Drænvirkemidler: Økologer har del i en kollektiv opgave

I den grønne trepart, som er definerende for udviklingen af landbruget i den kommende tid, er kvælstofudledning til vandmiljøet i fokus. Her har økologiske landmænd også en opgave i den fælles forvaltning af vores landbrugsarealer med drænvirkemidler.

Af Sven Hermansen

På dyrkningsfladen vil et robust økologisk sædskifte med kraftige efterafgrøder og god udnyttelse af kvælstofopbyggende forfrugter, alt andet lige have et lavt udledningsindeks. Det skyldes både økologernes generelt lave kvælstofinput og dermed behovet for at udnytte de næringsstoffer, der cirkulerer i et økologisk sædskifte. Det er i store træk det, som økologisk planteavl handler om.

For at nå i mål med de reduktioner, der bliver fastlagt som følge af den grønne trepart, vil kvælstofudledningen blive reduceret med en række kollektive virkemidler. Det er virkemidler, som ligger uden for selve dyrkningsfladen, men som fanger udledninger fra markerne. Dermed er det tiltag, der også får indflydelse på den måde, vi planlægger sædskifter og gødningsniveau på markerne i et givent område. Det hedder i denne sammenhæng et opland.

Kollektive drænvirkemidler:

Minivådområder, Landbrugsstyrelsen

Kollektive vand- og klimaprojekter:

Vand- og klimaprojekter i 2024 og 2025, Landbrugsstyrelsen
Vådområde- og lavbundsordningen, Landbrugsstyrelsen
Klima-Lavbund, Miljøstyrelsen

Udtagningskonsulenterne kan hjælpe dig med at komme i gang med den kollektive indsats. Rådgivningstilbuddet ”Udtagningskonsulenterne” er tilgængeligt som en gratis ydelse. Det er en landsdækkende ordning, finansieret af Landbrugsstyrelsen. Via Udtagningskonsulenterne er der adgang til rådgivning om projektering, økonomi og skatteforhold i forbindelse med de forskellige landbrugsordninger, der skal understøtte udtagning af landbrugsjord til miljø- og klimaformål.

Bufferzoner, randzoner, minivådområder og opstemninger

Drænvirkemidler er en fællesbetegnelse for tiltag, der bremser drænvandets løb op, inden det når ud i de sårbare vandmiljøer. Forsinkelsen er med til at reducere kvælstofindholdet ved at omdanne den udvaskede nitrat-kvælstof til det uskadelige, luftformige kvælstof. Fosfor kan ved forsinkelsen optages af planter eller fanges som partikler, der udfældes i sedimentationsbassiner.

For at kunne opnå en væsentlig effekt af et drænvirkemiddel skal der være en god hældning fra det opland, der drænes ned mod det areal, der skal modtage vandet. Det kræver ofte et terrænfald på 1,0-1,25 meter at etablere drænvirkemidler. Alternativt kan det blive nødvendigt at pumpe vandet videre ud i systemerne.

En tommelfingerregel siger, at 1 hektar udlagt til et drænvirkemiddel har kapacitet til at modtage drænvand fra 60-100 hektar landbrugsopland. Effekten er vurderet til at fjerne 20-30 % af kvælstof (øget retention) og 40-50 % af fosfor. Alle projekter skal naturligvis effektberegnes i detaljer, inden skovlen sættes i jorden.

Minivådområder og vådområder i ”Fast Track”

Under de gældende vilkår kan en lodsejer søge tilskud til projekter med etablering af et minivådområde efter nogle ret faste retningslinjer. De øvrige drænvirkemidler er endnu ikke omfattet af en tilsvarende ordning, men kan måske med tiden blive godkendte. Kommunerne har derudover adgang til at søge tilskud til anlæg af stør-re vådområder i et ”FastTrack”-system. Det er indtil videre brugt med succes i Assens Kommune på Fyn.

Økologi på de berørte projektområder

Hvis et drænvirkemiddel kommer til at ligge på et økologisk areal, vil det i langt de fleste tilfælde modtage næringsstoffer fra konventionelle kolleger, der dyrker jord i andre dele af oplandet. Her har vi et fælles mål om at reducere udledninger fra landbrugsarealerne. Midlet er at konstruere et område, der løser opgaven og samti-dig bidrager med nogle andre værdier i forhold til flora, fauna og landskab. Ofte er det mest hensigtsmæssigt at placere minivådområder i slutningen af drænsystemerne for at få størst effekt.

Tilskud, tilsagn og omdannelse

Økologisk arealtilskud kan ikke søges på arealer, der udlægges til minivådområde. Er der ikke-udløbne tilsagn om økologisk arealtilskud, kan de, uden krav om tilbagebetaling, i stedet omdannes til et tilsagn til et minivåd-områdeprojekt. Begrundelsen er, at omdannelsen indebærer klare fordele for miljøet, og at der er væsentlig strammere regulering af anvendelsen af arealet.

Se mere her:

Brug din økologikonsulent

Det er en helt grundlæggende anbefaling at inddrage en økologikonsulent, når der skal laves driftsændringer på en økologisk ejendoms arealer. Reglerne om arealtilskud og -tilsagn i bioordninger kan være komplekse, og ændringerne skal indberettes korrekt helt fra begyndelsen for at undgå administrativt ekstraarbejde.