Udgivet 19.09.2022
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Lupinfrø som foder til malkekøer
Udfasning af soja og et ønske om mere lokalt produceret foder gør det aktuelt at fodre højtydende økologiske malkekøer med lupin. Der er gode erfaringer med lupin både fra praksis og fra forsøgsresultater.
Af Irene Fisker
Samme mælkeydelse, men evt. lavere proteinprocent
Klimaaftrykket ved dyrkning, forarbejdning og transport er ofte lavere for hjemmeavlet proteinfoder. Det samme gælder foderprisen. Derfor kan lupin være et fordelagtigt valg trods risikoen for lidt lavere ydelse eller proteinprocent. I praksis er der gode erfaringer med at anvende 1-2 kg lupin i foderrationen til økologiske malkekøer.
Mælkeydelsen kan opretholdes i kg, når soja, raps eller solsikke skiftes ud med 2-3 kg lupin, men proteinprocenten i mælken vil eventuelt falde. Det tyder resultater af 4 nyere forsøg på, og det er også i overensstemmelse med en metaanalyse, som viste, at ombytning af soja med lupin gav samme mælkeydelse, men lavere proteinprocent. Et tidligere review fandt derimod, at ombytning af soja eller raps med lupin kunne resultere i et mindre fald i både foderoptagelse, mælkeydelse og proteinprocent.
Fototekst: I praksis dyrker man ofte lupin sammen med vårhvede. Efter findeling er afgrøden klar til at komme i mixervognen.
Lupin - højt indhold af fedt og protein
Dyrkning af lupin giver generelt et lavere markudbytte end hestebønner, men lupinfrøene har et højere indhold af både protein og fedt. For at kunne vurdere klimaeffekten og produktionsøkonomien ved at anvende lupin som foder, må man have kendskab til, hvordan lupin fungerer i foderet til malkekøer. Der er gode erfaringer fra praksis og i afsnittet ”Resultater fra litteraturen” kan du læse om forsøgsresultater fra en metaanalyse, et review samt 4 nyere forsøg om lupin til malkekøer.
Alkaloider i lupin
Søde lupinsorter har et lavt indhold af alkaloider (f.eks. 500 mg alkaloid/kg frø), og det burde ikke give problemer i forhold til køernes vomomsætning og sundhed.
Bitre lupinsorter kan indeholde f.eks. 10.000 mg/kg frø eller mere. Grænsen for alkaloidindhold i lupin til humant brug er i flere lande sat til 200 mg/kg frø. Når der tages nye sorter ind i fodringen, skal man naturligvis være opmærksom på alkaloidindholdet.
Resultater fra litteraturen
Smalbladet lupin, som er den mest anvendte i Danmark, og som typisk indeholder 32-38 pct. råprotein og 6 pct. fedt, er undersøgt i nogle af forsøgene. I andre forsøg indgik hvid lupin, som udmærker sig ved et højere indhold af fedt (10 pct.), men som modner sent i Danmark pga. dyrkningsbetingelserne her.
Resultat af meta-analyse: samme ydelse men lavere proteinprocent
En meta-analyse baseret på forsøg i perioden 1974-2020 undersøgte bælgsæd som et foderalternativ til soja (Mendowski et al, 2021). Der indgik 13 forsøg med ombytning af soja med lupin i meta-analysen, og resultaterne for mælkeproduktionen varierede. Samlet set var der ingen forskel i mælkeydelse i kg, men proteinprocenten i mælken faldt med 0,12 procentenheder. Der var ikke forskel på N-udnyttelsen opgjort som N i mælk/N i foder.
Review konklusion: Let fald i mælke- og proteinydelse
Halmemies et al (2017) samlede som en del af en større litteraturgennemgang resultater fra seks forsøg med lupin i perioden 1993-2017. De fandt, at ombytning af raps eller soja med lupin resulterede i 1-5 pct. lavere foderoptagelse og 0-6 pct. lavere mælkeydelse. Fedtydelsen var uændret, mens proteinydelsen faldt 2-9 pct. Det er vigtigt at bemærke, at der er forskel på lupinsorter, og at de har udviklet sig gennem årene.
