Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af import

Alle landbrug har behov for at importere foder, strøelse, gødning, dyr, diesel eller el til bedriften for at kunne producere fødevarer. Hvor stort behovet for importerede ressourcer er, afhænger af produktionsform og driftsgren. Behovet for import har stor betydning for bedriftens samlede udledning, og det er derfor afgørende for bedriftens klimaregnskab, om de importerede ressourcer indregnes i bedriftens klimapåvirkning eller ej.

Beregning af klimaaftryk på bedriftsniveau

Der findes flere værktøjer til beregning af klimaaftryk på bedriftsniveau, men kun ESGreen Tool er udviklet til at kunne beregne klimaaftryk fra alle typer produktioner.

Når en bedrift skal have beregnet den samlede udledning af drivhusgasser, indregnes følgende emissionskilder:

• Fordøjelse (CH₄)
• Husdyrgødning i stald /lager (CH₄, N₂O, NH₃, NO_x)
• Husdyrgødning på mark (CH₄, N₂O, NH₃, NO_x)
• Slam, handelsgødning og anden organisk gødning (N₂O, NH₃, NO_x)
• Afgrøderester (N₂O)
• Udvaskning (N₂O fra udvasket nitrat)
• Organiske jorde (N₂O, CH₄, CO₂)
• Kalkning (CO₂)
• Energiforbrug (CO₂)
• Import/eksport af foder, strøelse, produktion af handelsgødning og pesticider, dyr etc. 

Emissionskilderne afspejler alle aktiviteter i forbindelse med bedriftens produktion og inkluderer både direkte og indirekte effekter på bedriften, energi og transport. Ved at inddrage direkte emissioner inden for bedriften og udledninger fra import, afspejles den reelle praksis og dermed bedriftens reelle klimapåvirkning.

Bedriftens produktionssystem, staldsystem og arealer vil have betydning for bedriftens baseline (= nudriftsberegning), og dermed også for bedriftens potentiale for at reducere klimaaftrykket.

Den enkelte bedrifts reduktionspotentiale afhænger af flere parametre:

1. Nudriften. Bedrifter, der allerede har et relativ lavt klimaaftryk, har mindre potentiale for at reducere yderligere.
2. Driftsform. Bedrifter med husdyr og specielt kvæg vil formentlig have et lavere reduktionspotentiale.
3. Markdrift. Markdrift åbner for flere mulige virkemidler bl.a. nitrifikationshæmmere til reduktion af lattergas, græs i sædskiftet, brug af efterafgrøder m.m.
4. Produktionsform. Tilgængelige virkemidler afhænger af, om produktion er konventionel eller økologisk.

Beregning af territorialt klimaaftryk på bedriften

En anden måde at opgøre bedriftens klimaaftryk på er beregning af det såkaldte territoriale klimaaftryk. Klimapåvirkningen fra følgende emissionskilder indregnes ikke i det territoriale klimaaftryk. 

• Energiforbrug (CO₂)
• Kulstofbalancen i jord og træer (CO₂)
• Import/eksport af foder, strøelse, produktion af handelsgødning og pesticider, dyr etc.

Betydningen af importerede ressourcer

Betydningen af at opgøre bedriftens klimaaftryk med eller uden indirekte effekter er analyseret i afhandlingen: Exploring opportunities and challenges in farm level GHG accounting. A comparison of consumption-based and territorial GHG-accounting in the case of Danish dairy farms. Nana Winther Kjær. 2021) og af Kristensen & Mogensen, 2011.

Konklusionen er, at bedrifternes samlede klimaaftryk naturligvis er højere, når indirekte effekter medregnes. Der er dog stor forskel på, hvor stor en andel af bedriftens klimaaftryk, der kan tilskrives indirekte effekter. Udledningen fra foderimport vil desuden afhænge af de enkelte indkøbte fodermidlers klimaaftryk.

Det betyder:

• Territorial beregning på bedriftsniveau afspejler ikke alle de emissioner, som påvirkes af bedriftens strategi for produktion. Ved klimarådgivning anbefales det, at medregne indirekte emissioner, så landmanden kan se de reelle effekter af at ændre praksis.
• Der er en tendens til, at importen stiger med en stigende intensitet i produktionen. Bedrifter med høj selvforsyningsgrad og fokus på recirkulering af ressourcer inden for bedriften rammes relativt hårdere i en klimaberegning, hvis kun de territoriale udledninger medregnes og ikke udledninger fra dyrkning af det indkøbte foder.
• Reelle nettoeffekter af virkemidler ses ikke, hvis de påvirker emissionskilder uden for den territoriale beregning (både positivt og negativt).
• Skævhed i bedrifternes resultater ift. intensitet og selvforsyningsgrad.

