Udgivet 19.03.2026
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Ny kvælstofregulering for økologiske mælkeproducenter
Fodermajs og kløvergræsmarkens levetid er 2 afgørende faktorer for udledning af kvælstof fra det økologiske kvægsædskifte, viser beregninger fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Af Sven Hermansen, Karen Munk Nielsen
Når en ny udledningsbaseret kvælstofregulering træder i kraft, vil det være afgørende for udledningen fra bedrifter med mælkeproduktion, om der er majs i markplanen, hvor i sædskiftet den er placeret, samt hvor mange år kløvergræsmarken producerer.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har beregnet udledning af kvælstof i forskellige scenarier, der viser, at den gennemsnitlige udledning fra marken kan nedbringes med 32-36 % ved at regulere på ovenstående. Ændringerne kan være nødvendige på økologiske bedrifter der skal tilpasse sig kravene i et konkret vandopland. For alle andre kan det være en fagligt interessant udfordring, fordi reduceret udledning hænger tæt sammen med bedre udnyttelse af kvælstof i produktionen.
Forudsætninger og metode
Udgangspunktet for beregningerne er en kvægbedrift på vandet sandjord i Sydvestjylland. Lokaliteten og jordtypen er vigtig, fordi nedbør og nettoafstrømning er helt afgørende for udvaskningsberegningen. Normalnedbør i Vestjylland er ca. 900 mm og i Vestsjælland er den ca. 600 mm om året. Grundsædskiftet består af 2 års kløvergræs efterfulgt af majs. Majs efter kløvergræs er en udbredt praksis, men også en potentiel kilde til stort kvælstoftab, fordi majs i vækstsæsonen ikke i tilstrækkelig grad udnytter den gode forfrugt. Gødningsniveauet i eksemplet er det økologiske loft på 140 kg total-N, svarende til ca. 100 kg udnyttet N.
Udvaskning - retention = udledning
Den beregnede udvaskning fra rodzonen vil blive reduceret på vejen fra mark til kystvandet. Det er udledningen til kystvand, der er fokus på i kvælstofreguleringen i den grønne trepart. Reduktionen kaldes retention, som skyldes, at det udvaskede nitrat-kvælstof under iltfri forhold reduceres til uskadeligt frit kvælstof og i mindre grad lattergas.
Retentionen angives som den procentdel af udvasket kvælstof fra rodzonen, der ikke bliver til udledning.
Beregning af udledning
Udvaskning x (100 - Retention) = Udledning
Eksempel:
50 kg N x (100-80) = 10 kg N udledt
50 kg N x (100-20) = 40 kg N udledt
N-udvaskning fra et sædskifte til mælkeproduktion
Der er beregnet kvælstofudvaskning fra 3 økologiske sædskifter med 140 kg total-N pr. ha. Andelen af kløvergræs i sædskifterne er stigende fra 33 % i Basis til 50 % i scenarie 2.
I basissædskiftet er der kløvergræs i 2 år efterfulgt af majs. Udvaskningen af kvælstof er beregnet til 67,4 kg/ha. I det alternative scenarie 1 har kløvergræsmarken 3 produktionsår og efterfølges af afgrøder, der i højere grad end majs udnytter kvælstofpuljen efter kløvergræs.
I scenarie 2 er der lagt yderligere et år til kløvergræsmarkens levetid og der produceres ikke majs. Dette scenarie reducerer kun udvaskningen marginalt mere end scenarie 1.
Sædskifte | Basis | Scenarie 1 | Scenarie 2 |
|---|---|---|---|
Afgrøder | Kløvergræs Kløvergræs Majs m. efterafgrøde Havre, stubharvning Hestebønne m. efterafgrøde Vårbyg m. kløvergræs | Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs Grønkorn m. ital. rajgræs Havre m. efterafgrøde Majs m. efterafgrøde Ærtehelsæd m. kløvergræs | Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs Grønkorn m. ital. rajgræs Havre m. efterafgrøde Vinterrug m. efterafgrøde Ærtehelsæd m. kløvergræs |
N-udvaskning | 67,4 kg/ha | 45,8 kg/ha | 43,8 kg/ha |
Reduktion | 32% | 36% |
Græsmælk reducerer udledningen yderligere
Er der behov for yderligere reduktioner, kan mælkeproduktionen helt eller delvist omlægges efter principperne for ’græsmælk’. Sædskiftet bliver da mere ekstensivt med lavere belægningsgrad og med 4- til 6-årige kløvergræsmarker, som udlægges efter to kløverfrie år. Det ekstensive sædskifte vil kunne anvendes på arealer med lav retention. De færreste kan opretholde dækningsbidraget uden den merpris der følger græsmælkskonceptet, men metoden kan tages i brug på de mest sårbare marker.
