Energiudnyttelsen hos økologiske malkekøer varierer meget

Energiudnyttelse varierer meget mellem danske økologiske malkekvægsbesætninger, og samtidig får besætninger med en høj energiudnyttelse 10-15% mere økologisk mælk ud af det samme foder.

Besætninger med høj og lav energiudnyttelse

Halvtreds økologiske mælkeproducenter er interviewet om staldindretning og fodringsmanagement (vinteren 2015/2016) for at karakterisere økologiske besætninger i forhold til energiudnyttelse. Data fra interviewene er koblet med data for foder og mælk fra DMS. Besætningerne blev opdelt i to grupper i forhold til energiudnyttelse: LAV og HØJ.

Du kan læse nærmere om udvælgelse af besætninger og metoden nederst i artiklen.

Ydelsen er større i besætninger med høj energiudnyttelse

Tabel 1: En række kendetegn for de 2 x 25 besætninger opdelt i LAV og HØJ.

Spredningen i energiudnyttelsen indenfor begge grupper er stor, og LAV-gruppen rummer besætninger med energi-udnyttelse fra 90 til 97, mens HØJ-gruppen rummer besætninger med energiudnyttelser fra 97 og helt op til 105.

Besætningsstørrelsen er størst i HØJ-gruppen, som i gennemsnit har 267 køer. Det er knapt 50 køer flere end besætningerne i LAV-gruppen. Der var dog besætninger fra 80 køer til 650 køer i begge grupper.

Ydelsen i HØJ-gruppen er højere end i LAV-gruppen. HØJ-gruppen får med 1,42 kilo EKM pr. kg tørstof mere end 10% ekstra mælk ud af det samme foder i forhold til gruppe LAV (1,29 kilo EKM pr. kg tørstof).

Blødt underlag i besætninger med høj energiudnyttelse

Sand eller halm i sengebåsene er mest udbredt i HØJ-gruppen, mens de fleste køer ligger på madrasser i LAV-gruppen.

Tabel 2. Staldindretning og malkning hos 2 x 25 besætninger med lav og høj energiudnyttelse.

Gruppeopdeling af de malkende køer er også forskellig mellem HØJ- og LAV-gruppen. 14 af de 25 besætninger i gruppe HØJ har flere grupper af malkende køer, mens kun fire besætninger i LAV praktiserer gruppeopdeling. Gruppeopdeling er typisk hold med nykælvere eller med første kalvs køer, men enkelte opdeler også i grupper efter ydelse.

Foderbordspladsen er knap 55 cm pr. ko hos både HØJ- og LAV-gruppen. Der er heller ikke forskel på andelen af besætninger, som malker i AMS og kun få besætninger i begge grupper malker tre gange pr. dag.

Fuldfoder eller grundfoder benyttes i alle besætninger

Besætningerne i undersøgelsen fodrer alle med fuldfoder eller mikset grundfoder og langt de fleste blander i blandevogn og fodrer ud med det samme udstyr. Kun to til tre besætninger i hver gruppe har en stationær blander, og to besætninger i hver gruppe har et system med hængebane.

Tabel 3. Udfodring og fodringsmanagement hos 2 x 25 besætninger med lav og høj energiudnyttelse (antal). 

Kraftfoder fra transponderstyrede eller manuelle automater supplerer grundfoderet på næsten alle bedrifter. Kun enkelte af de 50 økologiske besætninger (på tværs af LAV og HØJ) fodrer med den samme fuldfoderblanding til alle malkende køer uden separat kraftfoder (TMR1).

Separat tildeling af kraftfoder praktiseres lige meget i HØJ- som LAV-gruppen, og strategierne for optrapning af kraftfoderet efter kælvning varierer heller ikke.

De fleste besætninger i begge grupper blander kun fuldfoder/grundfoder en gang dagligt, og kun fire besætninger i LAV og syv i HØJ blander mere end en gang dagligt i vinterperioden.

Fodring efter ædelyst praktiseres kun på fem LAV-besætninger og otte HØJ-besætninger (metoden indebærer altid foderrester). Altså er der en tendens til, at lidt flere HØJ-besætninger prioriterer fodring efter ædelyst højt.

Systematisk opfølgning på blandenøjagtigheden ved at holde blandet mængde op mod planlagt mængde sker kun i en mindre del af besætningerne i begge grupper. De fleste besætninger, som følger op på blandenøjagtigheden, følger op sjældnere end en gang per uge.

Udbredt brug af foderanalyser og foderplaner

De fleste besætninger i både LAV og HØJ laver foderplanen sammen med en fodringsrådgiver, og størstedelen får også lavet mere end fem foderanalyser i løbet af et år.

