Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af import

Alle landbrug har behov for at importere foder, strøelse, gødning, dyr, diesel eller el til bedriften for at kunne producere fødevarer. Hvor stort behovet for importerede ressourcer er, afhænger dog meget af produktionsform og driftsgren. Forskelle på behovet for import har derfor også stor betydning for bedriftens samlede udledning, og det er derfor meget afgørende for bedriftens klimaresultat om de importerede ressourcer indregnes i bedriftens klimapåvirkning.

Beregning af klimaaftryk på bedriftsniveau

Der findes i dag flere værktøjer til beregning af klimaaftryk på bedriftsniveau, men det er kun værktøjet ESGreen Tool, der er udviklet til at kunne beregne klimaaftryk til alle typer produktioner – altså et fælles værktøj til hele landbruget.

Når en bedrift skal have beregnet den samlede udledning af drivhusgasser, indregnes følgende emissionskilder:

• Fordøjelse (CH₄)
• Husdyrgødning i stald /lager (CH₄, N₂O, NH₃, NO_x)
• Husdyrgødning på mark (CH₄, N₂O, NH₃, NO_x)
• Slam, handelsgødning og anden organisk gødning (N₂O, NH₃, NO_x)
• Afgrøderester (N₂O)
• Udvaskning (N₂O fra udvasket nitrat)
• Organiske jorde (N₂O, CH₄, CO₂)
• Kalkning (CO₂)
• Energiforbrug (CO₂)
• Import til /eksport fra bedriften (foder, strøelse, produktion af handelsgødning og pesticider, dyr)

Disse emissionskilder afspejler alle aktiviteter der sker ifm. bedriftens produktion og inkluderer både territoriale (indenfor bedriftens eget system), indirekte effekter på bedriften, energi og transport. Ved inddragelse af emissioner indenfor bedriften og udledninger fra importerede ressourcer, afspejles den reelle praksis og dermed den reelle klimapåvirkning fra bedriften.

Bedriftens samlede udledning inkl. klimaaftryk fra importerede ressourcer og kulstoflagring vil afhænge af bedriftens rammer ift. produktionssystem, staldsystem og tilhørende arealer. Dette vil have betydning for bedriftens baseline (nudriftsberegning), og dermed også for bedriftens reduktionspotentiale.

Ved beregning af bedriftens territoriale klimaaftryk indregnes ikke klimapåvirkning fra følgende emissionskilder:

• Energiforbrug (CO₂)
• Kulstofbalancen i jord og træer (CO₂)
• Import til /eksport fra bedriften (foder, strøelse, produktion af handelsgødning og pesticider, dyr)

Bedrifternes muligheder for at reducere udledningen af drivhusgasser

Den enkelte bedrifts reduktionspotentiale afhænger af flere parametre:

1. Nudriften fungerer som baseline og derfor vil bedrifter, der allerede har et relativ lavt klimaaftryk, have et mindre potentiale for at reducere yderligere.
2. Reduktionspotentialet vil afhænge af driftsform, hvor bedrifter med husdyr – og specielt kvæg formentlig vil have et lavere reduktionspotentiale.
3. Reduktionspotentialet vil også afhænge af om bedriften har markdrift, da markdrift åbner op for flere mulige virkemidler bl.a. at arbejde med nitrifikationshæmmere til reduktion af lattergas, græs i sædskiftet og efterafgrøder m.m.
4. Tilgængelige virkemidler afhænger af om produktion er konventionel eller økologisk.

Betydningen af at opgøre bedriftens klimaaftryk uden importerede ressourcer

Betydningen af at opgøre bedriftens klimaaftryk med eller uden indirekte effekter er analyseret i afhandlingen: Exploring opportunities and challenges in farm level GHG accounting. A comparison of consumption-based and territorial GHG-accounting in the case of Danish dairy farms. Nana Winther Kjær. 2021) og af Kristensen & Mogensen, 2011. Her konkluderes det, at bedrifternes samlede klimaaftryk naturligvis er højere, når indirekte effekter inkluderes. Det varierer dog markant mellem bedrifterne, hvor stor en andel af bedriftens samlede klimaaftryk, der kan tilskrives indirekte effekter, og andelen af foderimportens udledning i det samlede bedriftsresultat vil også afhænge af de enkelte indkøbte fodermidlers klimaaftryk.

Dette betyder følgende:

• Territorial beregning på bedriftsniveau afspejler ikke alle de emissionskilder som påvirkes af bedriftens strategi for produktion. Derfor anbefales det også, at der ved klimarådgivning medregnes alle effekter inkl. de indirekte, så landmanden kan se de reelle effekter af en praksisændring og de indførte tiltag.
• Der er ofte en tendens til at andelen af foderimport og andre ressourcer stiger med en stigende intensitet i produktionen. Dette kan medføre, at bedrifter med høj selvforsyningsgrad og stort fokus på recirkulering af ressourcer indenfor bedriften, rammes relativt hårdere i en klimaberegning, hvis der kun medtages de territoriale udledninger, da udledninger fra egenproduktion tæller med modsat udledningerne fra dyrkningen af det indkøbte foder.
• Reelle nettoeffekter af virkemidler ses ikke, hvis det påvirker emissionskilder udenfor den territoriale beregning (både positivt og negativt).
• Skævhed i bedrifternes resultater på bedriftsniveau ift. intensitet og selvforsyningsgrad.

