Udgivet 15.12.2024
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Toastning af ærter, rapskage og hørfrøkage giver ekstra AAT
Varmebehandling af ærter, koldpresset rapskage og hørfrøkage øger indholdet af AAT med 20-45 %, hvilket ofte er en fordel ved fodring af højtydende malkekøer. Potentialet er dog mindre end ved toastning af hestebønner og lupiner.
Af Irene Fisker, Kirstine Flintholm Jørgensen
I 2010’erne blev der lavet en del forsøg med gårdanlæg til varmebehandling af proteinafgrøder. Resultaterne for hestebønne og lupin var gode, hvor man for eksempel fandt, at ved maksimal effekt steg AAT-indholdet med henholdsvis 77 og 90 %. Senere produktionsforsøg med varmebehandlet hestebønne til malkekøer på AU Viborg viste dog ikke den forventede effekt på køernes produktion.
Det daværende SEGES Økologi undersøgte også, om varmebehandling kan forbedre proteinkvaliteten i ærter og i koldpresset raps- og hørfrøkage.
Varmebehandling med MasterToaster
Foderemnerne blev varmebehandlet med en MasterToaster indstillet til 160 ˚C. Det svarer til, at temperaturen i materialet var 130 ˚C for hørfrøkage og 140 ˚C for rapskage.
Proteinopløselighed falder
Resultaterne er vist i tabel 1. De viser, at AAT- indholdet blev øget fra 79 til 114 gram/kg tørstof i koldpresset rapskage og fra 96 til 118 gram i hørfrøkage. For rapskage og hørfrøkage blev både proteinets opløselighed og proteinets nedbrydningshastighed i vommen sænket ved varmebehandling.
For ærter reducerer varmebehandlingen proteinets opløselighed, men gav ingen væsentlige ændringer i proteinet nedbrydningshastighed i vommen. Det betyder at AAT-stigningen er mindre end forventet ud fra den kemiske analyse. AAT-indholdet i ærter blev øget fra 97 til 137 g pr kg ts.
Varmebehandling øgede således AAT-indholdet med henholdsvis 41 %, 44 % og 23 % i ærter, koldpresset rapskage og koldpresset hørfrøkage.
Ingen økonomi i toastning af hørfrøkager
For ærter og koldpresset rapskage er effekten stor nok til, at omkostningerne til varmebehandling kan dækkes ind, mens effekten er for lille for hørfrøkage til at det kan svare sig.
Tabel 1: Effekten af varmebehandling af ærter, koldpresset rapskage og koldpresset hørfrøkage på proteinetsfordøjelighed og nedbrydningshastighed i vommen, samt på det beregnede indhold af AAT og PBV.
| Ærter | Ærter | Koldpresset rapskage | Koldpresset rapskage | Koldpresset hørfrøkage | Koldpresset hørfrøkage | |
| Temperatur i materialet | Ubehandlet | Ikke oplyst | Ubehandlet | 140? C | Ubehandlet | 130? C |
| Råprotein, g/kg ts | 256 | 256 | 224 | 224 | 332 | 332 |
| Opløseligt råprotein, g/kg råprotein | 758 | 226 | 477 | 182 | 661 | 458 |
| Nedbrydningshastighed i vommen, %/time | 8,97 | 9,45 | 15,89 | 5,96 | 11,39 | 7,83 |
| AAT 20 kg ts, g/kg ts | 97 | 137 | 79 | 114 | 96 | 118 |
| PBV 20 kg ts, g/kg ts | 111 | 71 | 85 | 38 | 171 | 142 |
Figur 1 sammenligner de testede afgrøder med lupiner og hestebønner, og som det fremgår er effekten af toastning på indholdet af AAT markant højere på de to sidstnævnte afgrøder.
Figur 1: AAT- indholdet (gram pr. kg tørstof) i ubehandlede og varmebehandlede foderemner efter gårdtoastning (MasterToaster), tromletørring med maks. temperatur eller med pelletering.
