Sådan kan du måle mængde og kvalitet af græs i marken

Styring af græsmarker kræver viden om, hvor meget græs der er, og hvordan kvaliteten er. Traditionelt har det været baseret på erfaring og øjemål, men i dag findes der flere teknikker, som kan støtte beslutningerne – både enkle og mere avancerede.

Måling af græsmængde – pladeløfter er fortsat mest præcis

Græsmængden (biomassen) måles mest præcist med en pladeløfter. En elektroniske pladeløfter omregner græshøjde til biomasse og giver et godt overblik over udbuddet af græs på afgræsningsmarkerne. Det kræver dog jævnlige gåture hen over arealerne.

Fordele ved biomassemålinger med pladeløfter:

• Den mest præcise metode i praksis.

• Måler græshøjden og omsætter den til kg tørstof pr. hektar.

• GPS-versioner kan gemme data og give overblik pr. fold.

• Ulempen er, at det tager tid og kræver, at man går markerne igennem.

Se mere om måling af græshøjde med elektronisk pladeløfter i artiklen:

Måling af græshøjde styrker afgræsningen

Satellitbaserede målinger af græsmængde kan skabe overblik

Droner og satellitdata burde være relativt enkelt at bruge til estimering af biomassen i græs, da det netop er hele biomassen, der bestemmes fremfor i eksempelvis kornafgrøder, hvor kerneudbyttet kun udgør en brøkdel af biomassen. Alligevel har det vist sig vanskeligt i de fleste undersøgelser at bruge satellitdata til hyppige præcise absolutte og ikke blot relative estimater af græsbiomasse. Det skyldes et behov for kalibrering og en stor følsomhed over for skydække.

Satellitbaserede systemer, som Farmmote og Ruumi med mulighed for kalibrering af satellitdata med lokale målinger, bliver sandsynligvis mere udbredt til monitering af græsudbuddet på sigt.

Fordele ved satelitbaserede løsninger:

• Bruger satellitbilleder til at vise græsmængde og tilvækst.

• Giver overblik over alle marker på én gang.

• Velegnet til planlægning og prioritering.

• Præcisionen bliver bedst, hvis systemet kalibreres med egne målinger (fx pladeløfter).

Begrænsninger ved satelitbaserede løsninger:

• Skyer kan forstyrre målingerne.

• Viser ofte relative forskelle snarere end helt præcist kg tørstof.

Droner kan give meget detaljerede billeder, men er kun velegnet til små arealer eller særlige problemfelter. Det er derfor mest relevant at bruge droner til specialopgaver, og ikke daglig græsmarksstyring.

Måling af græskvalitet – hvad kan lade sig gøre?

Græskvalitet (f.eks. protein- og sukkerindhold) er sværere at måle direkte end græsmængde.

Der er på nuværende tidspunkt ingen kommercielle løsninger, der er kalibreret til måling af kvalitetsegenskaber i kløvergræs i Danmark.

Multispektrale data kan i nogle tilfælde måle indholdet af råprotein. Resultaterne er lovende, men endnu ikke færdigudviklede til danske kløvergræsmarker.

Sukkerindholdet i græs er meget afhængigt af solindstråling og temperatur, og er derfor bedre egnet til modelberegninger end direkte målinger.

Se også:

Review af metoder til monitering af græsmarker til afgræsning (pdf-fil, 6 sider)