Virkemidlers reduktionspotentiale afhænger af de importerede ressourcer

De fleste bedrifter har behov for at importere foder mm. i større eller mindre grad, hvilket ofte er hele grundlaget for at kunne opretholde en intensiv produktion for kvæg, gris og fjerkræ. Specielt grise- og fjerkræproduktioner importerer ofte alt foder og strøelse. Her ses en større variation mellem kvægbedrifterne for både konventionelle og økologiske produktioner. Der ses dog generelt en tendens til, at økologiske produktioner råder over mere jord/areal ift. antal dyr grundet kravet til grovfoder og afgræsning/udearealer, hvilket afspejles i en større egenproduktion af foder og strøelse, og derfor et mindre behov for import af ressourcer som foder. Til gengæld tæller bedriftens udledninger af drivhusgasser fra dyrkning af foder på egne marker med i det territoriale regnskab for den enkelte bedrift.

Virkemidlernes effekter er komplekse og spiller ofte ind på flere emissionskilder på bedriften samtidigt, og ofte med modsatrettet effekt.

Virkemidler som øget fedtsyreandel i foderrationen hos malkekøer og levering af gylle og dybstrøelse til biogas er begge eksempler på virkemidler, der nævnes specifikt som en del af løsningen på at reducere de samlede udledninger fra dansk landbrug i Landbrugsaftalen fra 2021. Men hvordan ser det ud på bedriftsniveau, når der regnes på disse virkemidler?

Øget fedtfodring som virkemiddel på bedriftsniveau

Formålet med at fodre med en øget fedtsyreandel i malkekøernes foderration er, at reducere metantabet fra den enkelte ko med op til 10%. Dette er en afgørende effekt, da metan fra kvægets fordøjelse står for en væsentlig del af landbrugets udledninger af drivhusgasser (ca. 25%). Den øgede mængde af fedt i foderrationen skal dog hentes et sted fra, enten ved at ændre sædskiftet eller ved at importere fodermidler eller kraftfoder med en høj fedtandel som raps. Hvis løsningen på bedriften er at dyrke raps, vil dette ofte medføre en ændring i sædskiftet, der derved potentielt kan reducere kulstoflagring og/eller øge udledningen af lattergas fra dyrkning af markerne. Hvis løsningen i stedet er at indkøbe et fodermiddel eller kraftfoder med et højt indhold af fedt, så øges udledningen på bedriften fra den øgede foderimport.

Begge løsninger har den modsatrettede effekt, da udledningen på bedriften øges i marken eller fra foderimporten, når metantabet fra kvægets fordøjelse reduceres. Ofte opnås der derfor en sparsom nettoeffekt, og derfor kun en mindre eller ingen reel effekt på klimaet.

Hvis bedriftens resultat efter implementering af virkemidlet øget fedtfodring i stedet er baseret på den territoriale beregning (uden indirekte effekter fra import), så vil den negative effekt af virkemidler kun ramme bedriften med hjemmedyrket raps.

Derfor vil den egentlige nettoeffekt at øget fedttildeling i foderrationen afhænge af bedriftens nudrift ift. nuværende sædskifte og foderimport – og nettoeffekten vil reelt kun fremgå, når de indirekte effekter medregnes.

Levering af dybstrøelse til biogas som virkemiddel på bedriftsniveau

Levering af gylle og dybstrøelse til biogas er et virkemiddel der bidrager til en reduceret udledning af metan og lattergas fra gødningen, da gødningen hermed lagres i kortere tid på bedriftens, og dermed ikke udleder de samme mængder. Derimod sker der en udnyttelse af de gasser og indholdet af kulstof i gødningen ved afgasningsprocessen på biogasanlægget. Det har den betydning at den afgassede gylle som bedriften får leveret tilbage fra biogasanlægget indeholder mindre kulstof end det afleverede gylle – specielt hvis det er dybstrøelse. Hermed opnår bedriftens en reduceret udledning af metan og lattergas fra gyllen i stalden, men modsat også en beregnet reduceret kulstoflagring, når det afgassede gylle placeres på markerne. Ofte vil nettoeffekten af tiltaget være tæt på 0. Der er specielt kritisk for staldsystemer med dybstrøelse, hvor halmen hentes på marken og derfor ikke kan nedmuldes, da nedmuldning også er et kulstofopbyggende tiltag. Det lavere kulstofbidrag fra den afgassede gylle vil ikke fremgå at en territorial beregning, da kulstoflagring ikke medregnes her.

I realiteten er der ikke nogen forskel i kulstoflagringspotentialet mellem f.eks. dybstrøelse og afgasset gylle. Dette skyldes en beregningsvanskelighed, hvor det ikke er muligt at tage højde for at kulstoffet i den afgassede gylle er mere stabilt end kulstoffet i dybstrøelse. Det er derfor ikke muligt med de nuværende værktøjer at beregne den reelle klimaeffekt på kulstof i jord, ved tilførsel af afgasset gylle.