Udgivet 15.12.2024
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Toastning af økologisk korn giver ekstra AAT til malkekøer
Varmebehandling af korn, ærter og lupiner på gårdanlæg sænker nedbrydningen af protein i vommen hos malkekøer uden at sænke fordøjeligheden af proteinet i tarmen. Toastning øger derfor AAT med 10-20 % i korn, 40 % i ært og 90 % i lupin.
Af Irene Fisker, Kirstine Flintholm Jørgensen
Seks partier af korn, ærter og lupin testet på gårdanlæg
Teknologier til varmebehandling (toastning) af proteinafgrøder på gårdanlæg viste sig i 2010'erne som en interessant mulighed for at proteinbeskytte og øge indholdet af AAT i hjemmedyrkede proteinafgrøder.
Metoden blev i 2015 undersøgt af det daværende SEGES Økologi på korn i et demonstrationsanlæg hos en mælkeproducent. Her var formålet at måle effekten af toastning på AAT og PBV i økologisk korn. Desuden undersøgte projektet, om toastning af korn påvirker fordøjelsen af stivelse hos malkekøer.
I projektet blev økologiske partier af hvede, havre, byg, rug, ærter og lupin toastet på en Bulldog (Mech-mar) gennemløbstoaster ved en temperatur på ca. 115 C.
Prøver af partierne blev analyseret for bufferopløselighed og vurderet med nylonposemetoden for vomnedbrydelighed og tarmfordøjelighed i fistelkøer på AU i Foulum. På basis af data fra fistelkøerne blev AAT og PBV beregnet i NorFor.
Både de toastede og ubehandlede kornpartier blev opfodret til besætningens Holstein-malkekøer, og der blev udtaget gødningsprøver fra 13 køer, som blev analyseret for stivelse.
God effekt af varme på proteinnedbrydning
Resultater fra nylonposeforsøgene på AU i Foulum er vist i tabel 1. Her er ubehandlede prøver for hver afgrøde sammenlignet med prøver toastet ved ca. 115 c. Tabellen opgiver også analyseret indhold af råprotein, opløselig råprotein, ufordøjelig råprotein og nedbrydningshastigheden af råprotein i vommen.
Som tabel 1 viser, har toastning en markant effekst på bufferopløseligheden og nedbrydningshastigheden af protein i alle afgrøder.
| Afgrøde | Råprotein, g/kg ts | Opløselig råprotein, g/kg råprotein | Ufordøjeligt råprotein, g/kg råprotein | Nedbrydnings-hastighed, % pr. time |
| Hvede, ubehandlet Hvede, 114 C |
88 84 |
308 95 |
77 74 |
39,9 3,8 |
| Havre, ubehandlet Havre, 115 C |
109 107 |
240 93 |
71 72 |
43,1 19,2 |
| Byg, ubehandlet Byg, 114 C |
116 108 |
213 93 |
88 129 |
28,8 4,8 |
| Rug, ubehandlet Rug, 113 C |
86 88 |
414 151 |
90 99 |
46,3 5,1 |
| Ærter, ubehandlet Ærter,115 C |
251 255 |
638 183 |
89 32 |
8,4 6,1 |
| Lupiner, ubehandlet Lupiner, toast. |
381 375 |
774 197 |
23 58 |
19,7 4,4 |
Tabel 1
Størst AAT-effekt i ærter og lupiner
Ud fra nylonposedata (tabel 1) er virkningen af toastning på AAT og PBV beregnet i NorFor og illustreret i figur 1 (AAT) og figur 2 (PBV).
Toastningen har en positiv effekt på AAT-værdien i alle testede afgrøder. Effekten er mindst i havre og betydeligt større i hvede, byg og rug og størst i de proteinrige afgrøder ærter og lupiner.
Effekten på PBV er tilsvarende størst i de proteinrige afgrøder, og PBV falder fra 86 til 40 g pr. kg tørstof i ærter og fra 238 til 114 g i lupiner, som uden varmebehandling har et meget højt indhold af opløselig råprotein og en hurtig nedbrydningshastighed af råprotein i vommen, hvilket tilsammen giver den høje PBV-værdi.
Figur 1: Effekt af toastning (115 C) på AAT i korn- og proteinafgrøder.
Figur 2: Effekt af toastning (115 C) på PBV i korn- og proteinafgrøder.
For høj temperatur sænker tarmfordøjelighed
For at teste effekten af højere temperatur end 115 C blev partierne af hvede og ærter toastet ved ca. 125 og 140 C. Effekten på bufferopløselighed og total fordøjelighed af N i tarmen er vist i tabel 2.
For hvede ses der kun begrænset yderligere effekt på bufferopløseligt N af højere temperatur, mens tarmfordøjeligheden er upåvirket.
For ærters vedkommende er der en betydeligt sænkende effekt på bufferopløseligheden af en højere temperatur helt op til 140 grader. Det koster til gengæld på tarmfordøjeligheden og viser, at proteinet i ærter toastet ved 140 grader sandsynligvis er blevet bundet så hårdt, at det sænker tilgængeligheden i tarmen markant.