Polsk forsøg: 2 kg smalbladet lupin gav samme mælkemængde som soja
I forsøg med 60 Holstein-malkekøer blev 1 kg hvede, 0,5 kg rapsskrå og 0,5 kg sojaskrå i foderrationen erstattet af 2 kg smalbladet lupin, se tabel 1a og tabel 1b (Bryszak et al., 2020). Lupinfrøene var formalet og presset i piller. Der var ingen forskel i mælkemængde eller kg EKM, dog var EKM-ydelsen numerisk lavere. Køerne på lupinrationen sluttede derimod med højere huldkarakter efter 60 dages forsøgsperiode.
Indholdet af metanproducerende bakterier i vommen var lavere og der var en mindre metanproduktion beregnet ud fra indholdet af flygtige fedtsyrer i vomvæsken. Forfatterne skriver, at det kan skyldes biologisk aktive stoffer i lupinfrøene. I NorFor giver en ombytning af hvede, raps og soja med lupin ikke en reduktion i den beregnede enteriske metan. I forsøget øgede tildelingen af lupin desuden andelen af umættede fedtsyrer i mælken, hvilket også er set i andre forsøg.
Den smalbladede Tango-variant i forsøget af Bryszak indeholdt 280 mg alkaloid/kg frø.
Tabel 1a. Fodersammensætning i forsøget af Bryszak et al. (2020). Antal køer: 30 fik kontrol foder, 30 fik rationen med 2 kg lupin.
|
Foderration |
Kontrol |
2 kg lupin |
|
Græsensilage + majsensilage + roepulp + mask, % af ts |
71,6 |
69,8 |
|
Hvede + rapsskrå + sojaskrå, % af ts |
28,4 |
20,8 |
|
Lupin, % af ts |
- |
9,4 |
|
Råprotein, g/kg ts |
189 |
185 |
Tabel 1b. Produktionsresultater i forsøget af Bryszak et al. (2020). Antal køer: 30 fik kontrol foder, 30 fik rationen med 2 kg lupin.
|
Resultater |
Kontrol |
2 kg lupin |
P-værdi |
|
Foderoptagelse, kg ts (restriktiv tildeling) |
21 |
21 |
|
|
Mælkemængde, kg/dag |
32,2 |
32,6 |
0,77 |
|
EKM, kg/dag |
31,8 |
30,5 |
0,42 |
|
Fedt i mælk, % |
3,82 |
3,62 |
0,25 |
|
Protein i mælk, % |
3,35 |
3,28 |
0,24 |
|
Huldpoint |
2,87 |
3,13 |
Finsk forsøg: 2,8 kg lupin gav samme mælkemængde som rapsskrå og hestebønne
Foderrationer, hvor proteintilskuddet bestod af enten rapsskrå, hestebønne eller lupin, blev sammenlignet (Kuoppala et al., 2021). Der var også en ration helt uden proteintilskud. Der indgik kun fire Nordic Red-køer, men hver ko fik alle fire rationer på skift (romerkvadrat-forsøg). Alle kraftfodermidler i hver ration blev blandet sammen og pelleteret og opfodret separat fra grovfoderet, som bestod af græsensilage.
Foderoptagelsen af ensilage var numerisk lavere for rationer med lupin end med rapsskrå og hestebønne, se tabel 2b. Alligevel var der ikke forskel på mælkeydelse eller kg EKM. Dog var der tendens til at lupin og hestebønne gav en lavere proteinydelse end rapsskrå. Som forklaring peger forfatterne på den højere nedbrydningsgrad af protein i vommen for lupin og hestebønne. Der var ikke forskel på energieffektivitet eller N-udnyttelse for de forskellige foderrationer. Det er vanskeligt at forklare, hvorfor der ikke var større effekt af proteintilskud generelt i forsøget.
