Udgivet 09.04.2026
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Mere græs i sædskiftet kan øge kulstoflagring og forbedre jordens sundhed
Jordprøver fra økologiske marker skal vise, hvad andelen af græs i sædskiftet betyder for jordens sundhed og kulstofindhold.
Af Linda Michelle Handrup
Forskere fra Aarhus Universitet udtager jordprøver hos 11 økologiske mælkeproducenter fra Thise Mejeri for at undersøge, hvad andelen af græs i sædskiftet betyder for jordens sundhed og kulstofindhold. De ser på jordprøver fra udvalgte marker, der har haft forskellige andele af græs i sædskiftet over en længere årrække. Fælles for markerne er, at de har været dyrket økologisk i mindst 20 år.
Forventningen er, at en større andel græs i sædskiftet øger mængden af kulstof, der lagres i jorden, og forbedrer jordens sundhed og struktur.
- Vi estimerer, at kulstoflagringen i jorden kan øges med 5,3 ton kulstof pr. hektar over en 20-årig periode, hvis andelen af græs i et økologisk kvægsædskifte øges med 33 %, forklarer Esben Øster Mortensen, der er postdoc på Aarhus Universitet og udtager jordprøverne sammen med sine kolleger.
En af de landmænd, der ligger mark til jordprøverne er Torsten Wetche, der er økologisk græsmælksproducent i Himmerland.
- Jeg har meget kløvergræs i mit sædskifte, blandt andet fordi vi gerne vil have opbygget organisk kulstof og næringsstoffer i jorden, så nu er det spændende at se, om forskerne finder ud af, om der rent faktisk er noget om det, siger han.
- Vi ved fra et tidligere forsøg på AU Viborg med økologiske kvægbrugssædskifter, at øget græsandel i sædskiftet øger kulstoflageret i jorden, og det er blandt andet det, vi vil undersøge, om vi også kan se i markerne ude hos landmændene, uddyber Esben Øster Mortensen.
Thise Mejeri, Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder sammen i projektet SoilHeal.
Måske er du også interesseret i
22.10.2026
Anbefalinger om kulstoffangst og -lagring i landbrugsjord
Et ekspertudvalg har afleveret en rapport med anbefalinger til tiltag, der kan fremme kulstoflagring i landbruget.
Læs mere om Anbefalinger om kulstoffangst og -lagring i landbrugsjord
09.10.2026
Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til afgrødevalg og - dyrkning
Afgrøder med stort kvælstofoptag og efterafgrøder i sædskiftet er bare nogle af de muligheder, som du har for at sænke klimaeffekten fra din bedrift
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til afgrødevalg og - dyrkning
11.11.2026
Klimavirkemidler i økologisk kvæghold
Hyppig gylleudslusning og optimeret grovfoderproduktion er nogle af de muligheder, som du har for at sænke klimaeffekten fra din bedrift.
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk kvæghold
11.11.2026
Klimavirkemidler i økologisk griseproduktion
Optimeret fodring og bedre gødningshåndtering er nogle af de muligheder, du har for at sænke klimaeffekten fra din økologiske bedrift.
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk griseproduktion
11.11.2026
Klimavirkemidler i økologisk fjerkræ- og ægproduktion
Bedre gødningshåndtering, varmeveksler og fokus på at undgå proteinoverskud er nogle af de muligheder, som du har for at sænke klimaeffekten fra din økologiske æg- og fjerkræproduktion.
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk fjerkræ- og ægproduktion
11.11.2026
Klimavirkemidler i økologisk grøntsagsproduktion
Bedre gødning og dyrkningsmedie, energieffektivitet og fokus på kulstofopbygning er nogle af de muligheder, du har for at sænke klimaeffekten fra din økologiske grøntsagsproduktion.
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk grøntsagsproduktion
11.11.2026
Klimavirkemidler på den økologiske bedrift relateret til bygninger
Optimer og reducer strømforbruget i dine bygninger for at sænke din bedrifts klimabelastning.
Læs mere om Klimavirkemidler på den økologiske bedrift relateret til bygninger
12.11.2026
Økonomi i klimatiltag på din økologiske bedrift
Klimatiltag kan have betydning for økonomien på din økologiske bedrift.
Læs mere om Økonomi i klimatiltag på din økologiske bedrift
07.09.2026
Landbrugets kilder til udledning af CO2
Den største kilde til CO2-udledning er brugen af fossil energi.
Læs mere om Landbrugets kilder til udledning af CO2
31.08.2026
Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af import
Import af foder og andre hjælpestoffer har stor betydning for bedriftens samlede udledning, og det er derfor afgørende for bedriftens klimaresultat, om de importerede ressourcer indregnes i bedriftens klimapåvirkning eller ej.
Læs mere om Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af import
17.02.2026
Mikrobiel diversitet i jorden stiger, når vi tilfører kompost
Det mikrobielle samfund i dyrkningsjorden har en række helt afgørende funktioner i samspil med planterne.
Læs mere om Mikrobiel diversitet i jorden stiger, når vi tilfører kompost
28.01.2026
Recirkulerede gødninger kan bruges med minimal risiko for jordens mikroliv
Der er ikke mikroplast og PFAS i recirkulerede, organiske gødninger i et omfang, der skader jordlevende organismer. Det konkluderer en rapport fra DCE, Aarhus Universitet med afsæt i den tilgængelige viden på området.
Læs mere om Recirkulerede gødninger kan bruges med minimal risiko for jordens mikrolivTilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.