Holland: Græssende køer udleder mindre metan

Koen er et udskældt produktionsdyr, når det gælder belastningen af klimaet, men resultater fra hollandsk forskning viser, at de eksisterende metoder til at beregne udledningen af metan fra køer ikke regner korrekt, hvis køerne optager græs ved afgræsning. De græssende køer udleder markant mindre metan end deres artsfæller inde i stalden. I Danmark er der lovkrav om, at økologiske køer skal på græs, og køernes græsoptag ude på markerne kan være meget stort.

- Det giver helt nye perspektiver for den samlede landbrugssektor, og her har økologien faktisk et specifikt virkemiddel til at mindske påvirkningen af klimaet, vurderer chefforsker Frank Oudshoorn fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
- Indtil nu har økologerne sendt deres køer på græs af hensyn til dyrenes velfærd, så det er en ny og ekstra gevinst, at det samtidig kan gavne klimaet, jo mere de æder derude, uddyber han.

Nye metoder til at beregne metan

Frank Oudshoorn forklarer, at de metoder, man indtil nu har anvendt til at sætte tal på køers udledning af metan giver misvisende resultater, hvis køerne optager en stor del af deres foder ved afgræsning. Her er udledningen af metan nemlig lavere, end de beregnede tal viser. Det skyldes, at de eksisterende metoder til estimering er udviklet ved at måle udledningen af metan fra køer på stald ved indendørs staldfodring.

De første resultater fra et hollandsk forskningsprojekt, som startede i 2020, har brugt udstyr, der er udviklet i New Zealand, til at måle metanudledningen fra køer ude i marken. De første dataanalyser var bemærkelsesværdige: Køer, der optager det meste af deres foderbehov ved afgræsning, udleder mindre metan end køer, der staldfodres. Studiet har foretaget målingerne med en såkaldt Green Feeder, der måler metanudledningen, når køerne lokkes ind i en foderautomat i marken. På den måde har studiet kunnet sammenligne udledningen af metan fra køer, der fik fuldfoder inde stalden, og køer, der åd frisk græs ude på marken. Studiet har fokuseret på forskellen mellem fodring med græs givet som henholdsvis ensilage og frisk græs til køerne i stalden og græs, der blev ædt direkte af koen på marken ved afgræsning.

Projektet viste, at køernes udledning af metan ved samme produktionsniveau var lavest, når køerne indtog græsset direkte fra marken – en reduktion på op til 30 pct. sammenlignet med køer, der åd græsensilage.

Mindre metan i bøvser i det fri

Forklaringen findes inde i koens vom, der omsætter forskellige typer af foder på forskellige måder, der giver mere eller mindre metan i koens bøvser. 

- En teori er, at syrebalancen i vommen påvirkes, når koen omsætter det friske græs fra marken og derfor udleder mindre metan. Det hollandske studie har også vist, at der er en mindre metanudledning, når de æder kort græs i stedet for længere græs. Det korte græs er nemmere for koen at fordøje, og når koen bruger mindre energi på at fordøje, kan koen æde mere og dermed også producere mere mælk, så det er en fordel for både økonomi og klima,” uddyber Frank Oudshoorn.

Stor gevinst for klimaet

I Innovationscenter for Økologisk Landbrug ser man store perspektiver i de foreløbige resultater fra Holland.

- Det vil være meget interessant og brugbart at lave et lignende studie i en dansk kontekst og se, om resultaterne bliver de samme, for vi har for eksempel mere kløver i vores græs end i Holland, og normalt er foderandelen ved afgræsningen lavere. Der kan ligge et meget stort potentiale i at udvide afgræsningens andel af foderet for hele landbrugssektoren, hvis det holder, at det gavner klimaet. Og hvis der ovenikøbet kan blive et økonomisk incitament for landmanden til at lade køerne gå mere på græs, kan vi nå langt med at reducere metanudledningen, vurderer Frank Oudshoorn.

Det hollandske studie viser, at jo højere andel græs optaget ved afgræsning, jo mindre metanudledning, og jo bedre for klimaet. Det konventionelle landbrug arbejder for at udvikle kemiske tilsætningsstoffer i koens foder for at nedsætte metanudledningen. De er ikke tilladt i økologisk produktion.

- At nedbringe metanudledningen ved at satse på køernes foderoptag fra afgræsning er et virkemiddel, som i princippet kan bruges af alle malkekvægsproducenter, og det ser vi et kæmpe potentiale i, fortæller Frank Oudshoorn.

Forskningsprojektet i Holland er finansieret af den hollandske regering for at få undersøgt fordele og ulemper ved at have køer på græs på tværs af det økologiske og det konventionelle landbrug, fordi landets mælkeproduktion har en lang tradition for afgræsning, som man også ønsker skal fortsætte i fremtiden.