Udgivet 18.06.2025
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Klimahandlingsplaner: Aarhus Kommune har tilbudt alle landbrug en gennemgang
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har gennemført klimahandlingsplaner for 40 landmænd i Aarhus Kommune som en del af kommunens indsats for at blive klimaneutral i 2030.
Af Simon Møbjerg Sørensen
Aarhus Kommune har et mål om at være klimaneutral i 2030, og et af delelementerne i at nå det mål har været at række ud til de landbrug, der ligger i kommunen, og lave klimahandlingsplaner for dem, der har haft lyst til at få gennemgået deres bedrift med en ekstern konsulent.
Det har ca. 40 landmænd takket ja til, og det betyder, at der samlet er lavet klimahandlingsplaner for omtrent halvdelen af kommunens samlede landbrugsareal.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug gennemførte klimahandlingsplanerne for Aarhus Kommune, efter at vi vandt opgaven i et udbud.
Stort potentiale for at reducere landbrugenes klimaaftryk
- Vi betegner ordningen som en stor succes, for vi kan se, at der er et reduktionspotentiale på ca. 10 %, hvis vi bare tager de lavthængende frugter – altså driftsmæssigt enkle tiltag, som kan gennemføres uden store investeringer eller meromkostninger. Samlet er der et potentiale på 25 %, og på enkelte af bedrifterne taler vi op mod 80 %, siger Christian Westergaard, der er miljøsagsbehandler ved Aarhus Kommune.
På det enkelte landbrug har Innovationscenter for Økologisk Landbrugs konsulenter vurderet, hvilke tiltag, der giver mening i praksis.
- Når vi har været på et bedriftsbesøg, har vi udarbejdet en rapport med scenarieberegninger for de ting, som vi har målt og observeret. Her anviser vi, hvilke forbedringer der kan være at hente i et klimaperspektiv. Det giver landmanden noget helt konkret at handle på, og det giver data til ESG-regnskabet, som han eller hun kan bruge fremadrettet, fortæller Jens Peter Hermansen, der er chefkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Christian Westergaard supplerer:
- Der sker meget på kort tid med nye regler og krav fra den grønne trepart og en kommende klimaafgift, og vi ved, at det er kilde til stor bekymring hos landmændene. Det kan vi sagtens forstå. Samarbejdet med klimahandlingsplaner giver landmændene en mulighed for at imødegå nogle af de ting, som tilmed kan bidrage til kommunens klimamål.
- Samtidig har vi fået en værdifuld viden og data, der betyder, at vi kan lave genberegninger i fremtiden, når vi ved, hvad der er implementeret på den enkelte bedrift, og når klimaafgiften er endeligt fastlagt. Det er win-win, vurderer han.
Dialog om tiltag for et grønnere landbrug
Alle rapporter for bedrifterne er afleveret til kommunen anonymiseret, der dermed ikke har et specifikt billede af potentialet hos den enkelte, men et samlet billede af potentialerne i landbruget. Ved tilsyn har kommunen mulighed for at spørge ind til, om landmændene har fået lavet klimahandlingsplan og ud fra det gå i dialog om, hvad de har brug for til at skabe de klimareduktioner, som kommunens klimaambitioner kalder på.
- Vi har en klimasnak på alle tilsyn, men det er hverken vores ønske eller opgave at presse nogen. Kommunen stiller sig til rådighed, samler op på tværs og giver viden videre, når landmændene efterspørger det. Det vigtigste er, at landmændene er åbne over for den her dagsorden, og der er vi blevet meget positivt overraskede.
- Vi har kun fået positive tilbagemeldinger, og det er jo også, fordi vi har haft et godt samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug og deres professionelle konsulenter, siger Christian Westergaard.
Hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug udtrykker de glæde over, at samarbejdet er forløbet så godt, og at det er lykkedes at sætte klima på dagsordenen på bedrifterne i Aarhus Kommune.
- Vi arbejder hver eneste dag for at generere viden, der skal sikre, at landbruget kan bidrage til den grønne omstilling. Den viden skal vi have ud at arbejde, og det gør vi allerbedst, når vi kan indgå i samarbejder som det med Aarhus Kommune og deres landmænd.Jens Peter Hermansen
Aarhus Kommune har netop valgt at prioritere indsatsen som en del af det større formål. Det fortæller Liv Gro Jensen (SF), der er forperson for kommunens Klima- og Bæredygtighedsudvalg:
- Vi politikere ser på kommunens samlede arealanvendelse, og hvordan vi bruger vores areal på den bedste måde. Der er vi opmærksomme på at få indblik i landmændenes virkelighed og virksomhed.
