Der er brugbare alternativer til spagnum som vækstmedie

Udvinding af spagnum har en betydelig klimapåvirkning. Derfor er en udfasning af spagnum et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig økologisk gartneriproduktion.

Af Marie Reimer

Spagnum har i årtier været det dominerende vækstmedie i potteplanteproduktion, især i Europa, hvor det udgør omkring 75 % af volumen i anvendte vækstmedier. Det skyldes spagnums mange fordele:

Høj vandholdende kapacitet
Lav vægt
God struktur og luftighed
Ensartethed og stabil kvalitet
Sterilt produkt uden ukrudtsfrø, patogener og skadedyr

Udfasning har stor klimaeffekt

Men spagnum er samtidig en fossil og ikke-fornybar ressource, og udvindingen har en betydelig klimapåvirkning. Når spagnum nedbrydes, frigives store mængder CO₂, som har været lagret i jorden i århundreder. En reduktion på 50 % af det danske spagnumforbrug vil kunne mindske klimabelastningen med 66.400 tons CO₂-ækvivalenter om året. Derfor er en udfasning af spagnum et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig økologisk gartneriproduktion.

Der stilles høje krav til alternativer

At finde de konkurrencedygtige alternativer er ikke enkelt. Der findes ikke én løsning, men snarere flere mulige kombinationer. Et godt alternativ skal opfylde følgende kriterier: være let at håndtere og ensartet over tid, indeholde biogene og gerne lokalt producerede substrater, være fri for toksiner og sygdomsfremkaldende stoffer, have god vandholdende og vandafgivende evne, give mulighed for effektiv styring af pH og ledingstal og være et standardiseret produkt i tilstrækkelige mængder året rundt.

På baggrund af disse kriterier har det danske OrganicRDD projekt BioSubstrate 2.0 fundet frem til en række mulige alternativer.

Kompost. F.eks. samkomposteret pileflis og kløvergræs tilsat biokul, fibre fra afgasset biomasse eller hestebønnemel for at skabe et stabil og ensartet produkt med lavt ledningstal.
Træfiber af modnet bark
Biokul
Biofibre fra separeret afgasset biomasse i biogasanlæg

Blandinger er vejen frem

De første forsøg viste, at rene alternativer ikke var optimale. Kun kompost viste tilfredsstillende vækstegenskaber i forsøgene (se foto). I praksis er kompost et meget heterogent produkt, hvor sammensætningen kan variere betydeligt fra batch til batch. Denne variation gør det udfordrende at sikre en stabil og effektiv gartneriproces, da ensartethed er afgørende for både dyrkningsresultater og logistik i produktionen.

Foto: Thayna Mendanha. Kilde: Test af nye biomasser til vækstmedier

Blandinger gav bedre resultater. En gradvis substitution af spagnum i størrelsesordenen 25-75 % kan være en realistisk og effektiv løsning. Det er ikke spagnumfrit, men det reducerer klimaaftrykket betydeligt.

I forsøg med basilikum blev forskellige blandinger testet (Figur 1). Dels ren spagnum, dels blandinger med 50-65 % reduktion af spagnum og en spagnumfri version.

Alle blandinger klarede sig godt, dog med nogle udfordringer i den spagnumfri version. Blandinger med 50-65 % reduktion havde samme dyrkningsmæssige ydeevne som ren spagnum og gav ensartede afgrøder. En reduktion på 50 % er altså allerede realistisk, og reduktioner op til 75 % er muligt.

En positiv bivirkning ved at reducere spagnum er, at behovet for kalk falder, da spagnum har en lav pH (3,5–4,5), mens alternativerne ofte har en mere neutral eller alkalisk pH.

Figur 1: Sammensætningen af forskellige vækstmedier, der er testet med basilikum i Økologihaven.

Basilikum dyrket i 6 forskellige vækstmedieblandinger som vist i figur 1.

Økonomisk og klimamæssig bæredygtighed

De alternative blandinger viste sig at være økonomisk konkurrencedygtige – nogle endda billigere end spagnum. Dog er produktionsskalaen en udfordring, idet små produktioner er dyrere, men prisen kan falde med øget kapacitet og efterspørgsel.

Klimaaftrykket fra de forskellige alternativer til dyrkningsmedier viser tydeligt, hvilke blandinger der er mest fordelagtige sammenlignet med spagnum.

Spagnum har et klimaaftryk på 260 kg CO₂-ækvivalenter pr. m³ primært på grund af den store mængde CO₂, der frigives under nedbrydningen. Til sammenligning havde alle de undersøgte alternative vækstmedier et klimaaftryk på mellem 12 og 50 kg CO₂-ækvivalenter pr. m³.

Klimaaftrykket afhænger i høj grad af mængden af spagnum i blandingen og i mindre grad af, hvilke specifikke alternativer der anvendes. Jo mindre spagnum, jo lavere klimaaftryk.

I tilfældet med biokul var klimaaftrykket endda negativt. Det skyldes biokuls stabile kulstofindhold, som nedbrydes meget langsomt og dermed bidrager til at lagre kulstof i jorden eller vækstmediet, frem for at frigive det til atmosfæren.

Åbne videnshuller og næste skridt

Selvom resultaterne er lovende, er der stadig nogle åbne spørgsmål. En række hindringer skal løses, før alternativerne implementeres i økologisk gartneriproduktionen. Råmaterialerne skal kunne leveres i tilstrækkelige og ensartede mængder, helst baseret på lokale restprodukter fra land- og skovbrug. De skal testes i flere afgrøder og i større skala, og der er behov for bedre gødnings- og vandingsstrategier, så pH og ledningstal forbliver stabile. Her kan kalk, gips eller ler måske fungere som buffer.

Det danske GUDP-projekt BioSubstrate 2.0 har i tre år forsket i bæredygtige alternativer til spagnummos i gartneribranchen. Denne artikel er baseret på resultaterne formidlet på en workshop afholdt hos gartneriet Økologisk Have i efteråret 2025.