Ny kvælstofregulering for økologiske mælkeproducenter

Når en ny udledningsbaseret kvælstofregulering træder i kraft, vil det være afgørende for udledningen fra bedrifter med mælkeproduktion, om der er majs i markplanen, hvor i sædskiftet den er placeret, samt hvor mange år kløvergræsmarken producerer.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har beregnet udledning af kvælstof i forskellige scenarier, der viser, at den gennemsnitlige udledning fra marken kan nedbringes med 32-36 % ved at regulere på ovenstående. Ændringerne kan være nødvendige på økologiske bedrifter der skal tilpasse sig kravene i et konkret vandopland. For alle andre kan det være en fagligt interessant udfordring, fordi reduceret udledning hænger tæt sammen med bedre udnyttelse af kvælstof i produktionen.

Forudsætninger og metode

Udgangspunktet for beregningerne er en kvægbedrift på vandet sandjord i Sydvestjylland. Lokaliteten og jordtypen er vigtig, fordi nedbør og nettoafstrømning er helt afgørende for udvaskningsberegningen. Normalnedbør i Vestjylland er ca. 900 mm og i Vestsjælland er den ca. 600 mm om året. Grundsædskiftet består af 2 års kløvergræs efterfulgt af majs. Majs efter kløvergræs er en udbredt praksis, men også en potentiel kilde til stort kvælstoftab, fordi majs i vækstsæsonen ikke i tilstrækkelig grad udnytter den gode forfrugt. Gødningsniveauet i eksemplet er det økologiske loft på 140 kg total-N, svarende til ca. 100 kg udnyttet N.

Udvaskning - retention = udledning

Den beregnede udvaskning fra rodzonen vil blive reduceret på vejen fra mark til kystvandet. Det er udledningen til kystvand, der er fokus på i kvælstofreguleringen i den grønne trepart. Reduktionen kaldes retention, som skyldes, at det udvaskede nitrat-kvælstof under iltfri forhold reduceres til uskadeligt frit kvælstof og i mindre grad lattergas.

Retentionen angives som den procentdel af udvasket kvælstof fra rodzonen, der ikke bliver til udledning.

Beregning af udledning

Udvaskning x (100 - Retention) = Udledning

Eksempel:

50 kg N x (100-80) = 10 kg N udledt

50 kg N x (100-20) = 40 kg N udledt

N-udvaskning fra et sædskifte til mælkeproduktion

Der er beregnet kvælstofudvaskning fra 3 økologiske sædskifter med 140 kg total-N pr. ha. Andelen af kløvergræs i sædskifterne er stigende fra 33 % i Basis til 50 % i scenarie 2.

I basissædskiftet er der kløvergræs i 2 år efterfulgt af majs. Udvaskningen af kvælstof er beregnet til 67,4 kg/ha. I det alternative scenarie 1 har kløvergræsmarken 3 produktionsår og efterfølges af afgrøder, der i højere grad end majs udnytter kvælstofpuljen efter kløvergræs.

I scenarie 2 er der lagt yderligere et år til kløvergræsmarkens levetid og der produceres ikke majs. Dette scenarie reducerer kun udvaskningen marginalt mere end scenarie 1.

Græsmælk reducerer udledningen yderligere

Er der behov for yderligere reduktioner, kan mælkeproduktionen helt eller delvist omlægges efter principperne for ’græsmælk’. Sædskiftet bliver da mere ekstensivt med lavere belægningsgrad og med 4- til 6-årige kløvergræsmarker, som udlægges efter to kløverfrie år. Det ekstensive sædskifte vil kunne anvendes på arealer med lav retention. De færreste kan opretholde dækningsbidraget uden den merpris der følger græsmælkskonceptet, men metoden kan tages i brug på de mest sårbare marker.

Sædskifte til græsbaseret mælkeproduktion

Omlægning til økologi kan være løsningen

I vandoplande, hvor mælkeproduktion er udbredt, og reduktionskravet er stort, kan omlægning til økologi være konventionelle producenters vej til at opretholde mælkeproduktionen. Selv om det økologiske kvælstofloft mange steder vil indebære færre køer pr. ha, kan økologi stadig være relevant, hvis reduktionsmålene ikke kan nås med andre midler. Mælken kan ikke afsættes økologisk uden en kontrakt med et mejeri, men de økologiske metoder fra eksemplerne vil kunne anvendes lokalt på områder med store reduktionskrav.

Nedenstående beregning viser en kvælstofudvaskning på 85 kg/ha fra et konventionelt, majstungt sædskifte, som gødes efter gældende normer med170 kg total-N i husdyrgødning og 53 kg N i handelsgødning pr. hektar.

Med dette udgangspunkt vil omlægning til et økologisk, udvaskningsoptimeret sædskifte næsten halvere udledningen, men altså med en væsentlig lavere mælkeproduktion pr. hektar.

Sædskifte, konventionel mælkeproduktion, 170 kg total-N pr. hektar.