Økologisk industrihamp til frø - dyrkningsvejledning

For at kunne dyrke hamp i Danmark kræves der en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Tilladelsen skal søges hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der henter en udtalelse fra Rigspolitiet og sender dette til Lægemiddelstyrelsen der træffer en afgørelse og giver direkte besked.

Tilladelsen gælder for ét år ad gangen. Der gives kun tilladelse til dyrkning af hampesorter med et lavt indhold af tetrahydrocannabinol (THC), under 0,2 %, og som er optaget på EU sortsliste og et minimumsareal på 0,3 ha.

Det er ikke lovligt at så hamp uden tilladelse, og der forventes en svartid på 6 uger for at få tilladelsen. Se mere i Styrelsens vejledning.

Når du dyrker hamp, er det vigtigt at huske at:

• Søge godkendelse i god tid og sørge for at have tilladelsen inden du sår

• Indberette udsædsmængde (kg pr ha) og type hampefrø, du bruger på hver enkelt mark, når du har sået

• Indsende originale certificeringsmærkesedler fra emballagen på udsæd, når du har sået

Der foretages kontrol og tages prøver til at bestemme indholdet af det euforiserende stof tetrahydrocannabinol (THC) i alle marker. Her kontrolleres også beliggenheden og størrelsen af arealerne med hamp.

Hamp stiller ingen særlige krav til sædskiftet. Den er en god vekselafgrøde i et kornsædskifte og i sædskifter med ærter, raps eller roer, der efterlader et stort indhold af tilgængelige næringsstoffer.

Hamp til frøproduktion bør etableres på milde jorde med gode læforhold.

Hampeplanter er følsomme overfor vandlidende og hård jord, som hæmmer hurtig og god fremspiring. Lave og humusrige jorde bør undgås i dyrkningen, da hampen vil udvikle sig vegetativt og modne sent. Høst af frø til modenhed vil derfor være svært. 

Hamp trives bedst ved normalt/høje reaktionstal Rt 6,5 - 7,0, afhængig af jordtype.

Såbed og såtid

Hamp sås i ca. 2 dybde ved en jordtemperatur på 8-10 ⁰C omkring 1. maj. Et lunt, fugtigt og bekvemt såbed sikrer hurtig fremspiring og vækst.

Under de rette betingelser yder hamp en imponerende konkurrence overfor stort set alt ukrudt, men for at kunne udnytte dette ukrudtskonkurrencepotentiale er en hurtig fremspiring og vækst afgørende. 

Da hamp er en afgrøde der sås sent, er der mulighed for at lave falsk såbed forud for såning.

Hvis vejret er koldt under fremspiringen, er der risiko for at evt. frøukrudt hæmmer hampen.

Hampefrø er følsomme overfor stød og slag der kan reducere spireevnen kraftigt. Vær derfor varsom med lufttrykket i luftassisterede såmaskiner

Udsæd og udsædsmængde

Til frøproduktion anbefales et plantetal på mellem 100-150 planter pr. m². Jo flere planter, jo tidligere kan man forvente at afgrøden modner og derfor vælger nogle at udså en højere udsædsmængde.

Udsædsmængden varierer fra mellem 20-30 kg pr. ha ved en tusindkornsvægt (TKV) mellem 14-20 g. Den laveste udsædsmængde anbefales på lettere jorde, hvor fremspiringen typisk er bedst. Ved en TKV på 20 svarer 150 planter pr. m² til 30 kg pr. ha.

Udsæd skal være af økologisk fremavl. Der kan kun undtagelsesvis dispenseres for dette krav, hvis der er udsolgt af økologisk udsæd eller hvis sorter ikke kan anvendes til det planlagte brug. Der kan så bruges ubejdset konventionel udsæd. I så tilfælde skal der søges om dispensation hos Landbrugs-styrelsen.

På OrganicXseeds.dk findes en oversigt over udbuddet af økologisk udsæd og frø, samt en beskrivelse af de regler og dispensationsmuligheder der gælder for brug af udsæd på økologiske ejendomme. Man kan desuden få oplysninger om økologisk udsæd hos den lokale økologikonsulent.

Udbyderne af udsæd til økologisk dyrkning dokumenterer at forekomsten af udsædsbårne sygdomme ligger under de vejledende grænseværdier. 

