Udgivet 29.10.2024
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Udskudt frist for ansøgning om tilskud til Permanent ekstensivering
Det er muligt at søge tilskud til permanent ekstensivering af landbrugsjord frem til 29. november 2024.
Af Birgit Ingvorsen
Ordningen har til formål at støtte udtagning af landbrugsarealer med henblik på at reducere klimapåvirkning, mindske kvælstofudledningen samt fremme biodiversiteten.
Vigtige datoer
- Ansøgningsperioden er 2. september - 29. november 2024 og du søger i et særligt skema i Tast selv.
- Tilsagnsperioden er 1. januar – 31. december 2025
- Udbetaling begynder i december 2025
- Tinglysning af servitut fra 1. januar 2026 – som gælder permanent – også ved ejerskifte
Den forlængede frist er sendt ud i en pressemeddelelse fra Ministeriet for Grøn Trepart samt i en nyhed fra Styrelsen for Arealomlægning og Vandmiljø.
Du finder flere oplysninger, faktaark, og en opdateret vejledning m.v. i Landbrugsstyrelsens Tilskudsguide.
Permanent ekstensivering - Landbrugsstyrelsen (lbst.dk)
Betingelser i korte træk
Du skal eje arealet, som du søger Permanent ekstensivering til pr. 1. januar 2025. Det er et krav, at arealet var et landbrugsareal i perioden 2021-2023, og denne referenceperiode er også grundlag for tilskudssatsens størrelse:
- 82.500 kr./ha, hvis dit areal var anmeldt i Fællesskemaet med en afgrødekode for omdrift i mindst ét år i perioden 2021-2023
- 35.500 kr./ha, hvis dit areal ikke har været anmeldt nogen af årene 2021-2023 med en afgrødekode for omdrift, men et eller flere af årene i referenceperioden var anmeldt med en afgrødekode for permanent græs eller plejetilsagn med græs.
Du kan søge til et sammenhængende areal på mindst 0,3 ha. Du kan ikke søge til et § 3-areal eller lignende arealer.
Krav i tilsagnsperiode og servitut
I løbet af den 1-årige tilsagnsperiode og den efterfølgende periode med en tinglyst servitut skal du opfylde følgende krav:
- Forbud mod gødskning.
- Forbud mod pesticider.
- Forbud mod omlægning, herunder jordbehandling dvs. pløjning, harvning mv.
- Forbud mod tilskudsfodring. Du må dog gerne fodre kalve under 6 måneder i kalveskjul.
- Arealet skal henligge som et ekstensivt græs- eller naturareal. Det betyder, at du ikke må anvende arealet til at dyrke afgrøder.
- Arealet skal indgå i et klima- eller vandprojekt, f.eks. etablering af kvælstofvådområde eller lavbundsområde, eller nationale klima-lavbundsprojekter, hvis arealet bliver omfattet af et sådant projekt.
- Der bliver tinglyst en servitut på arealet med de nævnte krav. Landbrugsstyrelsen tinglyser servitutten. Den tinglyste servitut gælder permanent.
Fra Økologisk Arealtilskud til Permanent ekstensivering
Arealer med tilsagn om Økologisk Arealtilskud, der udløber 31. august 2025, kan omdannes til Permanent ekstensivering. Du søger omdannelsen i skemaet Permanent ekstensivering. Du skal angive i en bemærkning, at du ønsker at søge tilsagn om Permanent ekstensivering, og tilsagn om Økologisk Arealtilskud ophører uden tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud.
Vær opmærksom på, at det er en forudsætning for omdannelse, at det er ejer, der også har tilsagn om økologisk arealtilskud. Hvis det er en forpagter, som er økolog og har tilsagn, er det som udgangspunkt ikke muligt, at ejer søger om Permanent ekstensivering, uden at forpagter får et krav om tilbagebetaling af økologisk arealtilskud for 4 år
Hvis du omdanner et tilsagn om Økologisk Arealtilskud til et tilsagn om Permanent ekstensivering, bortfalder tilsagnet om Økologisk Arealtilskud fra 31. august 2024, mens tilsagnet om Permanent ekstensivering begynder 1. januar 2025.
Muligheden for at omdanne et tilsagn til en anden type tilsagn under Landdistriktsprogrammet uden krav om tilbagebetaling af udbetalt tilskud gælder, hvis:
- omdannelsen indebærer klare fordele for miljøet, og
- betingelserne i den nye forpligtelse er væsentligt strengere i forhold til den eksisterende forpligtelse, og
- det nye tilsagn udbydes under Landdistriktsprogrammet 2014-2022.
Det er f.eks. tilfældet, hvis du omdanner et tilsagn om Økologisk Arealtilskud til et tilsagn om Permanent ekstensivering. Det vil derimod ikke være muligt at omdanne til et tilsagn om pleje af græs- og naturarealer, fordi denne ordning i år hører under det nye Landdistriktsprogram (2023 og senere).
Afsnit 9.6 i Vejledning om Permanent ekstensivering 2024 (lbst.dk) beskriver muligheden for omdannelse og hvordan det gøres.
Mulighed for tilsagn om Pleje af græs- og naturarealer
Samtidig med omdannelsen er det muligt at søge om tilsagn om Pleje af græs- og naturarealer til marken. Selvom det ikke er muligt direkte at omdanne et tilsagn om Økologisk Arealtilskud til et tilsagn om Pleje af græs- og naturarealer, så er det muligt i sammenhæng med ansøgning om omdannelse af tilsagn om Økologisk Arealtilskud til Permanent ekstensivering.
