Udgivet 15.01.2025
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Økologisk arealstøtte 2025
Du kan søge tilskud under bio-ordningen økologisk arealstøtte i Fællesskemaet senest 23. april. Der er ikke ændringer i forhold til 2024.
Af Birgit Ingvorsen
Nye eller eksisterende økologiske producenter, som har påbegyndt omlægning af marker til økologisk produktion senest 1. januar, kan søge tilskud under bio-ordningen økologisk arealstøtte for kalenderåret 2025. Økologiske producenter, hvis tilsagn om økologisk arealtilskud er udløbet 31. august 2024, kan ligeledes søge om støtte til fortsat økologisk drift under bio-ordningen.
Du skal søge tilskud i Tast selv senest 23. april 2025. Alle økologiske producenter skal desuden indsende den årlige indberetning i Økologiskemaet for at opretholde økologisk certificering.
Bio-ordningen økologisk arealstøtte - forkortet ØA-BIO - består af en basisordning og tillæg for omlægning, frugt-/bærproduktion samt reduceret kvælstoftildeling. Alle udbetalinger kan variere afhængigt af, hvor mange der søger ordningen, og fastsættes endeligt umiddelbart inden udbetaling.
Tilskudssatser
Tilskud og den maksimale fleksibilitet ved under-/overansøgning er i 2024:
• Basis: 1.200 kr./ha/år + 25%
• Kvælstof-tillæg: 650 kr./ha/år +/- 10%
• Frugt-/bærtilllæg: 4.000 kr./ha/år +/- 10%
• Omlægning: 1.600 kr./ha/år i op til to år +/- 10%
Du kan se eksempler på den samlede udbetaling for økologisk arealstøtte uden grundbetaling eller øvrige bio-ordninger herunder. Se kombinationsmuligheder med grundbetaling og øvrige bio-ordninger nederst på siden.
År 1 og 2 (omlægnings-perioden), kr. pr. ha | Omlagte arealer, kr. pr. ha | |
Bedrift med basisstøtte | 2.800 (1.200 + 1.600) | 1.200 |
Bedrift med N-tillæg | 3.450 (1.200 + 1.600 + 650) | 1.850 (1.200 + 650) |
Marker med N- og frugt/bær-tillæg | 7.450 (1.200 + 1.600 + 650 + 4.000) | 5.850 (1.200 + 650 + 4.000) |
Basisordning og omlægningstillæg
Økologisk arealstøtte kan søges til omlægning af arealer hos både nye økologiske producenter og eksisterende økologiske producenter, der udvider deres bedrift. I takt med, at de eksisterende tilsagn om økologisk arealtilskud udløber senest i 2025, kan du søge den etårige ordning. Du søger hvert år i Fællesskemaet, og alle forpligtelser skal opfyldes hele kalenderåret. Søger du omlægningstillæg, vil hvert udbetalingsår efterfølges af en forpligtigelse til at drive arealet økologisk i de følgende tre kalenderår. Søges tillæg de første to år fra omlægningstidspunktet, vil der være en samlet økologiforpligtigelse på fem kalenderår.
Hvis din bedrift er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, må du maksimalt bruge 107 kg udnyttet N/ha i gennemsnit på bedriftens harmoniarealer.
Hvis der er eksisterende restriktioner, bnbo-aftaler, fredninger eller andre tilskudsordninger på dit areal, kan det have betydning for tilskuddet.
Påbegynder du omlægning af marker til økologisk produktion i perioden fra 2. januar 2025 til 1. januar 2026, kan du først søge tilskud under bio-ordningen økologisk arealstøtte i fællesskema 2026. Økologiske producenter, hvis tilsagn om økologisk arealtilskud udløber 31. august 2025, kan ligeledes søge om støtte til fortsat økologisk drift under bio-ordningen i 2026.
Tillæg for reduceret tildeling af kvælstof
Du kan kun få tillægget for reduceret kvælstoftildeling, hvis din bedrift er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Bedriftens samlede, årlige gødningsforbrug må højst være 65 kg udnyttet N/ha i gennemsnit på bedriftsniveau. Du skal hvert år udfylde og indsende skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder samt et gødningsregnskab til tiden.
Frugt/bær-tillæg inklusive nødder
Du kan få tillægget til arealer med de godkendte arter af frugt, bær og nødder, hvor hovedafgrøden opfylder krav til mindste plantetal, der er fastsat for den enkelte afgrøde. Arealet skal være en velplejet kultur i veldefinerede rækker og drives med en reel produktion af økologiske frugter nødder eller bær.
Læs mere om økologisk arealstøtte i Tilskudsguiden på lbst.dk
Betingelser for grundbetaling
