Økologisk vinterbyg - dyrkningsvejledning

En god placering af vinterbyg i sædskiftet er efter raps, ærter, kartofler, frøgræs, kløvergræs eller lucerne. På grund af udvaskningsrisikoen fra efterårspløjet kløvergræs og lucerne, bør vinterbyg kun placeres her på lerjord i nedbørsfattige områder.

Det er vigtigt at der er kvælstof til rådighed i efteråret, så jordbearbejdning efter høst af forfrugten skal time mobilisering. Frøgræs kan udgøre en særlig udfordring i den sammenhæng.

Dyrkningen af vinterbyg bør fortrinsvis gøres på sværere jorde (JB 5-7). På lette jorde er dyrkningen usikker, på grund af manganmangel og dårlig mobilisering af kvælstof i det tidlige forår..

Fugtige, humusrige arealer er ikke egnet til dyrkning af vinterbyg. Afgrøden er følsom overfor opfrysning og for overfladevand om foråret.

Dyrkningen bør undgås på arealer hvor manganmangel er udbredt.

Reaktionstallet bør ligge i normalområdet for jordtypen. Høje reaktionstal fremmer manganmangel og lave reaktionstal immobiliserer en række af de øvrige næringsstoffer.

Såtid og såbed

Vinterbyg sås i 3-5 cm dybde. Bør normalvis sås i midten af september omkring 20. september. I milde egne kan såningen udsættes til sidst i september for at reducere den efterårsfremspirede ukrudt. Udsættelse af såtidspunkt til hen i oktober kan føre til lavere udbytter og give udvintring.

Den bedste etablering opnås efter pløjning og harvning. En god nedpløjning af planterester og halm er vigtig, og vil kunne formindske angreb af skoldplet og vil ofte medvirke til at sikre et rent såbed.

Særligt på lettere jorder og jorder, hvor der er erfaringsmæssigt, kan være manganmangel er det vigtigt, at jorden ved såning pakkes omhyggeligt.

Der bør anvendes furepakker eller anden pakning ved eller lige efter pløjning. Såbedsharvning må ikke findele såbedet så der bliver risiko for tilslemning. Det skal sikres, at harvedybden ikke er dybere end sådybden. Ved såning med kombiharve eller rotorharve er det ligeledes vigtigt, at jorden ikke bearbejdes dybere end sådybden.

Udsæd og udsædsmængde

Der tilstræbes at udså 350-400 spiredygtige kerner pr. m² ved såning omkring 20. september. Ved senere såning eller ved et såbed der ikke er optimalt, kan udsædsmængden øges 10-20 pct. Udsædsmængden vil normalt være 170-200 kg pr. ha.

Udsædsmængden beregnes efter nedenstående formel, hvor TKV er tusindkornsvægten:

Udsæd i kg pr. ha = Ønsket antal planter pr. m2 x TKV / Procent markspiring

Omsåning eller pletvis isåning kan være relevant ved dårlig overvintring. Hvis der vælges f.eks. vårbyg til isåning, skal det forventes at den modner 3-4 uger senere end vinterbyggen.

Ved mindre end 200 planter pr. m² vil omsåning ofte anbefales.

Udsæd skal være af økologisk fremavl. Der kan kun undtagelsesvis dispenseres for dette krav, hvis der er udsolgt af økologisk udsæd eller hvis sorter ikke kan anvendes til det planlagte brug. Der kan så bruges ubejdset konventionel udsæd. I så tilfælde skal der søges om dispensation hos Landbrugsstyrelsen.

På OrganicXseeds.dk findes en oversigt over udbuddet af økologisk udsæd og frø, samt en beskrivelse af de regler og dispensationsmuligheder der gælder for brug af udsæd på økologiske ejendomme. Man kan desuden få oplysninger om økologisk udsæd hos den lokale økologikonsulent.

Udbyderne af udsæd til økologisk dyrkning dokumenterer at forekomsten af udsædsbårne sygdomme ligger under de vejledende grænseværdier.

Anvendelsen af afgrøden er afgørende for sortsvalget. Sorternes udbytte, vinterfasthed, stråstivhed, lav tendens til nedknækning og resistens overfor meldug, bygrust, skoldplet og bygbladplet skal prioriteres.

Der findes både toradede og seksradede sorter. De toradede vil normalt give en bedre kernekvalitet under økologiske forhold, fordi der er et lavere kvælstofniveau.

På SortInfo er der aktuelle oplysninger om de enkelte sorters udbytte-, dyrknings- og kvalitetsegenskaber.