Tabel 4. Ansvarsfordeling, foderplanlægning, kontrol og opfølgning hos 2 x 25 besætninger med lav og høj energiudnyttelse (antal). 

I HØJ-gruppen, er der tendens til at færre ”nye” personer deltager i fodringen i forbindelse med weekends og ferier. Der er også færre besætninger i HØJ, hvor mere end en person er involveret i den daglige fodring.

Opfølgning og justeringer i fodringen varierer kun lidt mellem LAV og HØJ. Dog laver flere besætninger i HØJ flere end 12 foderkontroller pr. år.

Sundhedsmanagement er ikke påvirket af energiudnyttelsen

Sundhedsmanagement er der ikke nogen større forskelle på for LAV og HØJ. Klovbeskæring med brug af klovbeskærer sker med en høj frekvens i begge grupper og begge grupper har køer med digital dermatitis i besætningen.

Systematisk vurdering af nykælvere og huldvurdering sker kun i få af de økologiske besætninger. Ca. 50% af besætningerne i hver gruppe er med i en fast sundhedsrådgivningsaftale med dyrlægen, mens

Tabel 5. Sundhedsmanagement hos 2 x 25 besætninger med lav og høj energiudnyttelse (antal). 

Foderrationer stort set ens uanset energiudnyttelse

Foderoptagelsen var lidt højere hos gruppe HØJ, og det samme er tilfældet for indholdet af råprotein i rationen. Herudover var rationerne stort set ens hos besætninger med LAV og HØJ energiudnyttelse.

Tabel 6. Foderoptagelse og næringsstofindhold i rationer hos x 25 besætninger med lav og høj energiudnyttelse. Værdierne er baseret på foderkontroller uploadet i DMS-systemet i vinteren 2015/16.

Mere stabile mælketal hos besætninger med en høj energiudnyttelse

Mælkedata fra mejeriernes tankanalyser og fra RYKs ydelseskontrol kan give et indtryk af, hvor stabilt besætningen fodrer, og om hvor tit enkeltkøer har afvigende mælkedata.

Tabel 7. Mælkedata hos 2 x 25 besætninger med lav og høj energiudnyttelse. 

Fedt-, protein- og urea-indholdet i tankmælk var ens imellem de to grupper.

Spredningen på tankmælkens fedtprocent mellem leveringer er lavere hos besætningerne i HØJ og det samme er tilfældet for spredningen i fedtprocent blandt ældre køer (60-10 d.e.k.). Det kan tyde på en mere stabil og ensartet fodring i de besætninger.

Antallet af enkeltkøer med meget lave fedtprocenter (- FPF under 1,0) kan give en indikation af, om enkelt-køer har ustabilt/surt vommiljø – for eksempel som følge af sortering. Her er andelen af køer lavere hos både yngre og ældre køer i HØJ end i LAV.

Subklinisk ketose (forhøjet BHB i første kontrol efter kælvning) forekommer hos færre køer i gruppe HØJ end i gruppe LAV.

Stabilitet og grovfoderkvalitet prioriteres af mælkeproducenter

De parametre, som flest landmænd mener kan sikre en høj energiudnyttelse:

• Grovfoderet skal være af god kvalitet
• Blandenøjagtighed
• Minimering af sortering
• Afstemt foderplan med god proteinkvalitet

Faktorer som kun nævnes af en-to landmænd

• reproduktionen skal fungere
• koen skal godt i gang efter kælvning
• køerne er i tilpas huld
• der malkes tre gange i døgnet
• fokus på udbytterne ved høsten, så man mere nøjagtigt ved, hvor meget foder man har liggende

Undersøgelsen dækker kun køer af stor race i vinterperioden

Halvtreds økologiske landmænd fordelt over Jylland, Fyn og Sjælland er blevet ringet op. De blev udvalgt efter, at de alle havde lavet mindst 2 foderkontroller i DMS i vinteren 2015/16. Projektet dækker kun besætninger med stor race, da der ikke var nok økologiske jersey-besætninger til at sikre et stort nok datamateriale for den race.

Interviewet dækkede områder vedrørende staldforhold, foderplanlægning, foderkontrol og sundhedsmanagement samt besætningens prioriteringer på en række områder.

Spørgsmålene dækkede alene vinterperioden, da vinterfodring hos økologer oftest er mere stabil end sommerfodringen grundet afgræsning. Samtidig er foderdata i foderkontroller fra sommerperioden mere usikre, fordi man ikke ved, hvor meget græs køerne har optaget.