Tabel 2. Effekten af stærk varmebehandling på EPD og total fordøjelighed af N:
Toastning påvirker ikke stivelse i gødning
Kornet blev opfodret i en fuldfoderblanding baseret på græsensilage og byghelsæd med toastede hestebønner som proteinkilde. Der blev tildelt 4,3 kilo korn pr. ko pr. dag, hvoraf de 3 kilo var havre.
Efter 14 dage på blandingen med ubehandlet korn blev der udtaget gødningsprøver på 13 køer. Herefter blev der skiftet til toastet korn og efter yderligere 14 dage blev der udtaget gødningsprøver fra de samme 13 køer.
Resultater fra analyse af gødning for stivelse hos køer fodret med henholdsvis ubehandlet og toastet korn er vist i figur 3.
Som det fremgør, er der 1-2 % stivelse og dermed et meget lavt indhold af stivelse i begge tilfælde, og toastning har ikke påvirket den samlede fordøjelighed af stivelsen.
Det er derfor sandsynligt, at stivelse - toastning eller ej - er meget tilgængeligt i vommen og fuldt fordøjeligt i køernes tarmkanal. Det virker heller ikke sandsynligt, at der skulle være sket et skift af stivelsesfordøjelighed fra vom til tarm.
Stivelse i gødning var ens og i gennemsnit 1,27 og 1,24 % af tørstof på holdene, som fik henholdsvis toastet og ikke-toastet korn.
Figur 2. Effekt af toastning (115 C) på stivelse i gødning fra malkekøer.
Måske er du også interesseret i
29.09.2026
Lokal mangel på økologisk grovfoder
Overvej et ekstra slæt, så rug, indkøb kvalitetsgrovfoder eller reducer besætningen, hvis du mangler grovfoder på bedriften.
Læs mere om Lokal mangel på økologisk grovfoder
16.09.2026
Letland: mælkeproduktion trods modgang
Mælkeproduktionen i Letland er i øjeblikket udfordret af bl.a. lave mælkepriser, men bedrifterne Rozbeki og Zāģeri klarer skærene.
Læs mere om Letland: mælkeproduktion trods modgang
31.08.2026
Klimaeffekt af køer på græs
Alle køer udleder metan pga. de fordøjelsesprocesser, der foregår i vommen. Samtidig udledes metan, ammoniak og lattergas fra kvægets gødning både i stalden, og når gødningen udbringes på markerne. Afgræsning bidrager til mindre udledning.
Læs mere om Klimaeffekt af køer på græs
24.09.2026
Regler for strøelse hos økologisk kvæg i sengebåse
Liggepladsen skal være bekvem, ren og tør for alle dyregrupper på kvægbedriften. Derfor kontrolleres mængden af strøelse i alle staldtyper og vurderer trykskader, hårafslid og renhed hos køer og kvier.
Læs mere om Regler for strøelse hos økologisk kvæg i sengebåse
29.09.2026
Regler for goldbehandling i økologiske kvægbesætninger
Behandling af køer ved goldning i økologiske besætninger kræver fokus på, hvornår behandling er tilladt, og på varigheden af den dobbelte tilbageholdelsestid for det anvendte præparat.
Læs mere om Regler for goldbehandling i økologiske kvægbesætninger
18.09.2026
Kalve og ungdyr på græs kræver ekstra opmærksomhed om efteråret
LIST BESKRIVELSE MANGLER
Læs mere om Kalve og ungdyr på græs kræver ekstra opmærksomhed om efteråret
18.09.2026
Regler for husdyrhold til eget brug og selskabsdyr
Når du søger om certificering til økologisk drift for din bedrift, så skal alle de dyr, der er på bedriften, indberettes til økologikontrollen – uanset hvor mange der er.
Læs mere om Regler for husdyrhold til eget brug og selskabsdyr
24.09.2026
Regler for økologiske kalve og ungdyr på græs
4–6 mdr. gamle økologiske kalve skal have adgang til græsarealer i sommerperioden fra 1. maj til 1. september, når vejret tillader det. Sørg for at have en nedskrevet afgræsningsstrategi/-plan for alle dyregrupper, og noter alle afvigelser.
Læs mere om Regler for økologiske kalve og ungdyr på græs
18.09.2026
Forebyg parasitter hos kalve og ungdyr på græs
Det er vigtigt at have en strategi fra starten af afgræsningssæsonen – og en plan B, hvis dyrene viser tegn på parasitinfektion.
Læs mere om Forebyg parasitter hos kalve og ungdyr på græs
18.08.2026
Vinterhvedesorter med brødkvalitet i OrganicXseeds
I OrganicXseeds findes økologisk udsæd af både kendte og mindre kendte vinterhvedesorter til høst 2027
Læs mere om Vinterhvedesorter med brødkvalitet i OrganicXseeds
25.09.2026
Tvemodnet korn kræver, at du er ekstra omhyggelig, når du tørrer det
Prioriter en hurtig og ens nedtørring, hvis du har høstet en delvis umoden afgrøde – der er store vær-dier på spil.
Læs mere om Tvemodnet korn kræver, at du er ekstra omhyggelig, når du tørrer det
08.07.2026
Kalvedødelighed i ammetantesystemer
Den gennemsnitlige kalvedødelighed ikke højere på 8 bedrifter med ammetantesystem end hos traditionelt opstaldede kalve.
Læs mere om Kalvedødelighed i ammetantesystemerTilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.