Hampesorter til modenhed skal være

• Højtydende

• Tidlige

• Lave sorter, hvis hovedfokus er frø.

• Høje sorter kan være en udfordring at høste til modenhed med almindelig mejetærsker og forudsætter at man tager nogle forholdsregler i forbindelse med indstilling af mejetærsker.

Den finske sort Finola, der er en lav frøsort og modner relativt tidligt, har vist sig at klare sig rimeligt godt under danske forhold.

Det er kun tilladt at dyrke EU-godkendte sorter med lavt indhold af tetrahydrocannabinol. Tetrahydrocannabinol-indholdet, der angives som indholdet i procent af det aktive stof tetrahydrocannabinol, THC, må i de godkendte sorter maksimalt være på ca. 0,2 %, og er i mange tilfælde også væsentligt lavere.

Læs om den nødvendige tilladelse og indberetning sidst i dokumentet.

Hamp bør tildeles 70 – 90 kg udnyttet N. En højere tildeling af kvælstof giver en større biomasse og en senere modning. Hamp har en god udnyttelse af husdyrgødning.

Hvis hamp dyrkes til fiberproduktion, kan der med fordel tildeles 110 – 130 kg udnyttet N.

Den sene og øverlige såning af hamp, kan under tørre forhold betyde dårlig fremspiring. Dette kan afhjælpes med vanding. 

Foto: Lars Egelund Olsen

Hamp i god vækst, som her vil være en god konkurrent overfor ukrudt.

Hamp er, når den er i god vækst, en meget kraftig konkurrent overfor ukrudt.

Den enårige vækst, brede blade og pælerod gør planten i stand til at vokse særdeles hurtigt under de rette vækstbetingelser. Den hurtige vækst gør at planten normalt selv kan vokse sig over ukrudtet. Nogle sorter bli-ver over 2½ meter høje.

Nødvendigheden af mekanisk ukrudtsbekæmpelse i hamp er begrænset. Det anbefales normalt ikke at blindharve, da hamp i et perfekt såbed vil spire frem i løbet af få dage. Hvis der blindharves, skal det gøres med stor forsigtighed for ikke at skade spirene pga. den meget øverlige sådybde på 2 cm.  

Ved etablering af hamp på arealer med et stort ukrudtstryk, kan hampen med fordel sås på dobbelt rækkeafstand og radrenses. 

Hamp er normalt tvebo, med han- og hunplanter på hver sin plante. Der findes dog sorter med både hun- og hanplanter (særbo). Hanplanterne er betydeligt mindre samt tidligere modne end hunplanterne og sætter ikke frø. Hanplanterne vil visne bort efter bestøvning. 

Hamp angribes kun i ringe grad af skadedyr.

Angreb af knoporme og smelderlarver kan forekomme.

Fugle kan under frømodningen gøre betydelig skade og det kan være nødvendigt at fremrykke høsttidspunktet, så tabet ikke bliver for stort.

Foto: Lars Egelund Olsen

Gråskimmel kan i fugtige år forekomme i frøstanden.

Hamp angribes kun i ringe grad af sygdomme.

Drueskimmel, rodfiltsvamp og kimskimmel kan ses som rodbrandlignende angreb på kimbladestadiet. Det er derfor vigtigt, at der anvendes sund udsæd.

Gråskimmel (Botrytis cinerea) kan i visse år optræde ret udbredt, og i fugtige år ses der angreb af gråskimmel i frøstanden.

Knoldbægersvamp (Sclerotinia sclerotiorum) kan også angribe hamp.

Foto: Lars Egelund Olsen

Tilpasning af mejetærsker til hampefrøhøst.

Hamp modner sent og er ofte ikke høstmoden før september-oktober. Hampen vil være tvemoden ved høst. De øverste frø i frøstanden vil være fuldt modne, mens de nederste stadig vil være grønne og umodne.

Høsttidspunktet vil derfor altid være et kompromis, der både afhænger af vejrudsigten, dryssespild og forventet merudbytte ved at afvente modning af flere frø.

Reglerne for høst af hamp er, at der tidligst må høstes 10 dage efter blomstringens afslutning.

