Udgivet 03.06.2025
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Anbefalinger om kulstoffangst og -lagring i landbrugsjord
Et ekspertudvalg har afleveret en rapport med anbefalinger til tiltag, der kan fremme kulstoflagring i landbruget.
Af Karen Munk Nielsen
Kulstoflagring i jord er interessant fra et klimamæssigt perspektiv, fordi bundet kulstof ikke har negativ klimaeffekt. Et ekspertudvalg nedsat af regeringen i forbindelse med Aftale om et Grønt Danmark (den grønne trepart) har afleveret en rapport med anbefalinger, politikerne kan bruge, når de skal prioritere forskningsmidler og fremme udvikling og implementering af nye klimatiltag.
Rapporten nævner økologi, Conservation Agriculture, regenerativt landbrug, skovlandbrug og pløjefri dyrkning som eksempler på koncepter med potentiale for kulstofopbygning. Det er dog den konkrete praksis under disse koncepter, der afgør, om der sker end kulstofopbygning eller ej.
Økologisk produktion er den eneste af de nævnte koncepter, der er veldefineret, certificeret og dermed kontrolleret. Den eksisterende økologiske praksis rummer store dele af de kulstofopbyggende virkemidler.
Ekspertgruppens 10 anbefalinger
- Fremme kulstoftilførsel til jord via landbrugsstøtten.
- Udvikle og dokumentere klimaeffekter af dyrkningsaktiviteter som øget anvendelse af afgrødeblandinger, pløjefri og reduceret jordbearbejdning, skovlandbrug etc.
- Inddrage sorters specifikke effekter på kulstoflagring som klimaværktøj.
- Inddrage sideeffekter i vurdering af klimatiltag.
- Udarbejde overordnet politisk strategi for en helhedsorienteret arealanvendelse, der bidrager til arbejdet i de lokale treparter.
- Udarbejde handlingsplan for jordsundhed og jordkvalitet i Danmark; afsætte mindst 5 mio. kr. om året i 10 år til forskning.
- Udvikle metode til test og dokumentation af plantesorters bæredygtighed.
- Afsætte mindst 50 mio. kr. årligt i 10 år til udvikling af robuste afgrøder med forbedrede klimaeffekter under lave gødningsniveauer til både konventionel og økologisk dyrkning.
- Styrke den nationale kulstofovervågning.
- Styrke bedriftsnær opgørelse af kulstofændringer i jorden.
Kulstofbalancen i jord
Kulstofbalancen i jorden er et resultat af input og output af kulstof. Tilførsel af organisk materiale er afgørende for at opretholde kulstofbalancen i jorden. Uden tilstrækkelig tilførsel af organisk materiale vil kulstofindholdet i dyrkningsjorden falde og indstille sig på en lavere ligevægt. Øges det årlige kulstofinput til en jord i ligevægt, vil kulstofindholdet øges langsomt over en årrække
En ny ligevægt på et højere niveau skal vedligeholdes med et tilstrækkeligt input af kulstof til jorden hvert år.
Forskel på jorde i øst og vest
Fordelingen af kvæg og flerårige græsmarker har betydning for kulstofinputtet og jordens kulstofbalance, som er højere i Vest- end i Østdanmark. I øst, hvor planteavl uden kvæg og græs dominerer, og hvor halm fraføres, ses typisk faldende kulstofindhold over tid, mens det omvendte er tilfældet i det sydvestlige Jylland.
Til gengæld vil det på lerjord være lettere at øge kulstofindholdet med kulstofopbyggende tiltag end på sandjord.
Tiltag, der opbygger kulstof
Rapporten peger på tre dyrkningstiltag, der på kort sigt kan øge kulstofopbygningen:
- Afgrødevalg og dyrkning af flerårige afgrøder, herunder græsser
- Input fra afgrøderester, herunder nedmuldning af halm
- Efterafgrøder, evt. med stor diversitet, mindst 5 arter
Eksempler på eksisterende, anerkendte klimavirkemidler med snitflade til kulstoffangst og -lagring i jordbruget:
- Nedmuldning af halm
- Skovlandbrug
- Input fra efterafgrøder med stor diversitet, mindst 5 arter
- Input fra græsdyrkning
- Øget kløvergræsandel i sædskiftet
- Input fra afgrøderester/organisk
Ekspertudvalget for kulstoffangst og -lagring
Julie C. Henriksen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug deltager i udvalgsarbejdet. Ekspertudvalget består desuden af repræsentanter fra Aarhus Universitet, DCE og DCA, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Korn og Foder, Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning, Københavns Universitet, SCIENCE, Landbrug & Fødevarer, Seges Innovation, Økologisk Landsforening, Concito, Teknologisk Institut, Rådet for Grøn Omstilling.
Rapport: Anbefalinger om potentialer ved oplagring af kulstof i jorden (pdf 22 sider)
Måske er du også interesseret i

