgår i samdyrkning med bælgplanter. Effekten varierer naturligvis mellem jordtyper, arter og år, men mange landmænd rapporterer et reduceret ukrudtstryk i blandingsafgrøder.

Nye teknologier gør samdyrkning lettere

Tidligere var sortering af blandingsafgrøder efter høst en væsentlig barriere. I dag er situationen en anden, da der har været en markant udvikling inden for:

Farvesortering
Optisk sortering
Luftsortering
Vægtsortering
Moderne renseanlæg

Omkostningerne til sortering er reduceret betydeligt. Desuden er der øget fokus på, at en sortering ikke altid behøver være fuldstændig, men at et mål på 80-90 % nogle gange kan være tilstrækkeligt. De sidste 10-20 % er den vanskelige del, som gør sorteringen besværlig og dyr med mange gennemkørsler. En anden mulighed er kun at sende de 10-20 % gennem den dyre del af rensningsprocessen.

Hvis afgrøden anvendes til foder på egen bedrift, kan det i mange tilfælde være en økonomisk fordel ikke at adskille afgrøden efter høst. Dermed bortfalder en væsentlig omkostning i værdikæden.

Samdyrkning og sortering af konsumafgrøder (artikel)

Såmaskiner med flere såkasser gør det muligt at styre placering og udsædsmængde af de enkelte arter langt mere præcis. Derved bliver etableringen mere sikker og udbytterne mere stabile.

Anvendes såmaskine med een såkasse, går man ofte på kompromis med arternes optimale sådybder. Forskellig form og TKV gør, at mange arter afblandes, jo længere tid man kører med såmaskinen. Konsekvensen er en mindre ensartet afgrøde, hvor synergierne ved blandingen ikke opnås fuldt ud.

En ny og hurtig farvesorterer, der gør sorteringen til konsum lettere og billige. Billedet er taget ved Bælgkompagniet.

Samdyrket Ingrid-ært og sort havre er let at adskille pga. stor forskel i TKV, farve og form.

Anbefalinger om arter til samdyrkning

På baggrund af danske og internationale erfaringer er følgende kombinationer særligt interessante.

Til konsum

Vinterært + vinterhvede
Vinterært + vinterspelt
Vinterært + vinterug
Vinterært + vinterhavre
Smalbladet lupin + vårhvede eller havre
Linser + havre (ært)

Til foder

Ærter + korn
Lupin + korn
Hestebønner + korn

Anbefalede udsædsmængder

Der findes desværre ikke ét optimalt blandingsforhold. Det bedste forhold mellem arterne afhænger af, om formålet med samdyrkningen er:

Maksimalt samlet udbytte
Højt proteinindhold i korn
Højt kornudbytte
Højt bælgsædsudbytte
Ukrudtsbekæmpelse
Foder eller konsum

Udsædsmængden ved blanding af arter angives normalt som en procentdel af hver arts normale udsædsmængde i renbestand. Nedenstående blandingsforhold kan give et fingerpeg om udsædsmængder ved forskellige formål med blandingen.

Formål	Korn	Bælgsæd
Stabil kornhøst, let sortering	70 %	30 %
Balanceret samdyrkning	40-50 %	50-60 %
Maksimeret bælgsædsudbytte / N-fixering	15-25 %	75-85 %

Bælgsæden vil ofte give den bedste afregningspris og, når den udgør en stor andel af blandingen, sikre kvælstofforsyningen og et ekstra godt proteinniveau i kornet. Dette valg sikrer også, at man får mest bælgsæd ud af sit sædskifte, da der pga. sædskiftesygdomme skal være mange frie år mellem dyrkning af samme art på arealet. Samtidig kan husdyrgødning prioriteres til andre marker. Hvis andelen af korn er størst, kan især brødhvede have behov for gødning for at opnå konsumkvalitet.

I blandinger, hvor bælgsæd er den prioriterede art, er en ratio på 80:20 et godt udgangspunkt, f.eks. 80 % af normal udsædsmængde i ært og 20 % af normal udsædsmængde i korn. Alt efter jord og afgrødernes normale udvikling på ejendommen kan forholdet være 75:25 eller 85:15. Du vil ofte høste mere korn, end du regner med. Ved de lave udsædsmængder af korn kan man i gennemsnit høste op til 30-60 % af normaludbyttet.

Generelle anbefalinger for samdyrkning af lupin-vårhvede, linser-havre m.fl. findes i Innovationscenter for Økologisk Landbrugs dyrkningsvejledninger.

Samdyrkning og regenerativ planteproduktion

Samdyrkning er i stigende grad et centralt element i udviklingen af fremtidens regenerative dyrkningssystemer. Flere af de egenskaber, der efterspørges i regenerative dyrkningssystemer, understøttes af samdyrkning: