Udgivet 20.05.2026
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Nyt projekt tester grønspelt som konsumafgrøde
I Tyskland er ’grünkern’ en delikatesse, som indgår i kosten på forskellig vis. Det er speltkerner der er høstet tidligt og derefter tørret og røget.
Af Karen Munk Nielsen
Økologisk dyrkning og afsætning af spelt er begrænset i Danmark, mens afgrøden er mere udbredt syd for grænsen. Et nyt projekt sætter nu fokus på nye måder at anvende spelt på. Med inspiration fra Tyskland undersøger Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Økologisk Landsforening, om ’grønspelt’ kan have en fremtid i Danmark i marken såvel som på tallerkenen i projektet Fra mark til måltid.
Vinterspelt er velegnet til økologisk dyrkning
Vinterspelt, som er udgangspunktet for grønspelt, er en forholdsvis robust og nøjsom afgrøde, som derfor passer godt ind i et økologisk sædskifte, fortæller Lars Egelund Olsen, der er specialkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
- Særligt de gamle sorter kræver kun lidt kvælstof. De er langstråede og har derfor en god ukrudtskonkurrence, men de går i leje, hvis de får for meget kvælstof.
Der dyrkes omkring 400-500 hektar med økologisk vinterspelt. Udbyttet er ikke voldsomt højt, måske 3-4 ton pr. hektar før afskalning.
- Når der er tale om vintersæd, kan man frygte rustsygdomme, men modtageligheden over for gul-rust er lav til middel i de afprøvede sorter i Tyskland, så det er ikke umiddelbart alarmerende, tilføjer Lars E. Olsen.
Udfordringen er afsætning, da det kun er Aurion, der pt. aftager spelt. Alternativt skal det sælges i Tyskland, men dansk spelt er kun efterspurgt, når der er mangel på tysk.
Vinterspelt er en lille afgrøde hos økologiske landmænd, da afsætningen er begrænset. Kilde: Landbrugsstyrelsen.
Tidlig høst har flere fordele
Grønspelt skal høstes med 50 procent vand og derefter straks sendes videre til tørring og rygning.
- Høsten vil normalt ligge i de første uger af juli. Afgrøder med tidlig høst er gavnligt under økologiske forhold, da det giver gode muligheder for at bekæmpe rodukrudt og etablere en efterafgrøde tidligt, konstaterer Lars E. Olsen.
- Og så kan tidlig høst med højt vandindhold også i vore dage vise sig at være et relevant redskab til klimatilpasning i en fremtid med mere ustabilt vejr.
En historie med gamle rødder
Interessen for spelt blomstrede op sammen med fortællingen om ny nordisk mad, hvor gamle sorter også fik fornyet opmærksomhed. Men brug af umodent korn som fødevare rækker langt tilbage og er kendt fra middelalderen, fortæller Anna Borum, der arbejder med konsumafgrøder i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
- Det har formentlig været en måde at sikre høsten mod at rådne i dårligt vejr. Tørringen på den tid indebar nok en vis grad af røg, og den forarbejdning er så fulgt med op til vore dages grünkern, fortæller hun.
Der er flere forskellige produkter på markedet i Tyskland. Her sælges grünkern både som hele kerner, der kan erstatte ris, og forarbejdet i plantebaserede færdigretter. Når korn erstatter ris på tallerkenen, bidrager det til et mindre klimaaftryk.
Forsøg i mark og køkkener
Innovationscenter for Økologisk Landbrug anlægger sortsforsøg til efteråret med 6-7 sorter. Det er primært sorter, der anvendes til formålet i Tyskland. Men allerede til sommer har Lars og Anna fået lovning på en lille mængde tidligt høstet spelt hos en nordjysk landmand, der dyrker vinterspelt.
- Vi køber et parti og får det tørret og ristet på lille malteri. Det bliver lidt håndholdt i år, men vi vil gerne i gang med at indsamle erfaringer, siger Lars E. Olsen.
- Samtidig får en række professionelle køkkener grünkern at eksperimentere med, så vi også tager hul på erfaringsindsamlingen ude hos brugerne, tilføjer Anna Borum.
Grünkern er et kendt produkt i Tyskland. Det er spelt, der høstes med 50 pct. vand, afskalles, tør-res og røges. Foto: Linda Handrup
Måske er du også interesseret i
18.05.2026
Havresorters kvalitet til havredrik
I 2024-2025 har projektet POATential undersøgt kvaliteten af havre hele vejen fra mark til havredrik.
Læs mere om Havresorters kvalitet til havredrik
12.05.2026
Sund havre kan blive endnu sundere
Analyser af 200 gamle sorter, landracer og moderne forædlerlinjer af havre viser stor variation i kernebredde, som tidligere har vist at have en sammenhæng med indholdet af beta-glukaner, der er sundhedsfremmende kostfibre for mennesker.
Læs mere om Sund havre kan blive endnu sundere
13.04.2026
Økologer dyrker det, der fungerer bedst økologisk
Tal fra Danmarks Statistik giver indblik i, hvilke korn- og bælgsædsafgrøder økologiske landmænd dyrker, og hvad de høster.
Læs mere om Økologer dyrker det, der fungerer bedst økologisk
26.02.2026
Økologisk vårhvede - dyrkningsvejledning
Sådan dyrker du økologisk vårhvede.
Læs mere om Økologisk vårhvede - dyrkningsvejledning
26.02.2026
Vårbyg - økologisk dyrkningsvejledning
Sådan dyrker du økologisk vårbyg.
Læs mere om Vårbyg - økologisk dyrkningsvejledning
26.02.2026
Økologisk havre - dyrkningsvejledning
Sådan dyrker du økologisk havre.
Læs mere om Økologisk havre - dyrkningsvejledning
26.02.2026
Prioritering af såtidspunkt i økologisk vårsæd
Når forårets markarbejde går i gang, er det vigtigt med en fornuftig prioritering af den rækkefølge, afgrøderne sås i.
Læs mere om Prioritering af såtidspunkt i økologisk vårsæd
17.02.2026
Økologiske sortsforsøg
Sorternes evne til ukrudtskonkurrence og modtagelighed over for sygdomme afprøves under økologiske dyrkningsforhold.
Læs mere om Økologiske sortsforsøg
16.03.2026
Forebyggelse af havrecystenematoder
Havrecystenematoder og de forebyggende indsatser imod dem bør have særlig opmærksomhed i økologisk dyrkning.
Læs mere om Forebyggelse af havrecystenematoder
13.01.2026
Forskelle i udbytte mellem arter af økologisk vår- og vintersæd
Analyse af mere end 25 års forsøgsdata viser, at havre har et højere udbytte end vårbyg og vårhvede, og at vinterrug har et højere udbytte end vinterhvede. De viser samtidig, at vårhvede og vinterhvede kvitterer for en god kløvergræsforfrugt.
Læs mere om Forskelle i udbytte mellem arter af økologisk vår- og vintersæd
13.01.2026
Forebyg manganmangel i økologisk korn ved hjælp af efterafgrøder
Efterafgrøders evne til at optage og frigive mangan til den efterfølgende kornafgrøde varierer mellem arter. Det rette valg af efterafgrøde forud for vårsæd kan bidrage til at afhjælpe manganmangel og sikre stabile udbytter.
Læs mere om Forebyg manganmangel i økologisk korn ved hjælp af efterafgrøder
22.12.2025
Kvælstofværdi af gylle til vintersæd
Kvælstof har en væsentlig betydning for udbyttet, men et højere kvælstofniveau fører ikke nødvendigvis til et tilsvarende højere udbytte.
Læs mere om Kvælstofværdi af gylle til vintersædTilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.