Sundhed og sygdom i ko-kalv-systemer

Mange landmænd erfarer i praksis, at kalve og køer i ko-kalv-systemer som regel klarer sig godt igennem mælkeperioden uden at blive syge. 

Hygiejne er helt klart en vigtig faktor for at holde dem sunde, og et højt hygiejneniveau hænger sammen med belægningsgrad og staldindretning, og at man sørger for masser af strøelse, at liggeområderne er tørre, samt at foder og vand kan holdes rent.

Studier på sundheden af kalve i ko-kalv systemer viser meget blandede resultater, og der er derfor ingen beviser for, at kalvene bliver hverken mere eller mindre syge. 

Køerne – vær opmærksom på yverne

Ældre studier peger på, at koens risiko for at blive syg er mindre, hvis hun har kalven at tage sig af. Det motiverer hende til at være aktiv, og der frigives oxytocin, når kalven patter. I en interview-undersøgelse foretaget var der flere, der beskrev det som positivt, at man gav koen ro i den risiko-fyldte periode omkring og efter kælvning, så hun kunne komme sig over de store hormonelle og fysiske ændringer, som sker under kælvning og begyndende laktation.

Sår på patterne er et af de få sundhedsproblemer hos køerne, der er risiko for med ko-kalv-opstaldning. Det er især set i ammetante-systemer, hvor hver ko passer flere kalve. Der er gode erfaringer med at smøre med forskellige salver, og det får ikke koen til at afvise kalvene.

Kalvenes hyppige udmalkning samt deres enzymrige spyt kan ifølge nogle landmænd være med til at forbedre yversundheden. Der er meget få, som beskriver yverbetændelser i ko-kalv-systemer. Det er vigtigt at observere yverne dagligt, hvilket er en selvfølge, når man malker køerne dagligt, men ikke hvis man har ammetanter. Hvis der skulle være en slem yverbetændelse, vil mælken smage lidt mere salt, og det kan få kalvene til at fravælge den angrebne kirtel, som netop har brug for ekstra udmalkning.

Kalvene – diarré kan være en udfordring

Nogle landmænd oplever, at kalvene har lidt diarré, men også, at de som regel kommer sig over det uden behandling og ikke bliver dårlige af det. Hvis en kalv bliver syg, kan det være relevant at tage den og dens ko ud i en omsorgsboks og give ro omkring dem. Nogle supplerer med elektrolytter, og nogle giver elektrolytter til alle kalve i perioder med mere aggressiv diarré.

Cryptosporidier udgør en stor risiko for den nyfødte kalv. Høj hygiejne i kælvningsboks er afgørende. Når kalvene kommer ind på ko-kalv-arealet, er det vigtigt, at belægningsgraden ikke er for høj, så smittetrykket ikke bliver for voldsomt. Hvis kalven får tilfredsstillet sit sutte- og fourageringsbehov med mælk, græs, foder og hø bruger den mindre tid på at slikke på potentielle smittekilder.

Kulde, fugt og træk bør undgås

Kalve kan godt finde på at søge ud mod siderne af et areal eller en boks, måske fordi de føler sig mere beskyttede dér. Undgå derfor kulde-nedfald langs væggene, og sørg for at vægge og områder langs disse er tørre og uden træk. 

Frisk luft er helt nødvendigt, men træk skal undgås. Du kan eventuelt etablere et overdækket areal i kalveskjulet eller placere halmballer, hvor kalvene kan beskyttes mod kulde og vind. Det er dog vigtigt, at det gøres på en måde, hvor koen stadig kan holde øje med sin kalv, når den er i skjulet, ellers bliver hun urolig.

Ved sygdom - Inddeling i mindre hold eller sygeboks

Sørg altid for at have en mulig plan B, hvis der skulle opstå sygdomsproblemer. Det kan være mulighed for neddeling i mindre hold eller boks til isolering af ko med kalv i en periode.