Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til ekstensivering

Da lavtliggende områder i ådale tidligere har ligget under vand, er der her blevet opbygget et kulstoflager, som ikke blev nedbrudt, mens områderne lå under vand og ikke fik tilført ilt. Disse arealer er senere blevet drænet og indeholder stadig en høj mænge organisk kulstof, der omdannes til CO₂, fordi der nu er adgang til ilt.  Disse jorde betegnes organogene og kan inddeles i jorde med 6-12 % organisk kulstof og jorde med mere end 12 % organisk kulstof. Når de kulstofrige jorde udtages fra dyrkning, vil der være positive klimaeffekter og en begrænset miljøpåvirkning i form af en reduceret kvælstofudvaskning. 

Når dræning afskaffes, og den naturlige vandstand bliver genskabt, vil nedbrydningen af det organiske materiale og dermed frigivelsen af CO₂ reduceres. For at opnå den største klimagevinst, peger forskning på, at vandstanden skal være 10 cm under terræn. Under disse forhold ses den mindste udledning af CO₂, metan og lattergas.

Hvis udtagningen er en del af et større projekt med genslyngning af en å, vil udtagningen af de lavtliggende områder i ådalen fungere som filtre, hvor kvælstofudledningen vil reduceres i sådanne områder, når næringsstoffer nedbrydes og optages.

Reduceret emission: Reduceret drivhusgasudledning fra kulstofrige jorde. Ingen udledning fra landbrugsaktivitet på de udtagne områder.
Kan beregnes i ESGreen Tool: Ja

Læs mere:

• Landbrugets andel af Danmarks udledning af drivhusgasser (icoel.dk)
• Hvorfor bliver lavbundsjorder taget ud af landbrugsdrift? (lbst.dk)
• Lavbundsjord (lf.dk)

Udyrkede bræmmer langs vandløb og søer vil have en positiv effekt både på klima og på vores vandmiljøer, når der sker tilbageholdelse af fosfor og kvælstof. Tilbageholdelse af sediment ved afstrømning fra markerne, vil have en effekt på fosfortabet til vandmiljøet, når bræmmerne bremser jorderosion. Plantedækket i bræmmerne optager kvælstof og fordi der ikke gødes i områderne, reduceres udledningen af lattergas.

På længere sigt kan bræmmerne udvikle sig fra græsdække til træbevoksning. Det øger mængden af biomasse og styrker kulstofbindingen i både planter og jord. Bræmmerne har som regel god vandtilgang og højt næringsstofindhold, hvilket giver gode vækstbetingelser for et produktivt plantedække med dybe rødder. Det vurderes, at bræmmer kan lagre op mod 400 kg kulstof pr. hektar. 

Bræmmer langs vandløb og søer har primært en miljøeffekt, da de hjælper med at reducere udvaskning og afstrømning af fosfor og kvælstof til vandmiljøet. For at få mest muligt ud af bræmmerne, er det en god idé at kigge på landskabets topografi og identificere de områder, hvor der er størst risiko for erosion. Det er især i lavtliggende eller skrånende dele af marken, at fosfortabet er højest, og hvor en bræmme vil have størst effekt. 

En anden type bræmme er de vådgjorte bræmmer, hvor dræn er afskåret. Se ”Hæv vandstanden på organogene jorde” ovenfor. 

Reduceret emission: Samlet reduktion: 2727 kg CO₂ ækv/ha. N- og C-tabseffekter i jord.
Kan beregnes i ESGreen Tool: Nej

Læs mere:

• Minimum tre meter bræmmer omkring søer og vandløb (lbst.dk)

Ved etablering af et minivådområde inden et drænudløb, vil overskydende næringsstoffer i drænvandet blive tilbageholdt. Et vådområde øger vandets opholdstid, inden det ledes ud i vandmiljøet. Dette giver tid til, at naturlige processer kan ske, så især kvælstof og fosfor bliver nedbrudt eller tilbageholdt.

Et minivådområde har en begrænset klimaeffekt, da de naturlige processer primært bidrager til fjernelse af næringsstoffer i drænvandet. Der er dog potentiale for kulstofophobning i vådområdet, med produktionen af biomasse og langsom nedbrydelse i det anaerobe miljø. Samtidig er der en risiko for udledning af drivhusgasser som metan og lattergas, der kan frigives under de iltfrie forhold.

Reduceret emission: Begrænset klimaeffekt
Kan beregnes i ESGreen Tool: Nej

Læs mere:

• Drænvirkemidler: Økologer har del i en kollektiv opgave (icoel.dk)
• Bliv klogere på minivådområder (landbrugsinfo.dk)
• Minivådområder 2024 og 2025 (lbst.dk)
• Minivådområder, hvad er det? - kort og vejledning (fjordland.dk)
  

Vådområder på mineraljord etableres typisk i lavtliggende dyrkede arealer nær vandløb og søer, hvor jorden har et kulstofindhold under 6 %. Disse arealer oversvømmes periodevist, hvilket skaber forhold, hvor vandplanter kan etablere sig, og næringsstoffer kan tilbageholdes. 

