Selvforsyning med foder på økologiske malkekvægbedrifter

Selvforsyningsgraden er i gennemsnit 77 % på øko-bedrifter, og der er ikke sammenhæng mellem afkastningsgrad og selvforsyning.

Af Arne Munk

Øget selvforsyning bliver ofte set som vejen til et mere klimavenligt og fossiltfrit økologisk landbrug, hvor vi i højere grad er selvforsynende med energi og foder. Dermed reducerer vi foderimport af bl.a. ikke europæisk soja og øger anvendelsen af danske fodermidler, herunder kløvergræs, ært, lupin og hestebønner.

Selvforsyningsgrad – hvad er det?

Selvforsyning med foder kan være defineret som:

foder fra egen landbrugsbedrift
foder fra egen bedrift samt nabosamarbejde
foder fra egen bedrift og nærområde som kan være fx Danmark

I denne opgørelse har vi defineret selvforsyning som andelen af foder dyrket i Danmark i forhold til det totale årlige foderforbrug pr. ko. Datagrundlaget er 176 driftsregnskaber for 2020 på heltidsbedrifter med økologisk mælkeproduktion, som har leveret 7.500-15.000 kg EKM pr. ko.
Eget grovfoder og indkøbt grovfoder samt eget korn kan altid betragtes som selvforsyning, når vi definerer selvforsyning, som andelen af foder produceret i Danmark. Tilsvarende gælder hjemmedyrket ”kraftfoder”, fx ærter, hestebønner, lupiner og raps.
Indkøbte fodermidler, som korn og kraftfoder, er vanskeligere at forholde sig til. Indkøbt korn fra foderstoffirmaer kan være importeret fra udlandet, men det kan også være dyrket i Danmark. Tilsvarende gælder indkøbt kraftfoder, som oftest vil være sammensat af både importerede og dansk dyrket fodermidler. I opgørelsen af selvforsyningsgraden har vi som udgangspunkt forudsat, at ingen af de indkøbte fodermidler (korn og kraftfoder) medregnes som selvforsyning.

Opdeling brugt i denne opgørelse:

Selvforsyning
• Eget grovfoder
• Indkøbt grovfoder
• Eget korn
• Eget ”kraftfoder” fx ærter, hestebønner, lupiner og raps

Indkøb
• Nettoindkøbt korn (indkøbt korn minus eventuelt salg af korn)
• Indkøbt kraftfoder (kraftfoderblandinger, rene råvarer)

Selvforsyningsgraden er i gennemsnit 77 % på øko-bedrifter

Selvforsyningsgraden opgjort i kg tørstof for de 176 økologiske landbrugsbedrifter (sorteret efter stigende selvforsyningsgrad) er vist i figur 1. Den gennemsnitlige selvforsyningsgrad er 77 %, men jf. ovenstående vil den i praksis formentligt være større, da en del af det indkøbte korn og kraftfoder kan være dyrket i Danmark. Spredningsgrafen viser også, at 1/3 af de økologiske mælkeproducenter har en selvforsyningsgrad på 80 % eller mere.

Figur 1. Selvforsyningsgraden i 2020 opgjort i kg tørstof for 176 økologiske mælkebedrifter sorteret efter stigende selvforsyningsgrad

I figurerne 2, 3 og 4 er de 176 bedrifter inddelt i 10 fraktiler efter stigende selvforsyningsgrad. Der indgår dermed 17-18 bedrifter i hver fraktil. Den vandrette akse viser den gennemsnitlige selvforsyningsgrad for hver af de 10 fraktiler, fx 67 % for 0-10 procentfraktilen til venstre og 92 % for 90-100 procentfraktilen til højre i figurerne.

Andelen af eget korn som foder er høj på bedrifter med høj selvforsyningsgrad

Fodermidlernes andel af det totale foderforbrug er vist i figur 2. Det ses bl.a., at bedrifter med en lav selvforsyningsgrad i gennemsnit, stort set ikke indkøber grovfoder. Det indkøbte foder udgøres primært af korn og kraftfoder. Bedrifter med meget høj selvforsyningsgrad opnår det ved at have en høj andel af eget korn og ved at indkøbe forholdsvis meget grovfoder.

Figur 2. Fodermidlernes gennemsnitlige andel af foderforbruget, opgjort i kg tørstof, for 10 fraktiler med 176 bedrifter inddelt efter stigende selvforsyningsgrad

Bedrifter med høj selvforsyning har et højere areal pr. årsko med afgrøder

Areal (gennemsnitlig) pr. årsko med afgrøder i markbruget for hver af de 10 fraktiler er vist i figur 3.

Proteinafgrøder dyrkes i et vist omfang på kvægbedrifter med en høj selvforsyningsgrad, hvilket ikke er overraskende. Det gælder især hestebønner, som udgør fra 0,04 - 0,07 ha pr. årsko i gennemsnit for de fire fraktiler med højeste selvforsyningsgrad.

Det gennemsnitlige markareal varierer fra 1,04 til 1,69 ha pr. årsko. Det gennemsnitlige markareal for alle 176 bedrifter er på 1,39 ha pr. årsko. Heraf er 0,67 ha med kløvergræs i omdrift og 0,32 ha med korn.

Figur 3. Det gennemsnitlige areal pr. årsko med afgrøder i markbruget for 10 fraktiler med 176 bedrifter inddelt efter stigende selvforsyningsgrad

Afkastningsgrad og selvforsyning hænger ikke sammen

Foderomkostningerne i gennemsnit pr. kg EKM og mælkeydelse pr. ko for hver af de 10 fraktiler er vist i figur 4. Der er ikke en klar forskel i de gennemsnitlige foderomkostninger mellem fraktilerne for selvforsyningsgraden. Tilsvarende gælder mælkeydelsen, dog er der en tendens til faldende mælkeydelse pr. ko ved høj selvforsyningsgrad. For begge parametre er der stor spredning indenfor fraktilerne.

Afkastningsgraden (afkast på investeret kapital) for bedrifterne i de 10 fraktiler varierer fra 2,6 - 4,1 %. Også for denne parameter er der stor spredning mellem bedrifterne indenfor fraktilerne, og der er ingen sammenhæng mellem afkastningsgrad og selvforsyningsgrad i opgørelsen fra 2020 med de 176 økologiske mælkebedrifter.

Figur 4. De gennemsnitlige foderomkostninger pr. kg EKM og mælkeydelse leveret pr. ko for 10 fraktiler med 176 bedrifter inddelt efter stigende selvforsyningsgrad Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med SEGES Innovation.

Del på Facebook Del på LinkedIn