Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til maskinarbejde

Den seneste opgørelse af brændstofforbruget i marken stammer fra 2005. Det vurderes, at der siden da ikke er sket væsentlige ændringer i forbruget, og at tallene derfor stadig kan bruges som et udgangspunkt. For at dyrke 1 ha korn anslås det, at der bruges ca. 70 l brændstof til jordbearbejdning, plantepleje, høst og halmbjergning, og transport til/fra mark. Derudover bruges der mellem 9-18 l til udbringning af husdyrgødning. Samlet bliver det mellem 79 - 88 l brændstof pr. ha. Hvis du vil nedsætte dit dieselforbrug, kan du justere på din køreteknik ved at køre med lavere motoromdrejninger, justere jordbearbejdningsdybde, og køre med korrekt dæktryk, som er nogle få eksempler på fokusområder, der kan sænke brændstofforbruget. Hvis du nedsætter hastigheden med bare 1 km/t, vil du se en reduktion af brændstof på 5 %. En dårlig indstilling af ploven vil kunne øge brændstofforbruget med 12 %.

Ved brug af lastbil til transport på bedriften, kan du yderlige nedsætte dit brændstofforbrug. Det er mere brændstofeffektivt at transportere last med lastbil, og hvor det er relevant at skifte til lastbiltransport, kan du reducere dit brændstofforbrug med 37 %.

En yderlige effektivisering af dit brændstofforbrug kunne være at samle din jord, så du undgår lang transport. Effekten af dette tiltag er individuelt og afhænger af den enkelte bedrift og muligheden for optimal arrondering.

Skal du udskifte dine maskiner, vil en overgang fra fossildrevne maskiner til eldrevne maskiner kunne reducere dit brændstofs forbrug betydeligt. Det årlig kWh forbrug fra elmaskinen tillægges bedriftens samlede elforbrug.

Reduceret emission: CO₂ fra markmaskiner (nedsat brændstofforbrug).
Kan beregnes i ESGreen Tool: Ja.

Skemaet viser, hvor meget klimavirkemidlet er vurderet til også at påvirke andre bæredygtighedsparametre. 0 betyder ingen eller negativ effekt, mens 1 til 3 er stigende positiv effekt. Ift. ledelse angiver scoren, hvor meget ekstra ledelse, der er behov for, ift. økonomisk robusthed angiver scoren, i hvor høj grad klimatiltaget vil bidrage positivt til driftsøkonomien, og ift. nye investeringer angiver scoren, hvor store investeringer, der bliver behov for, for at implementere virkemidlet i praksis.

Læs mere:

• 100 procent elektrisk traktor fra New Holland (effektivtlandbrug.landbrugnet.dk)

• Landbrugets kilder til udledning af CO₂ (icoel.dk)

• Værktøj: Beregn dine udgifter til transport (icoel.dk)

Inden for pløjefri dyrkning skelnes der oftest mellem reduceret jordbearbejdning, hvor der harves inden etablering, og direkte såning, hvor der hverken harves eller pløjes, men der sås direkte i afgrøderester. 

Den primære klimagevinst ved pløjefri dyrkning ligger i besparet energiforbrug til pløjning. Aarhus Universitet har estimeret en reduceret emission knyttet til sparet dieselforbrug på 54 og 108 kg CO₂ ækv/ha for hhv. reduceret jordbearbejdning og for direkte såning .

Forskningen peger på, at der ikke sker en øget kulstoflagring ved pløjefri dyrkning, men i stedet en omfordeling af kulstof i jordlagene, sådan at kulstofindholdet koncentreres i det øverste jordlag. Planter i vækst er det vigtigste for at øge kulstoflagring. Der er ikke tilstrækkelig forskning, til at vurdere, om pløjefri dyrkning har en effekt på lattergasemission ved omsætning af planterester.  

I økologisk planteavl er ploven et vigtigt led i mekanisk ukrudtsbekæmpelse, særligt hvad angår flerårige ukrudtsarter. At droppe ploven helt som økologisk landmand er derfor særligt udfordrende og vil i den konkrete situation kun ske efter en opvejning af fordele og ulemper. Du kan reducere pløjning til nogle få steder i sædskiftet, og der er erfaringer med økologisk pløjefri dyrkning i en dansk kontekst med anbefalinger af, at pløjefri dyrkning forudsætter marker, der så vidt muligt er fri for rodukrudt. Samtidig spiller veletablerede efterafgrøder og robuste sædskifter med kløvergræs en central rolle i konkurrencen mod ukrudt. Vil du arbejde med pløjefri dyrkning som et led i en øget klimaindsats på bedriften, er det derfor oplagt at koble med efterafgrøder som klimavirkemiddel. 

Reduceret emission: CO₂ fra markmaskiner (diesel): 54-108 kg CO₂ ækv/ha.  N- og C-tabseffekter i jord.

Kan beregnes i ESGreen Tool: Ja indirekte via reduceres diselforbrug. 

Skemaet viser, hvor meget klimavirkemidlet er vurderet til også at påvirke andre bæredygtighedsparametre. 0 betyder ingen eller negativ effekt, mens 1 til 3 er stigende positiv effekt. Ift. ledelse angiver scoren, hvor meget ekstra ledelse, der er behov for, ift. økonomisk robusthed angiver scoren, i hvor høj grad klimatiltaget vil bidrage positivt til driftsøkonomien, og ift. nye investeringer angiver scoren, hvor store investeringer, der bliver behov for, for at implementere virkemidlet i praksis.

Læs mere:

• Pløjefri dyrkning og conservation agriculture (icoel.dk., PDF 24 sider)

• Reduceret jordbearbejdning i økologien (icoel.dk, PDF 15 sider)

• Pløjning i et regenerativt landbrug (icoel.dk)

• Regenerativt landbrug – plov eller pesticider? (LandbrugsAvisen.dk)