Det er en forudsætning for at få økologisk arealstøtte, at der søges om grundbetaling til arealerne. Grundbetaling udgør i 2025 ca. 1.900 kr./ha til alle støtteberettigede arealer. For at få den fulde støtte i 2025, skal bedriften overholde reglerne for konditionalitet og overholde kravene for god landbrug- og miljømæssig stand, som er sammenfattet i de ti GLM-krav. Fra 2025 bliver social konditionalitet også et vilkår for at få fuld støtte. Heri indgår en række arbejdsgiverforpligtelser.
TI GLM krav i korte træk
- Opretholdelse af permanente græsarealer, referenceåret er 2018, og økologiske producenter er ikke undtaget
- Beskyttelse af vådområder og tørvejorde
- Forbud mod afbrænding af afgrødestub på omdriftsarealer
- Tre meter bræmmer langs søer og vandløb
- Pløjeforbud på jorderosionsfølsomme områder
- Jorddække i perioder med særlig risiko for forringelse af jordens dyrkningsmæssige potentiale. Dog mulighed for mekanisk ukrudtsbehandling på blandt andet økologiske arealer
- Afgrøderotation på omdriftsjord; økologiske arealer opfylder automatisk kravet
- Bevarelse af landskabstræk og forbud mod beskæring. Kravet om mindst 4 pct. ikke-produktive elementer udgår fra GLM 8 og videreføres som GLM 10.
- Beskyttelse af permanent græs i miljøsårbare områder
- Mindsteandel af ikke-produktive arealer. Udlæg af ikke-produktive elementer svarende til mindst fire pct. af omdriftsarealet – som nyt nationalt krav fra 2025. Bemærk, at andelen af småbiotoper og markkrat højst må udgøre 20 pct. af markens areal. Elementerne kan være brak, bræmmer fra GLM 4, små-biotoper, markkrat (hvis de indgik i GLM 8 i 2024) og/eller GLM-søer og fortidsminder. Ikke-produktive arealer må ikke inddrages til landbrugsaktivitet i hele kalenderåret, dog må markkrat, GLM-søer og fortidsminder med træer afgræsses
Læs mere om Konditionalitet og GLM-krav på lbst.dk.
Grundbetaling i kombination med øvrige bio-ordninger
I den danske CAP-plan er en række ordninger, som kan kombineres med økologisk arealstøtte eller kan træde i stedet for. Sammen med grundbetaling kan der udbetales støtte under tre andre bio-ordninger ud over økologisk arealstøtte.
Fire bio-ordninger – inkl. økologisk arealstøtte
• Miljø- og klimavenligt græs
Kan søges til støtteberettigede græsarealer, som er ældre end to år - også permanent græs. Græs udlagt i renbestand om foråret tæller med som år et. Tilskuddet kan ikke søges til arealer med pløjeforbud f.eks. §3, våd-/lavbundsområder eller arealer med solcelleanlæg.
• Varieret planteproduktion
Kan søges til arealer med de tilskudsberettigede afgrøder, hvis de udgør mindst fem pct. af omdriftsarealet, f.eks. jordbær, grøntsager, oliefrø (ikke raps), visse bælgsædsarter, rodfrugter, hør, hamp samt kartofler. Bedriften skal have en ekstra afgrødekategori ud over kravet om flere afgrøder i GLM 7.
• Biodiversitet og bæredygtighed
Brak og småbiotoper udover fire % i GLM 10-kravet. Småbiotoper kan etableres på både omdrifts- og ikke-omdriftsarealer. Tillægget på 1.500 kr./ha til ordningen, hvis der etableres bestøverbrak på et omdriftsareal, videreføres. Der er en række ændringer til ordningen – blandt andet at det ikke er et krav at jordbearbejde og etablere blomsterblanding efter det første år. Det er desuden præciseret at alene er tilladt selektivt at bekæmpe flyvehavre og bjørneklo. Husk at tage billeder forud for bekæmpelse - og gemme dem.
Udbetalinger – kombinationer af tilskud
Bio-ordning | Tilskud, kr./ha/år (fleksibilitet) | Økologisk arealstøtte med evt. tillæg | Grundbetaling, ca. 1900 kr./ha |
Miljø- og klimavenligt græs |
1.500 (+ 25/-10 %) |
+ | + |
Varieret planteproduktion |
615 (+ 25/-10 %) |
+ | + |
Biodiversitet og bæredygtighed |
2.740 + 1.500 (+ 35/-10 %) |
- | + |
+ Begge tilskud udbetales
- Økologisk arealstøtte udbetales ikke sammen med
Eksempel:
En økologisk græsmark, som opfylder betingelser for miljø- og klimavenligt græs, vil på en bedrift med N-tillæg i alt kunne opnå 5.250 kr./ha før beregning af fleksibilitet for de enkelte ordninger (1.200 + 650 + 1.900 + 1.500). I de to år af omlægningsperioden til økologi kan der tillægges yderligere 1.600 kr. pr. ha pr. år.
Hent faktaark
Hent faktaark Økologisk arealstøtte 2025 (PDF, fire sider)
Læs mere
Læs mere om bio-ordninger på lbst.dk
Læs mere om bio-ordninger og grundbetaling i Tilskudsguiden på lbst.dk.
Administration af reglerne
Reglerne administreres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Innovationscenter for Økologisk Landbrug tager forbehold for ændringer i praksis.