13.05.2025
Oversigt Økologiske Landsforsøg i 2025
Strategier mod besværligt ukrudt, samdyrkning af vårsæd til konsum og forebyggelse af manganmangel vha. efterafgrøder er bare nogle af de spændende områder, som vi undersøger i Landsforsøgene 2025.
Afgrøder
Næringsstoffer
Efterafgrøder
Sædskifte
Ukrudt

28.03.2025
Undersåede efterafgrøder har flere fordele
Forårssåede efterafgrøder er mere sikre, billigere og ofte mere effektive end efterafgrøder, der etableres efter høst.
Efterafgrødestrategier
Etablering
Arter og blandinger
Efterafgrøder

13.03.2025
Klimafordele ved omlægning til økologi
Økologisk planteavl kan reducere landbrugets klimaftryk.
Klimavirkemidler
Kulstoflagring
Emission

07.03.2025
Potentiale for højere økologiske udbytter
Det er muligt at mindske gabet mellem økologiske og konventionelle udbytter med økologisk sortsforæding, bedre udnyttelse af næringsstofferne og samarbejde med biogasanlæg om afgasning af kløvergræs.
Næringsstoffer
Biogas gødning
Efterafgrøder

05.03.2025
Efterafgrøder, der virker i praksis
Lyt til Innovationscenter for Økologisk Landbrugs podcast-serie om efterafgrøder og se korte videoer, hvor tre økologiske landmænd fortæller, hvordan de bruger efterafgrøder.
Efterafgrøder
Efterafgrødestrategier

03.02.2025
Effekter af skovlandbrug på udbytte, kulstofbinding og kvælstofudvaskning
Forskere ved Københavns Universitet har indsamlet og analyseret data fra to økologiske marker, der repræsenterer skovlandbrugslignende systemer.
Skovlandbrug
Kulstoflagring
Udvaskning og emissioner

15.01.2025
Efterafgrøder reflekterer lys – kan det afbøde klimaændringer?
Hvis efterafgrøder reflekterer mere lys end bar jord, kan de spille en positiv rolle som klimaindsats i landbruget.
Efterafgrøder
Emission

26.02.2025
Pløjning i et regenerativt landbrug
Når ploven bruges strategisk, kan den bidrage til at genopbygge jordens sundhed og understøtte et regenerativt landbrug.
Jord- og jordbearbejdning
Reduceret jordbearbejdning
Kulstoflagring

04.02.2025
Stribedyrkning gavner bæredygtighed og biodiversitet, men har også udfordringer
At dyrke i striber har en række effekter på både biodiversitet, dyrkningsmetoder og økonomi. Her får du de vigtigste erfaringer og anbefalinger.
Dyrkningssystemer
Stribedyrkning

27.03.2025
Økologiske efterafgrøder - dyrkningsvejledning
Dyrkningsvejledning
Efterafgrøder
Efterafgrødestrategier
Etablering
Arter og blandinger

04.02.2025
Stribedyrkning: Danske og udenlandske erfaringer
Rapport fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug samler praktiske erfaringer med stribedyrkning i Danmark og Holland og opridser den nyeste forskning på området.
Dyrkningssystemer
Stribedyrkning
Biodiversitet