Tabel 2a. Sammensætning af kraftfoderdelen i forsøget af Kuoppala et al. (2021)
|
Ingen tilskud |
Raps-skrå |
Heste-bønne |
Lupin |
|
|
Byg + havre + roepulp, % af kraftfoder (tørstof) |
100 |
75,1 |
69,7 |
72,7 |
|
Proteintilskud, % af kraftfoder (tørstof) |
- |
24,9 |
30,3 |
27,3 |
|
Råprotein i kraftfoder, g/kg ts |
110 |
169 |
164 |
170 |
|
Råfedt i kraftfoder, g/kg ts |
19,2 |
34,3 |
21,6 |
33,0 |
Tabel 2b. Produktionsresultater i forsøget af Kuoppala et al. (2021)
|
Ingen tilskud |
Raps-skrå |
Heste-bønne |
Lupin |
P-værdi* |
|
|
Optag af græsensilage, kg ts |
12,0 |
13,1 |
13,0 |
12,1 |
0,074 |
|
Optag af kraftfoder, kg ts (restriktiv tildeling) |
10,5 |
10,6 |
10,6 |
10,4 |
|
|
Mælk, kg/dag |
33,0 |
35,4 |
34,6 |
35,4 |
0,560 |
|
EKM, kg/dag |
34,5 |
34,6 |
34,2 |
34,6 |
0,819 |
|
Fedt i mælk, % |
4,55 |
3,99 |
4,14 |
4,08 |
0,261 |
|
Protein i mælk, % |
3,17 |
3,21 |
3,16 |
3,03 |
0,066 |
|
Energieffektivitet** |
0,625 |
0,588 |
0,580 |
0,616 |
0,402 |
|
N i mælk/N i foder, % |
32,8 |
28,3 |
27,7 |
28,1 |
0,416 |
* P-værdi for rapsskrå versus hestebønne og lupin
** Energi i mælk/(ME optag – ME vedligehold)
Fransk forsøg: 3,3 kg hvid lupin - samme mælkemængde, men lavere proteinprocent
Rationer med sojaskrå blev sammenlignet med rationer med rå, hvid lupin og to typer varmebehandlet hvid lupin (Mendowski et al., 2019), se tabel 3a. Der indgik 4 Holstein-køer, som hver fik alle foderrationer på skift (romerkvadrat). Lupinfrøene blev blandet med 10 pct. hørfrø, formalet og anvendt rå eller ekstruderet ved enten 140 eller 160 grader. Lupin har et forholdsvist lavt indhold af aminosyren methionin. Derfor blev køerne i forsøget af Mendowski et al. (2019) tildelt vombeskyttet methionin i form af produktet MetaSmart.
Foderoptagelsen var lavere på lupinholdene, men mælkemængden var ikke forskellig. Proteinprocenten var dog lavere på alle lupinholdene, og derudover resulterede den varmebehandlede lupin i lavere fedtprocent. Fedtprocenten var generelt meget lav i forsøget. Formålet med at varmebehandle lupin var at sænke nedbrydningsgraden af protein i vommen og dermed øge aminosyreflowet til tyndtarmen, men det havde altså ingen positiv virkning på mælkeproduktionen.
I et tidligere dansk forsøg sammenlignede man rationer med rå og varmebehandlet smalbladet lupin, og her var der tendens til højere mælkeydelse, når lupinen var toasted. Proteinprocenten i mælken var dog signifikant lavere (Mogensen et al. 2008).
