Økologisk planteavl kan klare sig uden husdyrgødning

Med kompost, kløvergræs og et målrettet sædskifte kan økologiske planteavlere i husdyrfattige områder dyrke salgsafgrøder med fornuftige udbytter.

Af Karen Munk Nielsen

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har de seneste 3 år udviklet, målt og regnet på hvordan økologiske planteavlere kan dyrke salgsafgrøder uden brug af husdyrgødning. Baggrunden er bl.a. det økologiske fordoblingsmål, som gælder det økologiske areal, og som ikke nødvendigvis fører til et større økologisk husdyrhold. Resultatet er et 7-årigt modelsædskifte baseret på 2 års kløvergræs til biogas, tilførsel af have-/parkkompost samt efter- og mellemafgrøder alle steder, hvor det giver mening.

Kløvergræs spiller en dobbeltrolle

Økologisk kløvergræs til biogas spiller en dobbeltrolle: det leverer biomasse til energi og samtidig værdifuldt kvælstof til efterfølgende afgrøder.

- Det er en god forfrugt for korn og raps, men det giver også en flydende biogasgylle, som kan fordeles i sædskiftet. Ud over kvælstof har afgrøderne brug for fosfor og kalium, som vi tilfører i form af have-/parkkompost, der er en tilgængelig næringsstofkilde mange steder i landet, fortæller chefkonsulent Sven Hermansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Den afgassede biomasse er en værdifuld, flytbar gødning, som kan bruges på andre marker. Rodbiomasse og efterafgrøder bidrager yderligere med en eftervirkning på omkring 100 kg N pr. hektar, det første år efter ompløjning og yderligere 50 kg N pr. hektar det følgende år, hvilket bidrager væsentligt til sædskiftets samlede kvælstofforsyning.

Sædskifte testes i stor skala

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har etableret sædskiftet i større skala i en testmark på en økologisk ejendom vest for Aarhus. I marken etableres forsøg og opsamles data, f.eks. om udbytter, lattergasproduktion etc. i årene efter ompløjning af kløvergræs og efterafgrøder.

Forsøg og registreringer giver input til nogle helt centrale og aktuelle udfordringer for både den økologiske planteavler og samfundet:

• Hvordan kan vi fordoble det økologiske areal, hvis der ikke følger flere husdyr med?

• Hvordan kan vi opretholde og øge udbytterne i et plantebaseret, økologisk sædskifte med salgsafgrøder?

• Hvilken rolle spiller kompost? Er det grundgødning? Har den kvælstofvirkning eller er den udbyttebegrænsende - og hvor længe efter udbringning?

• Hvor stor er lattergasudledningen fra ompløjet kløvergræs og efterafgrøde - og gør tilførsel af kompost nogen forskel?

• Er systemet økonomisk bæredygtigt?

Sædskifte uden husdyrgødning

Syvårigt sædskifte med økologiske salgsafgrøder. To års kløvergræs er en effektiv motor, der sammen med efterafgrøder og bælgsæd leverer hovedparten af de nødvendige næringsstoffer til sædskiftet. Kløvergræs er dels en fremragende forfrugt de første år efter ompløjning, dels leverer det biomasse til et biogasanlæg, hvorfra der modtages afgasset, flydende gødning, der kan fordeles til afgrøder i sædskiftet, der har behov for gødning. Grafik: Mai T. Simonsen