Lovgivning om Nye Genomiske Teknikker har betydning for økologer

NGT har været underlagt lovgivningen om genetisk modificerede organismer (GMO), som ud fra et forsigtighedsprincip beskytter det omgivende miljø ved udsættelse af GMO’er (Direktiv 2001/18/EC). Lovgivningen sikrer sporbarhed og mærkning af GMO, men ny EU-lovgivning undtager visse NGT-planter fra GMO-lovgivningen til brug i konventionel planteforædling.

Nyt lovforslag og særlige bestemmelser for økologisk landbrug

17. juni 2026 blev lovgivning om NGT’er vedtaget i EU-Parlamentet efter tre års lovgivningsproces. Den forenkler godkendelsen af planter forædlet med NGT.

Den nye lovgivning udelukker brug af alle NGT-planter (både kategori 1 og 2) i økologisk landbrug. Det forventes, at der vil komme en evaluering af effekten på økologisk landbrug med mulighed for at foreslå justeringer senere. Det forventes også, at utilsigtet og uundgåelig forekomst af NGT (Kategori 1) på en økologisk bedrift ikke i sig selv vil blive betragtet som en overtrædelse af økologireglerne.

Det er tilladt at søge patenter baseret på NGT, og det har været et meget kontroversielt punkt i lovgivningsprocessen, da der er bekymring for, at det vil begrænse adgangen til genetisk diversitet og forhindre yderligere forædling. Der er indført tiltag (bl.a. øget transparens og opfølgende evaluering), men spørgsmålet om patenters betydning for adgang til genetisk materiale er fortsat uafklaret.

To kategorier af NGT-planter

Lovgivningen opererer med to kategorier af NGT-planter. I Kategori 1 er planter, som vil blive behandlet som konventionelt forædlede planter, og hvor ændringer i DNA vurderes også at kunne være frembragt ved naturlige mutationer eller ved konventionelle forædlingsteknikker (ækvialente). De vil være undtaget fra kravene i GMO-lovgivningen, men frøpartier og sorter mærkes med oplysning om brugen af NGT på sækkene med udsæd og på sortslister, men ikke med traditionel GMO-mærkning på fødevarer.

I Kategori 2 er planter, der skal følge de fleste gældende GMO-krav, herunder en risikovurdering og godkendelse, inden de kan markedsføres. Denne kategori inkluderer planter frembragt ved teknikker, hvor der sker større ændringer af DNA.

Konsekvenser for økologiske producenter

I økologisk produktion er det tilladt at anvende sorter frembragt ved konventionelle forædlingsteknikker, som var i brug før 2001, herunder mutageneseteknikker, som er undtaget fra GMO-lovgivningen. En udbredt praksis, når man fremstiller økologiske frø, er at anvende konventionelt forædlede sorter og efterfølgende opformere dem under økologiske dyrkningsforhold.

Det kan forventes, at flere konventionelle sorter i fremtiden vil blive forædlet ved brug af NGT. Det kan reducere antallet af sorter til rådighed for økologer. Der er derfor stort behov for at sætte fokus på at forædle og vedligeholde et udbud af ikke-NGT kvalitetssorter med de nødvendige sygdomsresistenser og andre vigtige egenskaber i økologisk dyrkning.

Indsats for flere økologiske grønsagsfrø

Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder i projektet ’Økologiske grønsagsfrø nu - og i fremtiden’ på netop dette. Projektets formål er at fremtidssikre udbuddet af økologiske grøntsagsfrø til brug i Danmark i rette kvaliteter, sorter og mængder. I 2026 vil der blive afholdt dialogmøder med frøfirmaer, og der vil blive lavet indstillinger til de specialistgrupper, der skal understøtte Styrelsen for Grøn Arealudvikling og Vandmiljø i at vurdere udbuddet af økologiske frø, og om en art eller sortsgruppe skal placeres i Kategori 1 i OrganicXseeds. Når en afgrøde flyttes til Kategori 1, kan der kun anvendes ikke-økologisk frø til helt særlige formål som forsøgsarbejde, bevaring af genetiske ressourcer eller lignende. Dette arbejde skal være med til at skubbe på udviklingen af den økologiske frøproduktion og forædling, og imødekomme EU’s mål om 100 % brug af økologisk frø fra 2037 i økologisk produktion. Samtidig skal det sikre adgang til egnede sorter i økologisk produktion fremover.

Fakta om forædlingsteknikker og genetisk variation

Grundlaget for at udvikle nye plantesorter er genetisk variation. Den genetiske variation kan dannes ved krydsninger med andre planter, vilde slægtninge og genbankmateriale eller ved at fremprovokere mutationer ved kemisk eller fysisk påvirkning eller vha. genmodificering GMO eller NGT. En af de mest omtalte former for NGT er CRISPR/Cas9-metoden. Med den forventes det, at man på længere sigt kan øge hastigheden med at finde nye sortsegenskaber, f.eks. resistens mod specifikke svampesygdomme. NGT dækker også over en række andre teknikker, som kan bruges til at inducere målrettede mutationer i planterne.

• Ved kemisk og fysisk påvirkning sker mutationerne tilfældige steder i genomet, og det er derfor nødvendigt med gentagne tilbagekrydsninger for at komme af med uønskede DNA-ændringer. Processen er langvarig og dyr.

• CRISPR/Cas9 er en præcisions-mutagenese, der kan ændre det eksisterende DNA ved at klippe i udvalgte sekvenser af DNA-strengen. Plantens reparationssystem kan lappe hullet, og i denne lapning vil der kunne ske ændringer i basesekvenserne i DNA-strengen, og ny variation opstår. Det er også muligt at deaktivere uønskede gener og dermed egenskaber, eller der kan indsættes nye basesekvenser på bestemte steder i DNA.