Landbrugets klimabelastning - omfang og kilder til udledning

Mens udledningerne i andre sektorer er faldet de senere år, er landbrugets stagneret, så branchen nu står for næsten en fjerdedel af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser, når energi og arealanvendelse ikke medregnes, og 30 pct., hvis det medregnes. Alt peger på, at landbruget de kommende år skal levere store reduktioner i udledningen af klimagasser.

Husdyrhold er hovedkilde til udledninger

Herhjemme udleder landbruget ca. 14,3 mio. ton CO₂æ årligt (1), der som allerede nævnt svarer til ca. 25 pct. af Danmarks samlede udledning – et tal, der for 10 år siden var 15,6 pct., men som er steget i takt med, at andre sektorer har reduceret deres udledninger.

Hovedparten af udledningen kommer fra husdyrproduktionen, hvor lammekød og oksekød har de største CO₂-aftryk pr. kg produceret fødevare. Ét kg oksekød produceret i en typisk dansk intensiv produktion på stald udleder mellem 11 og 19 kg. CO₂æ, mens ét kg danske grøntsager til sammenligning udleder 0,1-0,5 kg CO₂æ. Undersøgelser viser, at der ikke er nogen særlig forskel på klimabelastningen fra økologisk og konventionel fødevareproduktion, men der er forskel på, hvorfra bidragene stammer og hvor store de er.

Omregning af drivhusgasser til fælles værdi

CO₂ er den svageste men også mest udbredte drivhusgas, og det er den, som andre drivhusgassers effekt omregnes til, når man opgør de såkaldte CO₂-ækvivalenter. De forskellige drivhusgassers levetid og opvarmende effekt varierer: 1 gram metan svarer således til 25 gram CO₂, mens 1 gram lattergas svarer til hele 298 gram CO₂, når man regner i et 100-årigt perspektiv. Omregningen til en fælles måleenhed er nødvendig for at kunne sammenligne forskellige produktioners klimaaftryk.

Her sker udledningerne

Både nationalt og globalt er landbrugsproduktion årsag til klimabelastninger. Der udledes drivhusgasser fra flere kilder:

• Metan fra drøvtyggeres fordøjelse og gylle
• Lattergas fra husdyrgødning samt omsætning af gødning og planterester i marken
• Indirekte udslip af lattergas fra ammoniaktab og udvasket kvælstof fra jorden
• Tab af kulstof fra jorden i forbindelse med dyrkning og ændret arealanvendelse
• Dræning og dyrkning af organiske jorder
• Direkte og indirekte energiforbrug såsom el, varme og brændstof
• Importerede fodermidler, handelsgødning, pesticider osv.

Metan – fra drøvtyggere og deres gødning

Metan, CH₄, er en gas og et uundgåeligt spildprodukt fra drøvtyggeres fordøjelse af foderet. Metan-bakterierne i fordøjelsessystemet er aktive under iltfrie betingelser. Der sker et tab af energi fra de processer der foregår under fordøjelsen af foderet i koens vom. Dette udskilles via bøvser som metan, når koen tygger drøv. Omkring seks procent af den energi, en ko indtager, vil blive udledt i form af metan, der bøvses op under drøvtygning.

Det er nedbrydningen af fibre, der primært er årsag til dannelse af metan. Foderrationens sammensætning har derfor betydning for hvor meget metan, køerne danner. Grovfoder er - desværre – rigt på fibre, og da det er drøvtyggeres hovedfoder, er det ikke gangbart at løse problemet ved at fjerne grovfoder fra rationen og erstatte det med stivelsesrigt foder. Forskere søger aktuelt efter andre metoder og tilsætningsstoffer, som vil kunne nedbringe metandannelsen. Tang er et af de produkter, der undersøges til især økologiske malkekøer.

Der er forskel på hvor effektivt, den enkelte ko udnytter foderet, og derfor er det – i hvert fald teoretisk – også muligt at nå et stykke af vejen gennem avl, hvor man selekterer for høj fodereffektivitet. Hvis man kan reducere mængden af udledt metan, skulle der teoretisk blive mere energi tilovers til produktion af mælk.