Sædskifte til græsbaseret mælkeproduktion
Afgrøder |
|---|
Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs Vårhvede til brød m. græsudlæg Grønbyg m. kløvergræsudlæg |
N-udvaskning 24,7 kg/ha |
Omlægning til økologi kan være løsningen
I vandoplande, hvor mælkeproduktion er udbredt, og reduktionskravet er stort, kan omlægning til økologi være konventionelle producenters vej til at opretholde mælkeproduktionen. Selv om det økologiske kvælstofloft mange steder vil indebære færre køer pr. ha, kan økologi stadig være relevant, hvis reduktionsmålene ikke kan nås med andre midler. Mælken kan ikke afsættes økologisk uden en kontrakt med et mejeri, men de økologiske metoder fra eksemplerne vil kunne anvendes lokalt på områder med store reduktionskrav.
Nedenstående beregning viser en kvælstofudvaskning på 85 kg/ha fra et konventionelt, majstungt sædskifte, som gødes efter gældende normer med170 kg total-N i husdyrgødning og 53 kg N i handelsgødning pr. hektar.
Med dette udgangspunkt vil omlægning til et økologisk, udvaskningsoptimeret sædskifte næsten halvere udledningen, men altså med en væsentlig lavere mælkeproduktion pr. hektar.
Sædskifte, konventionel mælkeproduktion, 170 kg total-N pr. hektar.
Afgrøder |
|---|
Kløvergræs Kløvergræs Majs m. efterafgrøde Majs m. efterafgrøde Majs m. efterafgrøde Majs m. efterafgrøde Vårbyg m. kløvergræsudlæg |
N-udvaskning 85,0 kg/ha |
Måske er du også interesseret i
10.11.2026
Varmestress hos økologiske køer på græs kan forebygges med vand og skygge
Natafgræsning kan være en fordel på meget varme sommerdage, da det kan være med til at sikre en høj græsoptagelse hos køerne. Samtidig er det afgørende, at køerne har let adgang til vand og skygge.
Læs mere om Varmestress hos økologiske køer på græs kan forebygges med vand og skygge
17.11.2026
Aktivitetsloggere til kalve har stort potentiale
Aktivitetssensorer afprøves lige nu på kalve i ko-kalv kontakt systemer med lovende resultater.
Læs mere om Aktivitetsloggere til kalve har stort potentiale
17.11.2026
Fravænning i ammetantesystemer
Ved gradvis fravænning i ammetantesystemer er det vigtigt at tage højde for aldersspredningen af kalvene.
Læs mere om Fravænning i ammetantesystemer
17.11.2026
Ko-kalv kontakt på halvtid - kalvene mangler natmaden
Kalve, som går med deres ko om dagen, men ikke om natten, kan vise tegn på sult. Det viser et adfærdsstudie.
Læs mere om Ko-kalv kontakt på halvtid - kalvene mangler natmaden
17.11.2026
Management af ko og kalv i økologisk mælkeproduktion baseret på naturlig adfærd
Lær dyrenes adfærd at kende og udnyt det til at tilgodese deres behov.
Læs mere om Management af ko og kalv i økologisk mælkeproduktion baseret på naturlig adfærd
17.11.2026
Når kalven er med koen på græs
Ko-kalv-opstaldning kan med fordel afprøves om sommeren.
Læs mere om Når kalven er med koen på græs
17.11.2026
Sundhed og sygdom i ko-kalv-systemer
Management er altafgørende for dyrenes sundhed i ko-kalv systemer.
Læs mere om Sundhed og sygdom i ko-kalv-systemer
17.11.2026
Antibiotikaforbrug i den økologiske mælkeproduktion
Antibiotikaforbruget i danske økologiske malkekvægsbesætninger har været generelt faldene over de sidste mange år
Læs mere om Antibiotikaforbrug i den økologiske mælkeproduktion
29.09.2026
Lokal mangel på økologisk grovfoder
Overvej et ekstra slæt, så rug, indkøb kvalitetsgrovfoder eller reducer besætningen, hvis du mangler grovfoder på bedriften.
Læs mere om Lokal mangel på økologisk grovfoder
17.11.2026
Frostfri drikkevandsforsyning på kvægbedrifter
Dyrene skal altid have adgang til frisk drikkevand, både nat og dag. Der kan derfor være behov for at frostsikre vandforsyningen og drikkevandet i vinterperioden.
Læs mere om Frostfri drikkevandsforsyning på kvægbedrifter
17.11.2026
Slætstrategien på din øko-bedrift påvirker grovfoderets udbytte og kvalitet
Med en god slætstrategi kan du påvirke kvalitet og udbytte af årets græsslæt og dermed også behovet for tilskudsfoder.
Læs mere om Slætstrategien på din øko-bedrift påvirker grovfoderets udbytte og kvalitet
24.09.2026
Regler for strøelse hos økologisk kvæg i sengebåse
Liggepladsen skal være bekvem, ren og tør for alle dyregrupper på kvægbedriften. Derfor kontrolleres mængden af strøelse i alle staldtyper og vurderer trykskader, hårafslid og renhed hos køer og kvier.
Læs mere om Regler for strøelse hos økologisk kvæg i sengebåseTilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.