Behovet for kvælstof i et alsidigt økologisk sædskifte med kløvergræs, grøngødning og efterafgrøder er 80-130 kg. pr. ha, inklusiv værdi af den aktuelle forfrugt. Behovet er størst på lerjord med dårlig forfrugt, og mindst på sandjord med god forfrugt.

Forfrugtsværdien efter kløvergræs er mellem 50 og mere end 100 kg N pr. ha. Det er vigtigt at vurdere værdien af en kløvergræsforfrugt, når gødningsplanen udarbejdes.

Fosfor- og kaliumbehovet er på henholdsvis 25 kg P og 60 kg K pr. ha. Når vinterbyg følger efter særligt kaliumkrævende afgrøder, som f.eks. lucerne, slætgræs eller kartofler, skal man være særlig opmærksom på, at kaliumbehovet bliver opfyldt.

Fosforforsyningen kan være vanskelig at vurdere. Fosfortallet, Pt, er en vigtig indikator og det bør ligge på et niveau ikke under 3,0. Alligevel kan andre forhold i jorden, temperatur, tekstur og struktur påvirke fosforoptagelsen i en grad der kan reducere udbyttet. En metode til at få et indtryk af en marks evne til at mobilisere fosfor er at lave et P-kryds med f.eks. Struvit, som i dag er tilladt i økologireglerne.

Vinterbyg kan være særdeles følsom overfor manganmangel. Dårlig optagelse af mangan er ofte årsagen til udvintring. Derfor er det meget vigtigt med tilfredsstillende manganforsyningen i efteråret. Det sikres først og fremmest ved god pakning ved såning og god næringsstofforsyning.

Ved mistanke om manganmangel bør der laves en bladtest som kan vise om der er behov for udsprøjtning af mangan. Der skal laves en konsulenterklæring som skal kunne fremvises ved økologikontrol.

Det anbefales at vande vinterbyg helt til medio juni, når vandingsregnskabet viser et underskud på 30 mm.

Vinterbyg kan være en vanskelig kornafgrøde til etablering af undersåede efterafgrøder. I det tidlige forår er vinterbyg ofte svag i forhold såning med slæbeskær. Når vinterbyggen vokser til, bliver den meget tæt og lukker lys ude. Ved begyndende modning åbner vinterbyg sig til gengæld igen og giver plads til aggressive arter som f.eks. rødkløver.

Ukrudtsbekæmpelse om efteråret er relevant ved tidlig såning. Blindharvning kan gennemføres 1-2 gange efter såning og frem til afgrødens fremspiring, hvis jorden er tilstrækkelig tør. Efter fremspiring tåler vinterbyg dårligt ukrudtsharvning.

Vinterbyg kan ikke klare sig, hvor der er aggressive ukrudtsarter, som f.eks. lugtløs kamille, der spirer frem sammen med afgrøden først på efteråret. Er afgrøden ikke hæmmet af manganmangel, vil den gro kraftigere til i løbet af efteråret og konkurrere bedre mod ukrudt både om efteråret og om foråret.

Vinterbyg er mere følsom overfor trafik om foråret end vinterhvede. Det kan derfor ikke anbefales at ukrudtsharve i vinterbyg om foråret.

De få forsøg der hidtil er gennemført med radrensning i vinterbyg, har ikke vist en positiv effekt.

Fritfluelarver kan om efteråret angribe vinterbyg, der er sået efter græsafgrøder. Pløjning før ca. midten af august kan dæmpe et angreb.

Bladlus kan overføre havrerødsotvirus om efteråret. Risikoen er størst ved meget tidlig såning og et langt mildt efterår. Forfrugt græs øger risikoen.

Agersnegle kan på lerede jorde optræde i visse år på lerjord. Pløjning eller hyppige harvninger i længst mulig tid før såning af vinterbyg, kan nedsætte risikoen for angreb. Det kan dog også øge omsætningen af kvælstof og risikoen for udvaskning kan øges.

Den vigtigste sygdomsforebyggelse ligger i valg af resistente sorter og et godt sædskifte.

Meldug, bygrust, skoldplet og bygbladplet, er alvorlige skadevoldere i vinterbyg. Smitte skal forebygges med mindre modtagelige sorter. Meldug og bygrust kan virke som smittespreder til nabomarker med vårbyg.

Trådkølle er en udvintringssvamp, som især optræder ved hyppig dyrkning, tidlig såning og i kuldefølsomme sorter. For at undgå angreb skal der være minimum 3 frie år mellem vinterbyg i sædskiftet, en tæt plantebestand i efteråret skal undgås og der skal være en god mangan- og kaliumforsyning i efteråret.

