Artsrige græsblandinger har mange fordele på den økologiske kvægbedrift

Græsmarksblandinger med en stor diversitet kan potentielt bl.a.:

• Øge jordfrugtbarheden

• Øge kulstoflagringen i jorden

• Øge biodiversiteten

• Sikre et stabilt udbytte

Effekten afhænger dog bl.a. af sammensætningen af blandingerne, og samtidig kan køernes ædelyst være meget varierende. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilke urter du som landmand bruger i dine græsblandinger.

Blandingerne afprøves på 3 øko-bedrifter

Innovationscenter for Økologisk Landbrug afprøver sammen med Aarhus Universitet 5 forskellige græsblandinger, så du i fremtiden får lettere ved at vælge en blanding, der passer til din bedrift.

Målet er at blive klogere på, hvilke græsser, urter og bælgplanter man kan sætte sammen og i hvilke mængder, så artsrigdommen bevares over tid, uden at gå på kompromis med udbytteniveau og en foderkvalitet, der passer til en malkekvægsbedrift.

Foderkvaliteten skal derfor være i top, og blandingerne skal bestå af nogle arter, som køerne samtidig har lyst til at æde.

Ædepræferencer er individuelle og varierer over tid

Køers ædepræference for forskellige græsser, urter og bælgsæd er et område, der stadigt giver anledning til en del spørgsmål. Måler man på køers ædepræferencer på forskellige arter og sorter over sæsonen, ser man både, at køerne har individuelle præferencer, ligesom deres præferencer ændrer sig over tid. Sandsynligvis i takt med, at planterne ændrer sig over sæsonen.

Ædelysten hos køer er generelt høj for:

• rajgræs

• kløver

• timoté

Det hænger sandsynligvis sammen med, at køerne er vant til at blive præsenteret for de arter i afgræsningsmarken og græsensilagen. Samtidig har græsser og kløver generelt en høj fordøjelighed og høj ernæringsværdi (Højt indhold af sukker og protein - dog sæsonafhængigt).

Ædelysten er mere varierende, når vi bevæger os over i urterne.

Urter kræver styring

Traditionelt set dyrker de fleste økologiske landmænd rene kløvergræsmarker, men nogle landmænd har i længere tid blandet urter og bælgplanter i græsmarkerne. For de landmænd, der er vant til at dyrke rene kløvergræsmarker, kan det kræve småjusteringer i deres afgræsningsmanagement, når de introducerer flere arter og sorter i græsblandingerne.

Cikorie, lancetvejbred og kommen er ofte første valg, når der skal vælges urter. Køerne æder som udgangspunkt gerne disse, men det er væsentligt med styring af afgræsningen, så især cikorie og vejbred ikke bliver for store, da køerne foretrækker de yngre blade og stadier af disse urter. Hvis græsningstrykket er for lavt, eller rotationsintervallet mellem afgræsninger er for langt, risikerer man, at køerne græsser uden om. Det kan derfor være relevant at afpudse, så køerne kan græsse af genvæksten.