Når dyrkningen ophører, og dræn afbrydes, vil de periodevise iltfrie forhold nedsætte nedbrydningen af organisk materiale i jorden. Det betyder, at udledning af CO₂ og i nogle tilfælde også lattergas mindskes, særligt hvis området tidligere har været anvendt til intensivt landbrug med gødskning og jordbearbejdning. Dog kan metan dannes i de oversvømmede områder, især i sommerhalvåret, hvor temperaturen stiger. Denne metanudledning afhænger af, hvor ofte og hvor længe området står under vand.

Der er stadig en vis usikkerhed om, hvad klimaeffekten er under danske forhold, da der er meget få undersøgelser på mineraljord. Internationale undersøgelser viser dog, at metan emissionen i vådområder med periodisk oversvømmelse er væsentligt lavere end i områder, som permanent står under vand. I Danmark vil et vådområde på mineraljord typisk stå under vand i vinterhalvåret, når de lave temperaturer reducerer metanproduktionen, så der er lavere risiko for udledning af metan. Samlet set vil udtagning til vådområde have en positiv klimaeffekt, da det både reducerer udledningen af CO₂ og lattergas og samtidig bidrager til at tilbageholde næringsstoffer som kvælstof og fosfor.

Reduceret emission: N og C tabseffekter fra jord
Kan beregnes i ESGreen Tool: Nej

Læs mere:

• Drænvirkemidler: Økologer har del i en kollektiv opgave (icoel.dk)
• Fakta om vådområder (Udtagningskonsulenterne.dk PDF 2 sider)
• Vådområder fungerer som støttepuder i landskabet (Landbrugsinfo.dk, PDF 6 sider)

Permanent udtagning af dyrkede arealer ændrer dem til tør natur med permanent græsdække, der med fordel kan afgræsses. Når gødskning ophører, vil lattergasudledningerne reduceres, og samtidig vil nitratudvaskning mindskes, hvorfor dette tiltag også har positive miljøeffekter. Et græsningstryk på 0,5 - 1 DE/ha vurderes at være passende niveau, så udvaskning af næringsstoffer stadig er lav, og hvor græsning bidrager positivt til biodiversiteten, når det forhindrer arealet i at springe i krat og skov.

Når jorden ikke længere bearbejdes, og der ikke tilføres kalk, mindskes også udledning af CO₂. Et veletableret plantedække vil med tiden kunne opbygge kulstof i jorden. Dog mangler der stadig tilstrækkelige danske undersøgelser til præcist at vurdere, hvor meget kulstof, der potentielt kan lagres under disse forhold. 

Reduceret emission: Kulstofbinding i jorden: 550 kg CO₂ ækv./ha. Ingen jordbearbejdning: 361 kg CO₂ ækv/ha. N og C tabseffekter fra jord.
Kan beregnes i ESGreen Tool: Ja

Læs mere:

• Nu kan du søge permanent ekstensivering (lbst.dk)
  
• Klimavirkemidler i økologisk landbrug – en oversigt (icoel.dk)

Braklægning i sædskiftet omfatter f.eks. slåningsbrak eller blomsterbrak, der efterfølger almindelig landbrugsmæssig drift med for eksempel korn, men kan også etableres på ekstensivt arealer med f.eks. græs. 

I braklægningsåret på arealer i omdrift tilføres der ikke gødning . Dermed reduceres kvælstofudvaskning og indirekte lattergasudledning. Braklægning vil reducere jordbearbejdning i brakperioden, hvilket reducerer forbruget af brændstof. 

Forskning peger på, at braklægning kan reducere udvaskning med 37 - 54 kg N/ha, afhængigt af driften at det areal, der braklægges. Herudover vil mindre intens jordbearbejdning i brakperioden medføre en  reduktion af drivhusgasser på samlet 361 kg CO₂ ækv/ha.

Det vurderes, at braklægning ikke har nogen positiv effekt på jordens kulstoflagring, da reduceret tilførsel af gødning reducerer plantevæksten, og der forventes derfor ikke et øget kulstofinput til jorden. 

Effekten af braklægning i sædskiftet afhænger af, hvilken gødningspraksis og afgrøde, braklægningen erstatter. Hvis braklægning efterfølger ekstensiv drift af arealer eller arealer med græs, vil både miljø- og klimaeffekten af braklægning være ubetydelig. 

Reduceret emission: N og C tabseffekter fra jord. Samlet reduktion: 1385 kg CO₂ ækv/ha/år.
Kan beregnes i ESGreen Tool: Ja

Læs mere:

• Udnyt dine udtagne markarealer bedst muligt (icoel.dk)
• Skab nytte på dine 4 % ikke-produktive arealer (icoel.dk, PDF 2 sider)
• GLM 8 - få størst værdi for natur og landbrugsdrift (icoel.dk PDF 4 sider)