Sneskimmel kan forårsage udvintring langs hegn under langvarigt snedække.

I Planteværn Online er der en oversigt og beskrivelse af sygdomme og symptomer.

Vinterbyg høstes ca. 7 uger efter skridning. Det vil ofte være i perioden ultimo juli, primo august. 

Planten er generelt ikke spildsom og sorter med god stråstyrke kan tåle at stå længe, hvis der ikke er grønskud, udlæg eller problematisk ukrudt i afgrøden. Høsten bør dog kun udsættes, hvis der er andre afgrøder der trænger mere til at blive høstet.

I sortsbeskrivelsen er der karakterer for nedknækning af strå og aks, som kan have betydning ved åbne afgrøder og afgrøder med meget bundukrudt.

I f.eks. vinterraps kan spildfrø af vinterbyg være et problem. Ved at minimere soldspildet ved høst og udsætte pløjning, og især lave en omhyggelig pløjning, kan antallet af spildplanter reduceres.

Hvis kornet er høstet med over 15 procent vand, skal det enten nedtørres, før det lægges endeligt på lager, eller det skal være muligt at belufte/tørre det på lageret.

Kornlageret skal rengøres grundigt med støvsuger inden den nye høst lægges ind. Gammelt korn må ikke blandes med nyt korn, da opformering af kornsnudebiller risikeres.

Lageret skal være fri for fugt. I fugtige pletter og hjørner kan der udvikles svampeinfektioner, som kan udvikle toksiner og varmeudviklingen derfra kan give mulighed for opformering af kornsnudebiller.

Urenheder som ukrudtsfrø og plantedele i det høstede korn giver en øget luftmodstand ved tørringen og fremmer risikoen for varmedannelse og svampevækst. Der bør forventes tre gange flere urenheder i økologiske afgrøder, herunder en øget andel af grønne tunge plantedele.

Derfor anbefales det at anvende forrensning af afgrøden i forbindelse med indlægning før tørring. En traditionel aspiratør er ikke egnet til tunge plantedele.

Tunge plantedele vil aflejre sig i bunden af omrørersiloer, og kan forhindre ens luftgennemgang ved tørring. Den optimale og dyreste løsning er forrensning med soldrenser, med stor kapacitet. Efter tørring kan samme soldrenser anvendes til finrensning, da lav kapacitet ikke udgør en flaskehals.

Alternativt findes der også gode tromlerensere, der er en billigere med knap så effektive.

Uanset vandindholdet i kornet skal lageret kontrolleres jævnligt, og man skal kontrollere, at temperaturen ikke stiger under oplagringen. Faren for stigende temperatur er størst, hvis der er høstet i en meget varm og tør periode, der kan have tvangsmodnet kornet.

Hvis kontrollen viser, at der er tendens til stigende temperatur i kornet, skal man sikre en god gennemblæsning af lageret med kølig luft. Hvis det ikke er muligt, kan det blive nødvendigt at tømme lageret, for ikke at få ødelagt kornet.

Se eksempler på gode forrensere i FarmTest: Er der en økonomisk fordel i forrensning af korn.

Vejledningen Kornkonservering og opbevaring uddyber hvordan kornet kan køles og tørres og hvordan stålsilo og lagertørringsanlæg anvendes.

I videoen Kom kornsnudebillen til livs fremhæves og vises vigtigheden af grundig rengøring i kornlageret ved at feje, blæse og støvsuge.

Udbyttet i vinterbyg må generelt forventes at ligge i intervallet 30 - 45 hkg pr. ha.

Vinterbyg har ofte lidt mindre kerner. Det gælder særligt de 6-radede sorter og vinterbyg på sandjord. Opmærksomhed på manganmangel, god og tidlig kvælstofforsyning og ikke mindst valg af sorter med gode resistensegenskaber, er med til at sikre den bedst mulige kvalitet. 

Formålet med dyrkning af vinterbyg vil oftest være salg eller egen anvendelse til foderkorn. Maltning er ikke en mulighed på grund af kernestørrelse og en forventning om lavt proteinindhold.

Den tidlige høst gør vinterbyg interessant på ejendomme hvor høstkapaciteten med fordel kan bredes ud og længst mulig tid hen over sæsonen.

Kornafregningsaftalen er ikke længere gældende, men der findes en ældre tjekliste for handel med korn, som der kan tages udgangspunkt i.