Måske er du også interesseret i
09.10.2026
Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til afgrødevalg og - dyrkning
Afgrøder med stort kvælstofoptag og efterafgrøder i sædskiftet er bare nogle af de muligheder, som du har for at sænke klimaeffekten fra din bedrift
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til afgrødevalg og - dyrkning
14.04.2026
Omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion giver lavere klimaaftryk
Innovationscenter for Økologisk Landbrug dokumenterer i en rapport, hvordan omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion kan reducere klimaaftrykket markant, og hvilke faktorer der er mest afgørende for effekten. Scenarieberegningerne er udført i ESGreenTool Climate og viser, at antal dyr, fodringsstrategi, afgræsning og foderimport er de centrale drivere for udledningerne.
Læs mere om Omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion giver lavere klimaaftryk
17.09.2026
Dansk forskning undersøger udledning af metan fra køer på græs
Undersøgelser fra Holland og foreløbige resultater fra Danmark tyder på, at græssende køer udleder mindre metan end køer på stald. I et forskningsprojekt undersøger vi, om det også gælder i en dansk kontekst, og hvad årsagen er.
Læs mere om Dansk forskning undersøger udledning af metan fra køer på græs
09.09.2026
Normtal for beregning af klimaaftryk kan ramme skævt for økologiske grise og fjerkræ
De nuværende normtal, der danner grundlag for at beregne klimaaftryk fra grisehold og fjerkræproduktion, er ofte baseret på konventionel produktion og tager derfor ikke tilstrækkeligt hensyn til, at en stor del af gødningen i økologisk produktion afsættes direkte på marken. Det kan give misvisende beregninger af både gødningsværdi, klimaaftryk og en kommende klimaafgift.
Læs mere om Normtal for beregning af klimaaftryk kan ramme skævt for økologiske grise og fjerkræ
30.09.2026
Landmænd: S’et i ESG er svært at sætte i skema
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har fået lavet en interviewundersøgelse blandt økologiske landmænd for at få deres input til den sociale bæredygtighed i ESG-afrapporteringen. Selv om en række temaer går igen, er S’et svært at sætte på formel.
Læs mere om Landmænd: S’et i ESG er svært at sætte i skema
24.09.2026
EU forenkler krav til ESG-rapportering
Landbrugssektoren skal ikke have særskilte krav til ESG-rapporteringen, men forenklingen kan gøre det sværere at afspejle økologiens kvaliteter.
Læs mere om EU forenkler krav til ESG-rapportering
01.10.2026
Beregning af klimaaftryk kræver et præcist datagrundlag
Det er en stor udfordring, at datagrundlaget for beregninger af landbrugets klimaaftryk ikke tager højde for detaljerne i de økologiske produktionssystemer.
Læs mere om Beregning af klimaaftryk kræver et præcist datagrundlag
31.08.2026
Klimaeffekt af køer på græs
Alle køer udleder metan pga. de fordøjelsesprocesser, der foregår i vommen. Samtidig udledes metan, ammoniak og lattergas fra kvægets gødning både i stalden, og når gødningen udbringes på markerne. Afgræsning bidrager til mindre udledning.
Læs mere om Klimaeffekt af køer på græs
31.08.2026
Rapport: Økologi er et klimavirkemiddel
Økologi er i sig selv et klimavirkemiddel. Omlægning til økologi er med på SEGES Innovations liste over de mest effektive klimavirkemidler i landbruget.
Læs mere om Rapport: Økologi er et klimavirkemiddel
05.08.2026
Ny analyse af klimaaftrykket fra økologisk fjerkræ på vej
Innovationscenter for Økologisk Landbrug barsler med nye beregninger, der vil sammenligne klimapåvirkningen fra økologisk og konventionel fjerkræproduktion. Men generelt mangler der opdateret og retvisende data, når det handler om at vurdere klimaaftrykket fra fritgående dyr.
Læs mere om Ny analyse af klimaaftrykket fra økologisk fjerkræ på vej
31.08.2026
Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af import
Import af foder og andre hjælpestoffer har stor betydning for bedriftens samlede udledning, og det er derfor afgørende for bedriftens klimaresultat, om de importerede ressourcer indregnes i bedriftens klimapåvirkning eller ej.
Læs mere om Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af import
29.01.2026
Emissionsfaktor for lattergas – hvad er det, og hvad bruges den til?
Lattergas er en potent drivhusgas, som udledes, når kvælstof omsættes i jorden. Når man skal beregne udledningen af lattergas fra kvælstof tilført som gødning eller med afgrøderester, så anvender man en emissionsfaktor.
Læs mere om Emissionsfaktor for lattergas – hvad er det, og hvad bruges den til?Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.