Udgivet 19.03.2026
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Ny kvælstofregulering for økologiske mælkeproducenter
Fodermajs og kløvergræsmarkens levetid er 2 afgørende faktorer for udledning af kvælstof fra det økologiske kvægsædskifte, viser beregninger fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Af Sven Hermansen, Karen Munk Nielsen
Når en ny udledningsbaseret kvælstofregulering træder i kraft, vil det være afgørende for udledningen fra bedrifter med mælkeproduktion, om der er majs i markplanen, hvor i sædskiftet den er placeret, samt hvor mange år kløvergræsmarken producerer.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har beregnet udledning af kvælstof i forskellige scenarier, der viser, at den gennemsnitlige udledning fra marken kan nedbringes med 32-36 % ved at regulere på ovenstående. Ændringerne kan være nødvendige på økologiske bedrifter der skal tilpasse sig kravene i et konkret vandopland. For alle andre kan det være en fagligt interessant udfordring, fordi reduceret udledning hænger tæt sammen med bedre udnyttelse af kvælstof i produktionen.
Forudsætninger og metode
Udgangspunktet for beregningerne er en kvægbedrift på vandet sandjord i Sydvestjylland. Lokaliteten og jordtypen er vigtig, fordi nedbør og nettoafstrømning er helt afgørende for udvaskningsberegningen. Normalnedbør i Vestjylland er ca. 900 mm og i Vestsjælland er den ca. 600 mm om året. Grundsædskiftet består af 2 års kløvergræs efterfulgt af majs. Majs efter kløvergræs er en udbredt praksis, men også en potentiel kilde til stort kvælstoftab, fordi majs i vækstsæsonen ikke i tilstrækkelig grad udnytter den gode forfrugt. Gødningsniveauet i eksemplet er det økologiske loft på 140 kg total-N, svarende til ca. 100 kg udnyttet N.
Udvaskning - retention = udledning
Den beregnede udvaskning fra rodzonen vil blive reduceret på vejen fra mark til kystvandet. Det er udledningen til kystvand, der er fokus på i kvælstofreguleringen i den grønne trepart. Reduktionen kaldes retention, som skyldes, at det udvaskede nitrat-kvælstof under iltfri forhold reduceres til uskadeligt frit kvælstof og i mindre grad lattergas.
Retentionen angives som den procentdel af udvasket kvælstof fra rodzonen, der ikke bliver til udledning.
Beregning af udledning
Udvaskning x (100 - Retention) = Udledning
Eksempel:
50 kg N x (100-80) = 10 kg N udledt
50 kg N x (100-20) = 40 kg N udledt
N-udvaskning fra et sædskifte til mælkeproduktion
Der er beregnet kvælstofudvaskning fra 3 økologiske sædskifter med 140 kg total-N pr. ha. Andelen af kløvergræs i sædskifterne er stigende fra 33 % i Basis til 50 % i scenarie 2.
I basissædskiftet er der kløvergræs i 2 år efterfulgt af majs. Udvaskningen af kvælstof er beregnet til 67,4 kg/ha. I det alternative scenarie 1 har kløvergræsmarken 3 produktionsår og efterfølges af afgrøder, der i højere grad end majs udnytter kvælstofpuljen efter kløvergræs.
I scenarie 2 er der lagt yderligere et år til kløvergræsmarkens levetid og der produceres ikke majs. Dette scenarie reducerer kun udvaskningen marginalt mere end scenarie 1.
Sædskifte | Basis | Scenarie 1 | Scenarie 2 |
|---|---|---|---|
Afgrøder | Kløvergræs Kløvergræs Majs m. efterafgrøde Havre, stubharvning Hestebønne m. efterafgrøde Vårbyg m. kløvergræs | Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs Grønkorn m. ital. rajgræs Havre m. efterafgrøde Majs m. efterafgrøde Ærtehelsæd m. kløvergræs | Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs Grønkorn m. ital. rajgræs Havre m. efterafgrøde Vinterrug m. efterafgrøde Ærtehelsæd m. kløvergræs |
N-udvaskning | 67,4 kg/ha | 45,8 kg/ha | 43,8 kg/ha |
Reduktion | 32% | 36% |
Græsmælk reducerer udledningen yderligere
Er der behov for yderligere reduktioner, kan mælkeproduktionen helt eller delvist omlægges efter principperne for ’græsmælk’. Sædskiftet bliver da mere ekstensivt med lavere belægningsgrad og med 4- til 6-årige kløvergræsmarker, som udlægges efter to kløverfrie år. Det ekstensive sædskifte vil kunne anvendes på arealer med lav retention. De færreste kan opretholde dækningsbidraget uden den merpris der følger græsmælkskonceptet, men metoden kan tages i brug på de mest sårbare marker.
