Ny kvælstofregulering for økologiske planteavlere

Økologiske sædskifter er allerede i dag gearet til at begrænse tab af næringsstoffer gennem et varieret afgrødevalg, mange efterafgrøder samt en større andel af kløvergræs. Mange landmænd vil dog stadig kunne fintune sædskifte og dyrkningspraksis, så udledningerne begrænses yderligere. Det kan på nogle bedrifter være nødvendige tiltag for at leve op til kravet i den udledningsbaserede kvælstofregulering. For alle andre kan det være en fagligt interessant udfordring.

De økologiske metoder

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har beregnet kvælstofudledning fra et typisk økologisk planteavlssædskifte med salgsafgrøder og opstillet scenarier, der i forskellig grad nedbringer udledningen af kvælstof. Scenarierne anviser dermed de greb, økologiske planteavlere har, når udledningen lokalt i et vandopland skal mindskes.

De består af flere mellem- og efterafgrøder, mindre jordbearbejdning om efteråret og - hvis det ikke rækker – kløvergræs i sædskiftet. De økologiske metoder, kan man kalde det.

Udvaskning – retention - udledning

Alle udvaskningsberegninger er knyttet til en lokalitet og en jordtype. Danmark er opdelt i klima-grid, som er kvadrater på 10x10 km2. Hvert kvadrat har en temperatur-og nedbørsværdi, som sammenholdes med et indtastet JB-nummer. Tilsammen giver disse værdier et generelt tal for udvaskning fra rodzonen. Når der lægges et sædskifte ovenpå, vil effekterne af for- og forforfrugter, efterafgrøder, jordbearbejdning og gødningstilførsel give et tal for udvaskning af nitratkvælstof ud af rodzonen på den konkrete lokalitet.

På vejen fra rodzonen til kystvandet reduceres det udvaskede nitrat. Reduktionen sker, fordi nitrat under iltfri forhold omdannes til uskadeligt, frit kvælstof og i mindre grad lattergas. Reduktionen kaldes retention og angives som den procentdel af kvælstof udvasket fra rodzonen, der ikke bliver til udledning.

Beregning af udledning

Udvaskning x (100 - Retention) = Udledning

Eksempel:

50 kg N x (100-80) = 10 kg N udledt

50 kg N x (100-20) = 40 kg N udledt

Eksempel: Sydvestfyn

Udgangspunktet er et økologisk I eksemplerne nedenfor er der gradvist skruet op for sædskifte og gødningsvirkemidler for at se, hvordan man i praksis kan påvirke og reducere kvælstofudvaskningen.

Eksemplet er en økologisk planteavlsejendom på JB 5 på Sydvestfyn med et sædskifte optimeret med salgsafgrøder. Kvælstoftildelingen angives i kg total-N pr. hektar, som er det input, der skal anvendes i udvaskningsberegninger.

Basis planteavlssædskifte

Kvælstofniveauet er de maksimale 107 kg udnyttet-N ifølge tilskudsreglerne. Fordeling mellem de enkelte afgrøder i sædskiftet beror på en faglig prioritering i et sædskifte med højt input og tilsvarende højt udbyttepotentiale.

Som udgangspunkt bekæmpes rodukrudt med jordbearbejdning om efteråret. Det fremgår af tabellen, at det som forventet medfører en stor udvaskning. Vinterraps giver ifølge regnemaskinen også en stor udvaskning, fordi vinterraps efterlader en stor pulje lettilgængeligt kvælstof fra frømodning i juli til den typiske etablering af vintersæd ultimo september.

Scenarie 1: Optimeret planteavl

I et alternativt scenarie 1 er planteavlssædskiftet optimeret med mellem- og efterafgrøder på bekostning af jordbearbejdning om efteråret. Resultatet er en reduktion af udledt kvælstof på 33 pct. Der vil stadig være behov for at bekæmpe rodukrudt forskellige steder i sædskiftet. Det anbefales at se på muligheder for at bekæmpe rodukrudtet i det tidlige forår i perioder med lav luftfugtighed og nattefrost, hvor udtørringen er effektiv. Det er normalt forhold, der kan findes i løbet af marts.

Optimeret planteavlssædskifte uden kløvergræs

 Scenarie 2 og 3: Planteavl med kløvergræs

I scenarie 2 og 3 reduceres udledningen yderligere. Her indføres kløvergræs i sædskiftet. De øvrige afgrøder er uændrede, men rækkefølgen ændres en smule. Med kløvergræs i sædskiftet skal der tages hensyn til den store eftervirkning, hvor kvælstof skal samles op af effektive afgrøder eller efterafgrøder.

I scenarie 2 er kløvergræs en foderafgrøde, som dyrkes i samarbejde med en mælkeproducent. Kvælstofniveauet vil typisk være relativt højt, fordi kløvergræsset gødes - måske mest for at tilføre fosfor og især kalium.

I scenarie 3 afsættes kløvergræsset til biogas, og afgrøden gødskes begrænset og kun i det første af to brugsår.

Scenarierne med kløvergræs reducerer udledt kvælstof med henholdsvis 40 og 53 % ift. udgangspunktet i sædskifte 1.

Scenarie 2 - planteavlssædskifte med kløvergræs til foder

Scenarie 3 -planteavlssædskifte med kløvergræs til biogas

Optimering af planteavlssædskiftet har stor effekt

Eksemplet viser, at en simpel optimering af sædskiftet med plantedække om efteråret frem for jordbearbejdning har en markant miljøeffekt. En forudsætning for, at det i praksis er gennemførligt uden udbyttetab er, at ukrudt er under kontrol af stærke og veletablerede efter- og mellemafgrøder. Der er ikke i scenarie 1 indregnet gødningseffekt af et større areal med mellem- og efterafgrøder, men der er potentiale for merudbytte eller sparet gødningstilførsel. Beslutningen vil afhænge af arealernes dyrkningssikkerhed, valg af sorter, afgrødepriser og ikke mindst landmandens faglige dygtighed.

Effekt af optimerede sædskifter

TEMA: Økologi og den grønne trepart