Virkemidlers effekt afhænger af importerede ressourcer

De fleste bedrifter har behov for at importere foder m.m. i større eller mindre grad for at kunne opretholde en intensiv husdyrproduktion. Specielt grise- og fjerkræproduktioner importerer ofte alt foder og strøelse. Blandt kvægbedrifter er variationen større. Der er generelt en tendens til, at økologiske produktioner råder over mere jord/areal ift. antal dyr pga. krav til grovfoder og afgræsning/udearealer. Det afspejles i en større egenproduktion af foder og strøelse og derfor et mindre behov for import af foder. Til gengæld tæller bedriftens udledninger af drivhusgasser fra dyrkning af foder på egne marker med i det territoriale regnskab for den enkelte bedrift.

Virkemidler kan have modsatrettede effekter

Virkemidlernes effekter er komplekse og spiller ofte ind på flere emissionskilder på bedriften samtidig, og ofte med modsatrettede effekter.

Øget fedtsyreandel i foderrationen til malkekøer og bioforgasning af gylle og dybstrøelse er eksempler på virkemidler, der nævnes som en del af løsningen på at reducere de samlede udledninger fra dansk landbrug i Landbrugsaftalen fra 2021. Men hvordan ser det ud på bedriftniveau, når man regner på disse virkemidler?

Øget fedtfodring som virkemiddel

Formålet med at fodre med en øget fedtsyreandel i malkekøernes foderration er, at reducere metantabet fra den enkelte ko med op til 10%. Dette er en afgørende effekt, da metan fra kvægets fordøjelse står for en væsentlig del af landbrugets udledninger af drivhusgasser (ca. 25%). Den øgede mængde af fedt i foderrationen skal dog hentes et sted fra, enten ved at ændre sædskiftet eller ved at importere fodermidler eller kraftfoder med en høj fedtandel som raps. Hvis løsningen på bedriften er at dyrke raps, vil dette ofte medføre en ændring i sædskiftet, der derved potentielt kan reducere kulstoflagring og/eller øge udledningen af lattergas fra dyrkning af markerne. Hvis løsningen i stedet er at indkøbe et fodermiddel eller kraftfoder med et højt indhold af fedt, så øges udledningen på bedriften fra den øgede foderimport.

Begge løsninger har den modsatrettede effekt, da udledningen på bedriften øges i marken eller fra foderimporten, når metantabet fra kvægets fordøjelse reduceres. Ofte opnås der derfor en sparsom nettoeffekt, og derfor kun en mindre eller ingen reel effekt på klimaet.

Hvis bedriftens resultat efter implementering af virkemidlet øget fedtfodring i stedet er baseret på den territoriale beregning (uden indirekte effekter fra import), så vil den negative effekt af virkemidler kun ramme bedriften med hjemmedyrket raps.

Derfor vil den egentlige nettoeffekt at øget fedttildeling i foderrationen afhænge af bedriftens nudrift ift. nuværende sædskifte og foderimport – og nettoeffekten vil reelt kun fremgå, når de indirekte effekter medregnes.

Dybstrøelse til biogas som virkemiddel 

Levering af gylle og dybstrøelse til biogas er et virkemiddel der bidrager til en reduceret udledning af metan og lattergas fra gødningen, da gødningen hermed lagres i kortere tid på bedriftens, og dermed ikke udleder de samme mængder. Derimod sker der en udnyttelse af de gasser og indholdet af kulstof i gødningen ved afgasningsprocessen på biogasanlægget. Det har den betydning at den afgassede gylle som bedriften får leveret tilbage fra biogasanlægget indeholder mindre kulstof end det afleverede gylle – specielt hvis det er dybstrøelse. Hermed opnår bedriftens en reduceret udledning af metan og lattergas fra gyllen i stalden, men modsat også en beregnet reduceret kulstoflagring, når det afgassede gylle placeres på markerne. Ofte vil nettoeffekten af tiltaget være tæt på 0. Der er specielt kritisk for staldsystemer med dybstrøelse, hvor halmen hentes på marken og derfor ikke kan nedmuldes, da nedmuldning også er et kulstofopbyggende tiltag. Det lavere kulstofbidrag fra den afgassede gylle vil ikke fremgå at en territorial beregning, da kulstoflagring ikke medregnes her.

I realiteten er der ikke nogen forskel i kulstoflagringspotentialet mellem f.eks. dybstrøelse og afgasset gylle. Dette skyldes en beregningsvanskelighed, hvor det ikke er muligt at tage højde for at kulstoffet i den afgassede gylle er mere stabilt end kulstoffet i dybstrøelse. Det er derfor ikke muligt med de nuværende værktøjer at beregne den reelle klimaeffekt på kulstof i jord, ved tilførsel af afgasset gylle.