Udgivet 21.10.2024
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Har du tilføjet nye tillæg til eksisterende øko-tilsagn fra 2024?
Når du, for sidste gang, har søgt om at tilføje nyt frugt/bær-tillæg eller tillæg for reduceret kvælstoftilførsel til et eksisterende, flerårigt tilsagn om økologisk arealtilskud, der udløber 31. august i 2025, er der en række betingelser, du skal være opmærksom på..
Af Birgit Ingvorsen
Ansøgningsperioden var 3. juli til 26. september 2024. Nye tilsagn om tillæg begynder 1. september 2024 og udløber samtidig med det eksisterende basistilsagn.
Betingelser for frugt/bær-tillæg
Tillægget udbetales kun til arealer med godkendte nødde-, frugt- eller bærafgrøder, og træer eller buske skal være plantet senest ved ansøgningsfristen for Fællesskema i april 2025, hvis du har søgt om at tilføje et tillæg i denne runde. Du søger tillæg til hele marken, selv om det kun er en del af den, der skal tilplantes med træer/buske. I forbindelse med udbetaling opdeles marken og indberettes med de relevante afgrødekoder.
- Der skal være mindst 0,3 ha sammenhængende areal med samme tilskudssats og i samme markblok.
- Hovedafgrøden skal opfylde det fastsatte mindste plantetal for den enkelte afgrøde, og den skal være jævnt fordelt over hele marken.
- Hovedafgrøden skal være på arealet i hele tilsagnsåret indtil 31. august. Arealet skal fremstå som plejet kultur i veldefinerede rækker, der dyrkes med henblik på høst af frugt, bær eller nødder.
Tillæg til økologisk produktion af frugt, bær og nødder
Betingelser for N-tillæg
Bedriften skal være tilmeldt Register for Gødningsregnskab for at få tillæg for reduceret kvælstoftilførsel.
- Der må maksimalt tilføres 65 kg udnyttet N pr. ha i gennemsnit på alle bedriftens harmoniarealer inklusiv eventuelle ikke-økologiske arealer.
- Ved ansøgning om udbetaling af N-tillæg skal der indsendes gødningskvoteberegning (GKEA) via Tast selv, og det er et krav, at der indberettes gødningsregnskab rettidigt. Du skal opbevare gødningsregnskab og gødningskvoteberegning i fem år efter udbetaling.
Find ansøgningsskema og læs mere om ordningen økologisk arealtilskud i Tilskudsguiden:
Økologisk Arealtilskud - flerårige tilsagn (lbst.dk)
Basistilsagn om Økologisk Arealtilskud udløb 31. august 2024
Du kan ikke søge nye basistilsagn om Økologisk Arealtilskud. Hvis tilsagnet er udløbet i år, kan du i stedet søge tilskud og tillæg under den nye bio-ordning økologisk arealstøtte i Fællesskema 2025.
Yderligere information
Læs om bio-ordningen økologisk arealstøtte i tilskudsguiden Økologisk arealstøtte (lbst.dk)
Læs mere om økologisk arealstøtte:

Måske er du også interesseret i

20.02.2025
Regler for tilskud til skovlandbrug
Skovlandbrug som dyrkning af træer og/eller buske i kombination med landbrugsafgrøder, kan på forskellige måde være støtteberettigede til grundbetaling og økologitilskud.
Skovlandbrug
Afgrøder
Tilskud

20.02.2025
Tillæg til økologisk produktion af frugt, bær og nødder
Det er muligt at søge et tillæg på 4.000 kr. pr. hektar, der enten skal kombineres med bio-ordningen økologisk arealstøtte eller med et eksisterende 5-årigt tilsagn om økologisk arealtilskud.
Tilskud
Frugt, bær og nødder

03.03.2025
Økologisk arealstøtte 2025
Du kan søge tilskud under bio-ordningen økologisk arealstøtte i Fællesskemaet senest 23. april. Der er ikke ændringer i forhold til 2024.
Tilskud

04.03.2025
Økologisk arealstøtte - endelige støttesatser for 2023
Landbrugsstyrelsen har meldt de endelige tilskudssatser pr. hektar for grundbetaling og bio-ordninger for 2023 ud.
Tilskud

29.10.2024
Udskudt frist for ansøgning om tilskud til Permanent ekstensivering
Det er muligt at søge tilskud til permanent ekstensivering af landbrugsjord frem til 31. oktober 2024.
Tilskud
Planteavl

24.09.2024
Tilskud til Pleje af græs- og naturarealer
Det er muligt at søge plejegræstilskud og pilotordningen ”tillæg til naturværdi” frem til 26. september 2024.
Tilskud

05.09.2024
Bevar økologicertifikatet ved skattefri virksomhedsomdannelse
Landbrugsstyrelsen ændrer praksis for at sikre den kontinuerlige økologiske drift og undgå en model med skuffeselskaber.
Tilskud
Kontrol

16.09.2024
Afgræsning med ikke-økologiske dyr på økologiske marker
Ikke-økologiske dyr kan afgræsse økologiske marker i en begrænset del af året. Dokumentation og erklæring fra ejeren af dyrene skal opbevares på bedriften.
Kvæg
Får
Heste
Geder
Tilskud

16.09.2024
Grundvandsbeskyttelse og økologisk drift
Økologisk drift kan beskytte grundvandet, fordi der ikke bruges pesticider, og gødningsforbruget er reduceret. Der er dog nogle økonomiske forhold, du skal være opmærksom på.
Tilskud
Kontrol

16.09.2024
Ko-præmie kan søges frem til 21. maj
Du kan søge om ko-præmie, hvis du har registreret mindst 20 køer i CHR inden fristen for forsinket indsendelse eller ændring af fællesskemaet, og er aktiv landbruger.
Tilskud
Kvæg

16.09.2024
Økologicertifikat 2024: Tjek oplysningerne
Alle økologiske jordbrugsbedrifter skal indberette oplysninger i økologiskema senest 26. april. Herefter udsteder Landbrugsstyrelsen det årlige Økologicertifikat.
Tilskud
Kontrol
Kontrol og certificering