Måske er du også interesseret i
24.04.2026
Afgræsning med økologisk kvæg
Planlægning, styring og opfølgning er nøgleordene inden for græs og afgræsning.
Læs mere om Afgræsning med økologisk kvæg
13.04.2026
Økologer dyrker det, der fungerer bedst økologisk
Tal fra Danmarks Statistik giver indblik i, hvilke korn- og bælgsædsafgrøder økologiske landmænd dyrker, og hvad de høster.
Læs mere om Økologer dyrker det, der fungerer bedst økologisk
10.04.2026
Videoer – afgræsning med malkekvæg
Få gode råd og inputs til afgræsningssæsonen fra Økologirådgiver Hans Lund.
Læs mere om Videoer – afgræsning med malkekvæg
21.04.2026
Brancheanbefalinger for økologiske kreaturer
Supplerende regler, som leverandører skal overholde, hvis de økologiske virksomheder (mejeri/slagteri) har tilsluttet sig de frivillige anbefalinger, hvis formål er at højne dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer.
Læs mere om Brancheanbefalinger for økologiske kreaturer
27.03.2026
Artsrige græsblandinger har mange fordele på kvægbedriften
Græsmarksblandinger med en stor diversitet og et balanceret indhold af græs, urter og bælgplanter kan have mange positive effekter.
Læs mere om Artsrige græsblandinger har mange fordele på kvægbedriften
25.03.2026
Avlsarbejde skal sikre, at koen trives i fremtidens produktionssystem
Hvordan skal fremtidens økologiske malkeko se ud? Det er en række forskere i gang med at undersøge, og målet er at udvikle et økologisk avlsprogram, så fremtidens malkeko bliver specielt tilpasset til økologiske produktionssystemer og til forbrugernes efterspørgsel efter økologiske produkter.
Læs mere om Avlsarbejde skal sikre, at koen trives i fremtidens produktionssystem
24.03.2026
Ny kvælstofregulering for økologiske mælkeproducenter
Fodermajs og kløvergræsmarkens levetid er 2 afgørende faktorer for udledning af kvælstof fra det økologiske kvægsædskifte, viser beregninger fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Læs mere om Ny kvælstofregulering for økologiske mælkeproducenter
07.04.2026
Schweitz: Urteekstrakt matcher antibiotika mod børbetændelse
Der er ingen forskel i mælkeydelse og reproduktionsresultater hos malkekøer med børbetændelse, der behandles med enten antibiotika eller et urteekstrakt. Det viser undersøgelse fra det økologiske forskningsinstitut FiBL i Schweitz.
Læs mere om Schweitz: Urteekstrakt matcher antibiotika mod børbetændelse
26.02.2026
Prioritering af såtidspunkt i økologisk vårsæd
Når forårets markarbejde går i gang, er det vigtigt med en fornuftig prioritering af den rækkefølge, afgrøderne sås i.
Læs mere om Prioritering af såtidspunkt i økologisk vårsæd
17.02.2026
Økologiske sortsforsøg
Sorternes evne til ukrudtskonkurrence og modtagelighed over for sygdomme afprøves under økologiske dyrkningsforhold.
Læs mere om Økologiske sortsforsøg
12.02.2026
Vær opmærksom på omlægningsdato på nye marker til foderproduktion
Omlægnings- og sådato er afgørende for, om afgrøder høstet i første omlægningsår kan bruges som foder til økologiske dyr.
Læs mere om Vær opmærksom på omlægningsdato på nye marker til foderproduktion
08.02.2026
Smagsdommere og køkkenprofessionelle tester smagen af danske, økologiske bælgfrugter
Danske, økologiske bælgfrugter skal have mere plads på vores tallerkner, og derfor undersøger vi, hvilke sorter der smager bedst og egner sig bedst til de professionelle køkkener.
Læs mere om Smagsdommere og køkkenprofessionelle tester smagen af danske, økologiske bælgfrugterTilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.