Udgivet 11.08.2026
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Økologi er et klimavirkemiddel
Økologi er i sig selv et klimavirkemiddel. Omlægning til økologi er med på SEGES Innovations liste over de mest effektive klimavirkemidler i landbruget.
Af Linda Michelle Handrup
SEGES Innovations rapport om klimavirkemidler gør rede for intervallet mellem det minimale og det maksimale potentiale for reduktion af klimabelastningen fra landbruget via omlægning til økologi. Der nævnes også en række forbehold, som Innovationscenter for Økologisk Landbrug bekræfter.
Omlægning til økologi kommer ikke af sig selv
Vi ved fra de nyeste analyser og vidensynteser, at økologien har et stort potentiale for at reducere udledning af drivhusgasser fra dansk landbrug. Resultaterne kommer dog ikke af sig selv. Det kræver handling fra politisk side og et øget fokus på næringsstoffer til økologisk landbrug, hvis vi skal nå regeringens mål om at fordoble det økologiske areal i 2030.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har udarbejdet en grundig gennemgang af scenarier ved omlægning til økologi i projektet Økologisk planteavl som nationalt virkemiddel for klima, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug. Klimaeffekten af omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion er analyseret i projektet Økologisk husdyrbrug som klimavirkemiddel og resultatet findes her Omlægning til økologisk mælkeproduktion: Lavere klimaaftryk
I samme projekt er der et arbejde i gang med at analysere effekterne af omlægning fra konventionel grise- og fjerkræproduktion til økologisk produktion. Projektet er støttet af Fonden for økologisk landbrug.
Derfor er økologi et virkemiddel
Scenarierne opstilles ud fra en forventning om, at omlægning vil øge andelen af planteavlsbrug sammenlignet med i dag, og at der vil være en større produktion af planter til konsum i fremtidens landbrug. Planteproduktion har en mindre udledning af drivhusgasser end husdyrproduktion. Samtidig har økologisk landbrug også andre styrker, der kommer klimaet til gode. Det gælder for eksempel andelen af græs og efterafgrøder i sædskiftet, dyreenheder pr. ha, mindre mængde tildelt gødning samt kulstofbalancen i jorden.
Se også:
Måske er du også interesseret i
17.09.2026
Dansk forskning undersøger udledning af metan fra køer på græs
Undersøgelser fra Holland og foreløbige resultater fra Danmark tyder på, at græssende køer udleder mindre metan end køer på stald. I et forskningsprojekt undersøger vi, om det også gælder i en dansk kontekst, og hvad årsagen er.
Læs mere om Dansk forskning undersøger udledning af metan fra køer på græs
07.09.2026
Landbrugets kilder til udledning af CO2
Den største kilde til CO2-udledning er brugen af fossil energi.
Læs mere om Landbrugets kilder til udledning af CO2
31.08.2026
Klimaeffekt af køer på græs
Alle køer udleder metan pga. de fordøjelsesprocesser, der foregår i vommen. Samtidig udledes metan, ammoniak og lattergas fra kvægets gødning både i stalden, og når gødningen udbringes på markerne. Afgræsning bidrager til mindre udledning.
Læs mere om Klimaeffekt af køer på græs
31.08.2026
Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af import
Import af foder og andre hjælpestoffer har stor betydning for bedriftens samlede udledning, og det er derfor afgørende for bedriftens klimaresultat, om de importerede ressourcer indregnes i bedriftens klimapåvirkning eller ej.
Læs mere om Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af import
12.05.2026
Lancetvejbred har potentiale som nitrifikationshæmmer i økologisk jordbrug
Lancetvejbred er velegnet i kløvergræsblandinger og efterafgrøder, og den videnskabelige litteratur peger på, at den kan reducere både lattergasemissioner og nitratudvaskning.
Læs mere om Lancetvejbred har potentiale som nitrifikationshæmmer i økologisk jordbrug
12.05.2026
Lancetvejbred til køer kan have miljøeffekt
Lancetvejbred har potentiale til at reducere udskillelsen af kvælstof i urin fra malkekøer. Mulige effekter er mindre udvaskning fra markerne og mere protein i mælken, men forskningslitteraturen er ikke helt entydig
Læs mere om Lancetvejbred til køer kan have miljøeffekt
14.04.2026
Omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion giver lavere klimaaftryk
Innovationscenter for Økologisk Landbrug dokumenterer i en rapport, hvordan omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion kan reducere klimaaftrykket markant, og hvilke faktorer der er mest afgørende for effekten. Scenarieberegningerne er udført i ESGreenTool Climate og viser, at antal dyr, fodringsstrategi, afgræsning og foderimport er de centrale drivere for udledningerne.
Læs mere om Omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion giver lavere klimaaftryk
29.01.2026
Emissionsfaktor for lattergas – hvad er det, og hvad bruges den til?
Lattergas er en potent drivhusgas, som udledes, når kvælstof omsættes i jorden. Når man skal beregne udledningen af lattergas fra kvælstof tilført som gødning eller med afgrøderester, så anvender man en emissionsfaktor.
Læs mere om Emissionsfaktor for lattergas – hvad er det, og hvad bruges den til?
13.01.2026
Podcast - Skovlandbrug med grise
Podcasten giver bud på, hvordan træer i økologiske grisefolde kan gavne biodiversiteten, klimaet, miljøet og landmandens økonomi.
Læs mere om Podcast - Skovlandbrug med grise
01.05.2026
Landbrugets andel af Danmarks udledning af drivhusgasser
Ved den seneste opgørelse står landbruget for 28 pct. af Danmarks udledning og 37 pct., når man medregner bidrag fra energiforbrug og -tab og opbygning af kulstof i jord.
Læs mere om Landbrugets andel af Danmarks udledning af drivhusgasser
08.01.2026
Efterafgrøder er godt for klima og miljø
Efterafgrøder har effekt på klima og miljø på flere måder. De mindsker udvaskning, sparer kvælstofgødning og lagrer kulstof, men der dannes også lattergas ved nedmuldning.er også
Læs mere om Efterafgrøder er godt for klima og miljø
06.01.2026
Hvor stor en del af gødningen ender som lattergas?
Gødning er den største kilde til drivhusgasudledning i planteavlen, og det er væsentligt at vide, hvor stor en andel af din tildelte mængde kvælstof, som udledes som lattergas.
Læs mere om Hvor stor en del af gødningen ender som lattergas?Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.