Tabel 3a. Fodersammensætning i forsøget af Mendowski et al. (2019)
|
Foderration |
Sojaskrå |
Rå lupin |
Lupin 140°C |
Lupin 160°C |
|
Majsensilage + græsensilage + hø + roepulp, % af ts |
70,8 |
70,8 |
70,8 |
70,8 |
|
Formalet majs, % af ts |
17,7 |
10,5 |
10,5 |
10,5 |
|
Sojaskrå, % af ts |
11,3 |
|
|
|
|
90% lupin/10% hør, % af ts |
|
18,5 |
18,5 |
18,5 |
|
Urea, % af ts |
0,25 |
0,25 |
0,25 |
0,25 |
|
Råprotein, g/kg ts |
146 |
146 |
146 |
146 |
|
Råfedt, g/kg ts |
26 |
45 |
45 |
45 |
Tabel 3b. Produktionsresultater i forsøget af Mendowski et al. (2019)
|
Sojaskrå |
Rå lupin |
Lupin 140°C |
Lupin 160°C |
P-værdi* |
|
|
Foderoptagelse, kg ts/dag |
21,3 |
19,6 |
19,9 |
19,1 |
0,048 |
|
Mælkeydelse, kg/dag |
29,4 |
29,4 |
30,6 |
29,4 |
0,813 |
|
Fedt i mælk, % |
3,26 |
3,24 |
2,70 |
2,92 |
0,016 |
|
Protein i mælk, % |
3,15 |
2,92 |
2,92 |
2,92 |
0,009 |
|
N mælk/N foder, % |
30 |
31 |
31 |
31 |
0,473 |
*P-værdi for sojaskrå versus lupin
Russisk forsøg: Hvid lupin gav mere mælk end solsikkeskrå+rapskage
Produktionen igennem en hel laktation blev sammenlignet hos køer, som fik kraftfoder med 0, 18, 24 eller 30 pct. hvid lupin (Buryakov et al., 2019). Lupin erstattede solsikkeskrå og rapskage, se tabel 4a.
Mælkeydelsen var numerisk højere ved alle rationer med lupin, og forfatterne skriver, at køerne, som fik 24 pct. lupin i kraftfoderet, havde en signifikant højere mælkeydelse end kontrolholdet. N-effektiviteten faldt ikke med op til 24 pct. lupin i kraftfoderet. Foderets næringsstofsammensætning, typen af grovfoder og foderoptagelsen er ikke oplyst.
Tabel 4a. Sammensætning af kraftfoderdelen i forsøget af Buryakov et al. (2019). Der var 7 køer på hver behandling.
|
Kontrol |
18% lupin |
24% lupin |
30% lupin |
|
|
Majs+byg+hvedeklid+mineraler |
68,2 |
71,9 |
70,0 |
70,0 |
|
Hvid lupin |
- |
18,0 |
24,0 |
30,0 |
|
Solsikkeskrå |
20,0 |
3,2 |
6,0 |
- |
|
Rapskage |
11,2 |
6,9 |
- |
- |
Tabel 4b. Produktionsresultater i forsøget af Buryakov et al. (2019). Der var 7 køer på hver behandling, og der er ikke angivet P-værdi.
|
Kontrol |
18% lupin |
24% lupin |
30% lupin |
|
|
Mælkeydelse, kg/dag |
27,3 |
28,4 |
28,9 |
28,1 |
|
Fedt% i mælken |
4,21 |
4,21 |
4,27 |
4,21 |
|
Protein% i mælken |
3,36 |
3,41 |
3,52 |
3,43 |
|
N i mælk/N i foder, % |
28,1 |
28,3 |
30,5 |
26,5 |
Referencer
Bryszak et al., 2020. Lupinus angustifolius seed meal supplemented to dairy cow diet improves fatty acid composition in milk and mitigates methane production. Animal Feed Science and Technology 267 (2020) 114590.
Buryakov et al, 2019. Efficiency of white lupin grain in composition of feed for dairy cattle. Engineering for rural development, Jelgava, 22.-24.05.2019, p. 407-412.
Halmemies-Beauchet-Filleau et al., 2018. Review: Alternative and novel feeds for ruminants: nutritive value, product quality and environmental aspects. Animal 12:52, p. 295-309.
Kuoppala et al., 2021. Effects of faba bean, blue lupin and rapeseed meal supplementation on nitrogen digestion and utilization of dairy cows fed grass silage-based diets. Animal 15 (2021) 100300.
Mendowski et al., 2019. Effects of replacing soybean meal with raw or extruded blends containing faba bean or lupin seeds on nitrogen metabolism ad performance of dairy cows. J. Dairy Sci. 102:5130-5147.
