Udgivet 08.07.2026

Læsetid: ca. {0} minut[ter]

Tilskud til Pleje af græs- og naturarealer

Det er muligt at søge nye tilsagn om plejegræstilskud frem til 22. september 2026.

Ordningen er en del af den danske CAP-plan (CAP-2023), og har til formål at beskytte og forbedre biotopforhold og biodiversitet ved, at prioriterede arealer drives med afgræsning eller slæt.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsperioden er 7. juli –22. september 2026 for den 5-årige ordning, og du søger i tilsagnsskemaet i Tast selv.

Frister for plejeforpligtigelser

  • Fast græsningstryk: Husdyr på arealet fra 1. juni - 31. august

  • Synligt græsset: Areal fremstår synligt afgræsset pr. 15. september

  • Slæt: 

    • Tilsagn med start 1. januar 2026 og 2027: Mindst ét slæt i perioden 1. september–25. oktober. OBS: Forbud mod slåning i perioden 1. maj–31. august

    • Tilsagn med start i 2021-2025: Mindst ét slæt i perioden 21. juni–15. september. OBS: Forbud mod slåning i perioden 1. maj–20. juni

  • Ekstensiv græsning: Dokumentér i perioden 15. oktober-30. november, at arealet er påvirket af græsning.

Du finder flere oplysninger, faktaark, vejledninger m.v. i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs tilskudsguide.

Pleje af græs- og naturarealer - Landbrugsstyrelsen (lbst.dk)

Målretning af nye tilsagn med forpligtigelsen 'Slæt'

For nye tilsagn til pleje af græs- og naturarealer, som begynder 1. januar 2027 er muligheder for tilsagn ligesom i 2025 begrænset til udpegede områder med fuglevenlig drift.

  • Tilsagn med forpligtelsen ’Slæt’ kan kun søges, hvis marken samtidig har mindst 50 pct. geografisk overlap med kortlaget for ’Fuglevenlig drift’, som ligger inden for den særlige Natura2000-udpegning til pleje. 

  • Forbudsperioden mod slåning på forpligtelsen ’Slæt’ gælder fra 1. maj til og med 31. august af hensyn til vilde dyr, fugle og insekter. 

  • Forbudsperioden betyder, at forpligtigelsen til slæt fremover skal udføres i perioden fra 1. september-25. oktober. 

Tilskudssatser er uændrede

Tilskud der kombineres med grundbetaling (tilsagnstype 67 og 69):

  • Pleje med afgræsning: 1.650 kr./ha/år

  • Pleje med slæt: 850 kr./ha/år

Tilskud der ikke kombineres med grundbetaling (tilsagnstype 66 og 68):

  • Pleje med afgræsning: 2.600 kr./ha/år

  • Pleje med slæt: 1.050 kr./ha/år

  • Tillæg til pilotordning med opnået naturværdi: 1.000 til 2.000 kr./ha (kun tilsagnstype 68). 

Tillæg til naturværdi - pilotordning

Hvis du søger om udbetaling af tillæg til naturværdi, skal du senest den 31. juli 2026 indsende dokumentation (skemaregistrering og billeddokumentation), der viser naturværdien af dine marker med tillæg.

Registreringsskemaer til brug for tillæg til naturværdi findes her:

Udfyldte skemaer sendes til styrelsen på app@sgav.dk. For skema 1 og 2 skal du huske at billeddokumentere dine fund, og billederne skal indsendes via styrelsens app ”Jordbrugsfoto”.

For sent indsendt eller manglende dokumentation

Ved for sen eller manglende indsendelse af dokumentation efter 31. juli (både registreringsskemaer og billeddokumentation) vil du ikke være berettiget at modtage et tillæg for tilsagnsåret.

Vejledning om tillæg til pleje af græs- og naturarealer. Pilotordning 2026.

Måske er du også interesseret i