Indsatser, der begrænser udslip af metan

• Øg foderudnyttelsen og optimer foderets ernæringsmæssige sammensætning
• Pump hyppigt gyllen fra stald til lager – kølig opbevaring hæmmer bakteriernes aktivitet og overdækning mindsker fordampningen
• Send gødningen gennem et biogasanlæg, så metangassen opsamles til energiproduktion
• Undgå overproduktion af ungdyr; forlæng laktationen, øg køernes holdbarhed.

Lattergas – omsætning af gødning i jorden

Lattergas, N₂O, er et mellemprodukt, der dannes, når ammonium i jorden omsættes af iltkrævende bakterier til nitrat, men især når nitrat under iltfrie forhold omdannes videre til frit kvælstof (N₂), som er hovedingrediensen i atmosfærisk luft og dermed uproblematisk. Skiftende iltede/iltfrie forhold øger risikoen for dannelse af lattergas.

Mængden af lattergas styres derfor af mængden af kvælstof i jorden, af om der er ilt til stede eller ej, og af mængden af frisk organisk materiale, der er føde for mikroorganismerne. Risikoen for, at der dannes lattergas, stiger med stigende tilførsel af kvælstof, jordbearbejdning, dårligt luftskifte i jorden samt bar jord uden plantevækst.

Indsatser der modvirker udslip af lattergas

• Ophør af dyrkning af tørvejord – stop drænene (effekt: 15-40 ton CO₂ pr. ha)
• Ingen ompløjning af vedvarende græs
• Plantedække/efterafgrøder – grønne planter optager frigivet kvælstof, som så ikke kan omdannes til lattergas (effekt: 1 ton CO₂ pr. ha)
• Faste kørespor modvirker pakning af dyrkningsjorden og mindsker risikoen for iltfrie forhold
• Spar på gødningen – omfordel til bedrifter, der har større behov

CO₂ – brug grøn energi og bind kulstof

Den største kilde til CO₂-udledning er brugen af fossil energi. Det koster energi i form af strøm og diesel at udføre simple dagligdags operationer som at pløje, harve, så og høste i marken, eller holde malkemaskiner, ventilatorer, foderblandere og andre motorer kørende i staldene.

Mange landmænd har energioptimeret produktionen, men ofte er der stadig gevinster at høste, hvis man systematisk går produktionen igennem.

Ud over at spare på og bruge vedvarende energi, kan man kompensere for CO₂-udledningen ved at binde kulstof i jorden. Planter optager via fotosyntesen CO₂ fra luften og lagrer det i rødder, stængler og blade. En del af dette kulstof ender som stabil humus i jorden, når mikroorganismer har nedbrudt det. For at have en positiv klimaeffekt skal der bindes mere kulstof, end der frigives ved dyrkningen.

Indsatser der modvirker udslip af CO₂

• Spar på energien
• Brug vedvarende energi
• Brug lastbil til transport af foder og gylle over længere afstande
• Tilpas dæktryk til opgaven
• Pløj mere overfladisk eller undlad at pløje, hvor det er muligt
• Saml jorden og gør arbejdsgangene mere energieffektive
• Lad efterafgrøder bekæmpe ukrudtet
• Bind kulstof: nedmuld halm, plant hegn og træer, dyrk flere flerårige afgrøder

Klimahandling skærer toppen af udledningen

En række økologiske landmænd, især mælkeproducenter, har de senere år fået udarbejdet klimahandlingsplaner for at få overblik over hvor, de med fordel kan sætte ind med tiltag, der begrænser bedriftens negative påvirkning af klimaet. Der er stor forskel på reduktionen fra bedrift til bedrift, men det generelle billede er, at de gennem de valgte indsatser i gennemsnit har nedbragt klimabelastningen med ca. 10 procent.

Kilder:

(1) Landbrugets udledning af klimagasser – 1990-2020, notat af Lars-Bo Jacobsen, LF. Datagrundlag er fra https://cdr.eionet.europa.eu. Anvendt emissionsfaktor er 28 for metan og 265 for lattergas.

Mere information

Læs artiklen Lattergas fra efterafgrøder og se animationsvideoen Sådan kan du reducere lattergas fra markerne.