Høsttidspunktet er ideelt set, når ca. 70 % af frøene er modne, og frøet indeholder mellem 25 - 35 % vand. Den kraftige frøstand modner over en lang periode, og det vil ikke være muligt at opnå 100 pct. modne frø, førend frøspildet bliver for stort. 

Høst af hampefrø til modenhed foregår vha. mejetærskning og er således helt forskellig for høst af hamp til fiberanvendelse. De korte frøsorter er dem, der volder mindst besvær at høste med almindelig mejetærsker, da man kan nøjes med kun at afklippe og høste frøstandene.

Helt anderledes er det at høste frø af de høje fibersorter, da en stor del af den meget fiberrige stængel skal håndteres i mejetærskeren. Hvis man ønsker at dyrke hamp, hvor både frø og stængler udnyttes, har tyske og hollandske firmaer maskiner, der i samme arbejdsgang adskiller frø og stængler. Et eksempel på denne høstteknik er DunAgro. 

For at undgå problemer med spildfrø af hamp efter høst, anbefales det at lade spildfrø spire på overfladen og ikke lave jordbearbejdning før sent på efteråret.

Tips til høst af høje hampesorter og tilpasninger på mejetærskeren for at forhindre, at hampestænglerne vikler sig omkring aksler og kæder:

• Reduktion af indføringen med plader

• Afmontering af pigge på indføringstromlen

• Ny kniv med underriflede knivblade monteret og justeret.

Efter høst af hampeblade eller -frø, kan stænglerne bjerges. Stænglerne skal rødne på marken, for at det bliver muligt at adskille de ydre fibre med skæverne, der udgør den centrale del af stænglerne. Typisk vil skåret med stænglerne minimum 2 uger og rødne, før det kan samles eller presses i baller.

Det er afgørende at der er stor kapacitet til tørring straks efter høst. Det forventes at frøene bliver høstet med mere end 25 % vand og derfor afgørende at der er mulighed for tørring. Høstede hampefrø vil meget hurtige danne varme der vil ødelægge spireevnen og kraftig øge risikoen for vækst af svampetoksiner.  

For langsom tørring og forkert lagring efter høst kan medføre dannelse af svampetoksiner. Her er der en nultolerance, da det er en vare til humant konsum. 

Tørringsmetoder og lager

Straks frøet er høstet, skal det gennemluftes med kold luft på et tørreri i de første døgn, så der sker en hurtig nedkøling. I de første døgn skal blæseren køre dag og nat uanset eventuel regn. I det kolde frø er åndingsaktiviteten og tørstoftabet minimalt.

For dårlig tørring kan hurtigt resultere i varmeudvikling og risiko for dannelse af skimmelsporer.

Hampefrø afregnes med basis 9 % vand.

Når frøet har nået den ønskede vandprocent, nedkøles det efterfølgende. Ved denne afsluttende nedkøling skal man undgå at føre fugt tilbage i frøet. Det kan, ske når den relative fugtighed er for høj i forhold til udetemperaturen.

Udbyttet af hampefrø varierer mellem 300 – til godt 1000 kg pr ha fra år til år. Frøudbyttet afhænger i høj grad af valg af sort samt af vækstbetingelserne i dyrkningsåret.

Hamp er en varmekrævende plante ligesom f.eks. majs, og højeste udbytte opnås i år med mange varmetimer.

Foto: Lars Egelund Olsen

Modne hampefrø har et højt indhold af olier og proteiner af høj værdi.

Hampefrøene har et højt indhold af højværdiproteiner og -olier, som gør frøene interessante til såvel fodermiddel som human ernæring. Proteinerne indeholder værdifulde aminosyrer såsom methionin, lysin, cystein, threonin, og olien indeholder højværdifedtsyrer som omega 3 og 6.

Hamp er en multifunktionel afgrøde, som har mange anvendelsesmuligheder. Bladene bruges bl.a. som smagsfremmer, stænglerne som fibre i tekstiler, isolerings- og byggematerialer og frøene er interessante til både foder og humant konsum.

Hamp vil normalt være en afgrøde, der dyrkes på kontrakt med et firma, der forarbejder og sælger produkterne. Udsæd kan være vanskelig at fremskaffe udenfor en kontraktlig aftale, men der er muligheder for at finde frem til egnede sorter på almindelige vilkår.