Sædskifte til græsbaseret mælkeproduktion
Afgrøder |
|---|
Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs Vårhvede til brød m. græsudlæg Grønbyg m. kløvergræsudlæg |
N-udvaskning 24,7 kg/ha |
Omlægning til økologi kan være løsningen
I vandoplande, hvor mælkeproduktion er udbredt, og reduktionskravet er stort, kan omlægning til økologi være konventionelle producenters vej til at opretholde mælkeproduktionen. Selv om det økologiske kvælstofloft mange steder vil indebære færre køer pr. ha, kan økologi stadig være relevant, hvis reduktionsmålene ikke kan nås med andre midler. Mælken kan ikke afsættes økologisk uden en kontrakt med et mejeri, men de økologiske metoder fra eksemplerne vil kunne anvendes lokalt på områder med store reduktionskrav.
Nedenstående beregning viser en kvælstofudvaskning på 85 kg/ha fra et konventionelt, majstungt sædskifte, som gødes efter gældende normer med170 kg total-N i husdyrgødning og 53 kg N i handelsgødning pr. hektar.
Med dette udgangspunkt vil omlægning til et økologisk, udvaskningsoptimeret sædskifte næsten halvere udledningen, men altså med en væsentlig lavere mælkeproduktion pr. hektar.
Sædskifte, konventionel mælkeproduktion, 170 kg total-N pr. hektar.
Afgrøder |
|---|
Kløvergræs Kløvergræs Majs m. efterafgrøde Majs m. efterafgrøde Majs m. efterafgrøde Majs m. efterafgrøde Vårbyg m. kløvergræsudlæg |
N-udvaskning 85,0 kg/ha |
Måske er du også interesseret i
29.09.2026
Lokal mangel på økologisk grovfoder
Overvej et ekstra slæt, så rug, indkøb kvalitetsgrovfoder eller reducer besætningen, hvis du mangler grovfoder på bedriften.
Læs mere om Lokal mangel på økologisk grovfoder
18.09.2026
Kalve og ungdyr på græs kræver ekstra opmærksomhed om efteråret
LIST BESKRIVELSE MANGLER
Læs mere om Kalve og ungdyr på græs kræver ekstra opmærksomhed om efteråret
18.09.2026
Forebyg parasitter hos kalve og ungdyr på græs
Det er vigtigt at have en strategi fra starten af afgræsningssæsonen – og en plan B, hvis dyrene viser tegn på parasitinfektion.
Læs mere om Forebyg parasitter hos kalve og ungdyr på græs
31.08.2026
Klimaeffekt af køer på græs
Alle køer udleder metan pga. de fordøjelsesprocesser, der foregår i vommen. Samtidig udledes metan, ammoniak og lattergas fra kvægets gødning både i stalden, og når gødningen udbringes på markerne. Afgræsning bidrager til mindre udledning.
Læs mere om Klimaeffekt af køer på græs
24.09.2026
Regler for strøelse hos økologisk kvæg i sengebåse
Liggepladsen skal være bekvem, ren og tør for alle dyregrupper på kvægbedriften. Derfor kontrolleres mængden af strøelse i alle staldtyper og vurderer trykskader, hårafslid og renhed hos køer og kvier.
Læs mere om Regler for strøelse hos økologisk kvæg i sengebåse
29.09.2026
Regler for goldbehandling i økologiske kvægbesætninger
Behandling af køer ved goldning i økologiske besætninger kræver fokus på, hvornår behandling er tilladt, og på varigheden af den dobbelte tilbageholdelsestid for det anvendte præparat.
Læs mere om Regler for goldbehandling i økologiske kvægbesætninger
18.09.2026
Regler for husdyrhold til eget brug og selskabsdyr
Når du søger om certificering til økologisk drift for din bedrift, så skal alle de dyr, der er på bedriften, indberettes til økologikontrollen – uanset hvor mange der er.
Læs mere om Regler for husdyrhold til eget brug og selskabsdyr
16.09.2026
Letland: mælkeproduktion trods modgang
Mælkeproduktionen i Letland er i øjeblikket udfordret af bl.a. lave mælkepriser, men bedrifterne Rozbeki og Zāģeri klarer skærene.
Læs mere om Letland: mælkeproduktion trods modgang
09.10.2026
Budgetkalkuler for økologisk landbrug
Brug budgetkalkulerne og få et realistisk billede af produktionsøkonomien.
Læs mere om Budgetkalkuler for økologisk landbrug
24.09.2026
Regler for økologiske kalve og ungdyr på græs
4–6 mdr. gamle økologiske kalve skal have adgang til græsarealer i sommerperioden fra 1. maj til 1. september, når vejret tillader det. Sørg for at have en nedskrevet afgræsningsstrategi/-plan for alle dyregrupper, og noter alle afvigelser.
Læs mere om Regler for økologiske kalve og ungdyr på græs
09.10.2026
Sverige: Mindre tab i økologisk produktionskæde for oksekød
Tabet af dyr, som ellers ville nå frem til slagtning og blive til oksekød, er lavere i økologisk kødproduktion end i konventionel.
Læs mere om Sverige: Mindre tab i økologisk produktionskæde for oksekød
30.09.2026
Anbefalinger om kulstoffangst og -lagring i landbrugsjord
Et ekspertudvalg har afleveret en rapport med anbefalinger til tiltag, der kan fremme kulstoflagring i landbruget.
Læs mere om Anbefalinger om kulstoffangst og -lagring i landbrugsjordTilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.