Lars Lengers linser skal måske til Landsstævne i 2029

Projektet Dansk Bælgboost arbejder i hele værdikæden fra bonde til bord for at øge udbuddet af danske linser og motivationen for at bruge dem i køkkenerne. Flere landmænd har i år prøvedyrket linser, som renserier og andre virksomheder nu skal arbejde videre med.

Af Karen Munk Nielsen

Larmen er ikke til at overhøre. På pladsen ved laden på gården Kværsløkke er lastbilen med Gl. Buurholts mobile renseri i fuld gang med at rense skidt og ukrudtsfrø fra Lars Lengers høst af økologiske linser, og det går ikke stille af. Først gennemgår de en mekanisk rensning, og efterfølgende skal farvesortereren sørge for, at linserne kan opnå konsumkvalitet.

Haglvejr tog en stor bid af høsten

Det er første gang Lars Lenger, der er økologisk planteavler i Kværs i Sønderjylland, dyrker linser. Han har dyrket 1 hektar til projektet og yderligere 5 hektar, som han selv afsætter. Selve dyrkningen gik godt.

- Det har været en spændende opgave, og vi har øvet os i at etablere dem efter anbefalingerne. Desværre var det ikke muligt at strigle dem, så der kom en del ukrudt, men linserne groede fint med op, fortæller han.

27. juni gik det dog galt.

- Vi blev ramt af en ordentlig omgang hagl, som desværre slog meget ned, og som gjorde det svært at samle op med mejetærskeren senere.

Så hvad med høsten?

- Ja, den har været skuffende. I forhold til plantetallet burde vi have høstet 1 ton pr. hektar, men det er snarere 200 kg, og det er haglvejrets skyld, konstaterer Lars Lenger.

Alle led i kæden er involveret

Dansk Bælgboost er et ambitiøst forsøg på at løfte danske bælgfrugter ind i offentlige og private køkkener. Listen over projektets deltagere er lang og vidner om, at opgaven er stor og skal løses synkront på både producent– og forbrugersiden.

Foruden landmænd og rådgivere deltager analyseinstitutter, virksomheder, 3 sydjyske kommuner, der har grøn kost som en del af deres klimapolitik, konceptudviklere, kokke og køkkener. Og fordi det er et udviklingsprojekt, deltager også universiteter, der skal afdække barrierer og muligheder for at øge forbruget.

- Vi forsøger at skabe en bro mellem landmænd, der dyrker linser og de offentlige køkkener. Linserne her skal ind til Sønderborg Kommune, så det er lokale råvarer, der skal spises lokalt, fortæller Lars Egelund Olsen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som bl.a. rådgiver landmændene om dyrkningen.

Gl. Buurholdts mobile renseri skiller skidt og ukrudtsfrø fra linserne.

Rensede linser af sorten Anicia.

Lokale råvarer i kommunens strategi

Sønderborg Kommune er en af projektdeltagerne, og kommunens landdistriktskoordinator Connie Skovbjerg er også mødt op for at følge rensningen. Kommunens del af projektet handler især om at afprøve, hvordan bælgfrugter kan bruges i de kommunale køkkener, og hvordan man får borgerne til at spise flere af dem.

- Kommunen skal være CO₂-neutral i 2029, og et grønt fødevareforbrug er en del af strategien. Vi prøver at øge efterspørgslen ved at nudge, friste og gøre det nemmere at bruge bælgfrugter i kommunens egne kantiner, men også ved at inspirere bredere. Kan bælgfrugterne så også produceres lokalt, bliver CO2-regnskabet kun endnu bedre, siger Connie Skovbjerg.

Der kan være flere bump på vejen, f.eks. offentlige indkøbsaftaler, men dem er hun ikke så bange for.

- Vi har gode eksempler på, at det kan lade sig gøre. Indkøbsaftalerne handler som udgangspunkt om pris, og mindre madspild og plantebaseret kost har også indflydelse på økonomien.

Ambitiøs drøm

Tre år er den tid, der er, til Bælgboost-projektet løber ud, og til at Sønderborg skal være vært for DGIs landsstævne. Kommunens drøm er, at lokale linser bliver en del af bespisningen af de mange tusinde deltagere. Det er ambitiøst, men også her har kommunen erfaringer at trække på. I 2017 lykkedes det i et bredt samarbejde med lokale fødevareproducenter og ildsjæle at bespise 37.000 spejdere med et måltid mad af lokale råvarer.

- Det gør vi da bare igen, siger Connie Skovbjerg entusiastisk.

- Vi arbejder i hvert fald på det. Det handler jo om at få strategien ud at leve i virkeligheden.

Finsortering er nødvendig til konsum

På Kværsløkke har lastbilens soldrenseri nu sigtet kerner fra skidt, og Bjarke Bruun, der er daglig leder hos Gl. Buurholt, er i gang med at indstille farvesortereren. Den skal i brug, når man vil finsortere til konsum. Den kan ikke kun skille en vare efter kernernes farve, men kan også sortere knækkede linser fra.

Farvesortereren er på forhånd indstillet til at sortere Anicia-linser, men før hver sortering skal den alligevel finjusteres efter den konkrete råvare. Sortereren ser i lyntempo på hver eneste kerne og afgør, om den er linse eller ’ikke-linse’ ifølge den valgte indstilling. Ikke-linser pustes væk af en skarp luftstråle. I dag driller det lidt. Den første sortering skiller alt for mange hele, fine linser fra, og så er det om igen. Efter et par justeringer og en opringning til den italienske leverandør lykkes det, og Bjarke Bruun og Lars Egelund fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug er tilfredse med resultatet.

Nu skal de rensede linser blot pakkes og distribueres til de køkkener i projektet, som har indvilliget i at eksperimentere med anvendelsen.