Man søger tilsagn om Pleje af græs- og naturarealer i tilsagnsskemaet senest 26. september 2024.
Ansøger bliver mødt af en blokering i tilsagnsskemaet for plejegræs-ansøgningen, da der er et tilsagn om Økologisk Arealtilskud på arealet, indtil dette bliver omdannet til et tilsagn om Permanent ekstensivering. Man kan markere i tilsagnsskemaet, at man er ”uenig i kortlaget” og så indsende ansøgningen om plejegræs-tilsagn. Da der ikke er et bemærkningsfelt i skemaet, vil man (formodentlig) efterfølgende skulle forklare sig ud af sagen.
Betingelser for plejegræs-tilsagn
Alle betingelser for at få et plejegræs-tilsagn skal opfyldes – det er ikke nok, at der kommer til at være et tilsagn om Permanent ekstensivering på arealet. En af følgende betingelser skal opfyldes:
- Mindst 50 % af marken ligger inden for et særligt udpeget Natura 2000-område til pleje.
- Der er på marken et sammenhængende område på mindst 0,1 ha, der har en HNV-værdi på 5 eller derover.
- Mindst 50 % af marken ligger inden for Natura 2000-område, og mindst 90 % af marken er en gentegning af tilsagn.
- Arealer indgår i et vådområde- eller lavbundsprojekt (under LDP)
Du finder flere oplysninger, faktaark, vejledninger m.v. i Landbrugsstyrelsen tilskudsguide:
Pleje af græs- og naturarealer - Landbrugsstyrelsen (lbst.dk)
Landbrugsstyrelsen administrerer
Reglerne administreres af Landbrugsstyrelsen, og Innovationscenter for Økologisk Landbrug tager forbehold for ændringer i praksis.
Måske er du også interesseret i
08.05.2026
Afgræsning med ikke-økologiske dyr på økologiske marker
Ikke-økologiske dyr kan afgræsse økologiske marker i en begrænset del af året. Dokumentation og erklæring fra ejeren af dyrene skal opbevares på bedriften.
Læs mere om Afgræsning med ikke-økologiske dyr på økologiske marker
20.05.2026
Planteformeringsmateriale fra omlægningsmarker
Vær opmærksom på, at der ikke må anvendes udsæd og læggemateriale fra marker i første omlægningsår på økologiske marker.
Læs mere om Planteformeringsmateriale fra omlægningsmarker
20.05.2026
Udsæd til økologisk majsdyrkning
I denne artikel finder du en oversigt over, hvad du skal være særligt opmærksom på, når du bestiller udsæd af majs.
Læs mere om Udsæd til økologisk majsdyrkning
20.05.2026
Frøblandinger til økologer
Det er vigtigt, at du som økologisk landmand er opmærksom på de regler, der gælder i forbindelse med indkøb af frøblandinger til græsmarker, urteblandinger, vildt- og faunastriber, bi-venlige blomsterblandinger og efterafgrødeblandinger.
Læs mere om Frøblandinger til økologer
20.05.2026
Frø af efterafgrøder, græs og kløver til økologisk dyrkning
Der gælder en særlig dispensationspraksis, som har betydning for mulighederne for anvendelse ikke-økologisk frø af græs, kløver og efterafgrøder til økologisk dyrkning.
Læs mere om Frø af efterafgrøder, græs og kløver til økologisk dyrkning
01.05.2026
Grundvandsbeskyttelse og tilskud til økologisk drift
Økologisk drift kan beskytte grundvandet, fordi der ikke bruges pesticider, og gødningsforbruget er reduceret. Der er dog nogle økonomiske forhold, du skal være opmærksom på.
Læs mere om Grundvandsbeskyttelse og tilskud til økologisk drift
22.04.2026
Økologicertifikat 2026: Tjek oplysningerne
Økologicertifikat 2026 udsendes efter den årlig indberetning og igen efter ændringer. Alle økologiske bedrifter skal indberette oplysninger i økologiskema senest 24. april, hvorefter det årlige økologicertifikat udstedes.
Læs mere om Økologicertifikat 2026: Tjek oplysningerne
17.04.2026
Afgrødens økologiske status afhænger af så - og høsttidspunktet
Hvis høsttidspunktet ændrer sig i forhold til det normale/planlagte, er det vigtigt at være opmærksom på afgrødens økologiske status.
Læs mere om Afgrødens økologiske status afhænger af så - og høsttidspunktet
26.02.2026
Når du bruger egen udsæd i økologisk produktion
Husk at få testet for udsædsbårne sygdomme og spireevne samt have fokus på et varieret sædskifte og fokus på ukrudt, hvis du bruger egen udsæd.
Læs mere om Når du bruger egen udsæd i økologisk produktion
19.05.2026
Læggekartofler til økologisk dyrkning
Læs herunder om praksis for dispensation til brug af ikke-økologiske læggekartofler og ændrede regler for anmeldelse af hjemmeproducerede læggekartofler på økologiske arealer eller omlægningsarealer.
Læs mere om Læggekartofler til økologisk dyrkning
12.02.2026
Regler for tilskud til skovlandbrug
Skovlandbrug som dyrkning af træer og/eller buske i kombination med landbrugsafgrøder, kan på forskellige måde være støtteberettigede til grundbetaling og økologitilskud.
Læs mere om Regler for tilskud til skovlandbrug
19.05.2026
Økologisk heterogent materiale – en ny type såsæd
Siden 1. januar 2022 har det været tilladt at markedsføre økologisk heterogent materiale inden for alle typer af frø og planteformeringsmateriale, undtaget til skovbrug.
Læs mere om Økologisk heterogent materiale – en ny type såsædTilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.