Mendowski et al., 2021. Raw or technologically treated proteaginous seeds as alternatives to soybean meal for dairy cows: Comparative evaluation by meta-analysis of in situ and in vivo digestive parameters, nitrogen partition and dairy performance. Animal Feed Science and Technology 271 (2021) 114758.
Mogensen, L., Lund, P., Kristensen, T. & M.R. Weisbjerg, 2008. Effects of toasting blue lupins, soybeans or barley as supplement for high-yielding, organic dairy cows fed grass-clover silage ad libitum. Livestock Science 115, p. 249-257.
Måske er du også interesseret i
17.11.2026
Slætstrategien på din øko-bedrift påvirker grovfoderets udbytte og kvalitet
Med en god slætstrategi kan du påvirke kvalitet og udbytte af årets græsslæt og dermed også behovet for tilskudsfoder.
Læs mere om Slætstrategien på din øko-bedrift påvirker grovfoderets udbytte og kvalitet
29.09.2026
Lokal mangel på økologisk grovfoder
Overvej et ekstra slæt, så rug, indkøb kvalitetsgrovfoder eller reducer besætningen, hvis du mangler grovfoder på bedriften.
Læs mere om Lokal mangel på økologisk grovfoder
10.11.2026
Varmestress hos økologiske køer på græs kan forebygges med vand og skygge
Natafgræsning kan være en fordel på meget varme sommerdage, da det kan være med til at sikre en høj græsoptagelse hos køerne. Samtidig er det afgørende, at køerne har let adgang til vand og skygge.
Læs mere om Varmestress hos økologiske køer på græs kan forebygges med vand og skygge
17.11.2026
Frostfri drikkevandsforsyning på kvægbedrifter
Dyrene skal altid have adgang til frisk drikkevand, både nat og dag. Der kan derfor være behov for at frostsikre vandforsyningen og drikkevandet i vinterperioden.
Læs mere om Frostfri drikkevandsforsyning på kvægbedrifter
17.11.2026
Aktivitetsloggere til kalve har stort potentiale
Aktivitetssensorer afprøves lige nu på kalve i ko-kalv kontakt systemer med lovende resultater.
Læs mere om Aktivitetsloggere til kalve har stort potentiale
17.11.2026
Fravænning i ammetantesystemer
Ved gradvis fravænning i ammetantesystemer er det vigtigt at tage højde for aldersspredningen af kalvene.
Læs mere om Fravænning i ammetantesystemer
17.11.2026
Ko-kalv kontakt på halvtid - kalvene mangler natmaden
Kalve, som går med deres ko om dagen, men ikke om natten, kan vise tegn på sult. Det viser et adfærdsstudie.
Læs mere om Ko-kalv kontakt på halvtid - kalvene mangler natmaden
17.11.2026
Management af ko og kalv i økologisk mælkeproduktion baseret på naturlig adfærd
Lær dyrenes adfærd at kende og udnyt det til at tilgodese deres behov.
Læs mere om Management af ko og kalv i økologisk mælkeproduktion baseret på naturlig adfærd
17.11.2026
Når kalven er med koen på græs
Ko-kalv-opstaldning kan med fordel afprøves om sommeren.
Læs mere om Når kalven er med koen på græs
17.11.2026
Sundhed og sygdom i ko-kalv-systemer
Management er altafgørende for dyrenes sundhed i ko-kalv systemer.
Læs mere om Sundhed og sygdom i ko-kalv-systemer
17.11.2026
Antibiotikaforbrug i den økologiske mælkeproduktion
Antibiotikaforbruget i danske økologiske malkekvægsbesætninger har været generelt faldene over de sidste mange år
Læs mere om Antibiotikaforbrug i den økologiske mælkeproduktion
24.09.2026
Regler for strøelse hos økologisk kvæg i sengebåse
Liggepladsen skal være bekvem, ren og tør for alle dyregrupper på kvægbedriften. Derfor kontrolleres mængden af strøelse i alle staldtyper og vurderer trykskader, hårafslid og renhed hos køer og kvier.
Læs mere om Regler for strøelse hos økologisk kvæg i sengebåseTilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.