Måske er du også interesseret i

20.02.2025
Regler for tilskud til skovlandbrug
Skovlandbrug som dyrkning af træer og/eller buske i kombination med landbrugsafgrøder, kan på forskellige måde være støtteberettigede til grundbetaling og økologitilskud.
Skovlandbrug
Afgrøder
Tilskud

20.02.2025
Tillæg til økologisk produktion af frugt, bær og nødder
Det er muligt at søge et tillæg på 4.000 kr. pr. hektar, der enten skal kombineres med bio-ordningen økologisk arealstøtte eller med et eksisterende 5-årigt tilsagn om økologisk arealtilskud.
Tilskud
Frugt, bær og nødder

04.03.2025
Økologisk arealstøtte - endelige støttesatser for 2023
Landbrugsstyrelsen har meldt de endelige tilskudssatser pr. hektar for grundbetaling og bio-ordninger for 2023 ud.
Tilskud

29.10.2024
Udskudt frist for ansøgning om tilskud til Permanent ekstensivering
Det er muligt at søge tilskud til permanent ekstensivering af landbrugsjord frem til 31. oktober 2024.
Tilskud
Planteavl

21.10.2024
Har du tilføjet nye tillæg til eksisterende øko-tilsagn fra 2024?
Når du, for sidste gang, har søgt om at tilføje nyt frugt/bær-tillæg eller tillæg for reduceret kvælstoftilførsel til et eksisterende, flerårigt tilsagn om økologisk arealtilskud, der udløber 31. august i 2025, er der en række betingelser, du skal være opmærksom på.
Tilskud

24.09.2024
Tilskud til Pleje af græs- og naturarealer
Det er muligt at søge plejegræstilskud og pilotordningen ”tillæg til naturværdi” frem til 26. september 2024.
Tilskud

05.09.2024
Bevar økologicertifikatet ved skattefri virksomhedsomdannelse
Landbrugsstyrelsen ændrer praksis for at sikre den kontinuerlige økologiske drift og undgå en model med skuffeselskaber.
Tilskud
Kontrol

16.09.2024
Afgræsning med ikke-økologiske dyr på økologiske marker
Ikke-økologiske dyr kan afgræsse økologiske marker i en begrænset del af året. Dokumentation og erklæring fra ejeren af dyrene skal opbevares på bedriften.
Kvæg
Får
Heste
Geder
Tilskud

16.09.2024
Grundvandsbeskyttelse og økologisk drift
Økologisk drift kan beskytte grundvandet, fordi der ikke bruges pesticider, og gødningsforbruget er reduceret. Der er dog nogle økonomiske forhold, du skal være opmærksom på.
Tilskud
Kontrol

16.09.2024
Ko-præmie kan søges frem til 21. maj
Du kan søge om ko-præmie, hvis du har registreret mindst 20 køer i CHR inden fristen for forsinket indsendelse eller ændring af fællesskemaet, og er aktiv landbruger.
Tilskud
Kvæg

16.09.2024
Økologicertifikat 2024: Tjek oplysningerne
Alle økologiske jordbrugsbedrifter skal indberette oplysninger i økologiskema senest 26. april. Herefter udsteder Landbrugsstyrelsen det årlige Økologicertifikat.
Tilskud
Kontrol
Kontrol og certificering