Kalve og ungdyr på græs kræver ekstra opmærksomhed om efteråret

Efteråret kan være udfordrende for kalve og ungdyr, pga. mindre græsudbud, stigende parasittryk og vådt, koldt vejr, som kan påvirke både trivsel og tilvækst. Tilpas derfor afgræsningen, sørg for tilstrækkeligt foder og hold ekstra øje med dyrene sidst i afgræsningssæsonen.

Af Camilla Vestergaard Kramer og Hans Lund, Økologirådgivning Danmark

Kalve og ungdyr har andre forudsætninger på græs i september og oktober end tidligere på sommeren. Græs-væksten falder, vejret bliver køligere og vådere, og smittetrykket fra parasitter kan være højt efter en hel sæson med dyr på græs.

Især ungdyr under 1 år kræver ekstra opmærksomhed om efteråret. Hold øje med dyrenes trivsel og huld, og reagér hurtigt på tegn på sygdom eller utilstrækkelig fodring.

5 ting at holde øje med hos kalve og ungdyr på græs om efteråret:

Tilpas belægningsgraden, når græsvæksten falder
Sørg for godt grovfoder og tilstrækkeligt tilskudsfoder
Hold øje med hoste, diarré, huld og generel trivsel
Begræns risikoen for parasitter med foldskifte
Sørg for læ, ly og et tørt leje – og overvej opstaldning om natten

Afgræsningsarealet bør udvides om efteråret

Græsvæksten falder om efteråret, og derfor skal kalve og ungdyr have et større areal til rådighed for at få tilstrækkeligt med græs. Hvor der f.eks. kan gå 9 kvier af stor race på 7-9 måneder pr. ha i juli, falder det anbefalede antal til 5 i september og 3 i oktober.

Tabel: Anbefalet antal kvier pr. hektar på sædskiftegræs

Vægt	alder	Maj	Juni	Juli	August	September	Oktober
160 kg	4-6 mdr.	14	12,5	10	7,5	6	4
230 kg	7-9 mdr.	12	10	9	7	5	3
300 kg	10-12 mdr.	7,5	7,5	7	5	3	2

Anbefalingerne gælder stor race på sædskiftegræs med et udbytte i afgræsning på 5.500-6.000 FE pr. ha. Ved Jersey kan der gå 25 % flere kvier pr. ha. På vedvarende græs bør belægningen halveres. (Modificeret efter fakta-arket Afgræsningsstrategi – forebygger parasitter som er udarbejdet af DLBR rådgivere).

Tilskudsfodring til kalve og ungdyr sidst på sæsonen

Græsset kan ikke altid stå alene som foder til kalve og ungdyr sidst i afgræsningssæsonen. Bl.a. fordi dyrene bruger mere energi på at holde varmen, når temperaturen falder. Prioriter derfor godt grovfoder til dyrene. Det kan f.eks. være god ensilage, som ikke er for våd – gerne med over 35 % tørstof. Suppler evt. med 1-1,5 kg korn eller kraftfoder pr. dyr pr. dag. Hø kan også bruges, hvis det er velbjerget og af god kvalitet.

Dyrenes huld bør du også holde øje med. Det er en fordel, at kalve og ungdyr går ind i efteråret i godt huld – og at de holder det gennem resten af afgræsningssæsonen. Sørg samtidig for, at foder- og vandtrug holdes rene og ikke forurenes med gødning.

Forebyg parasitsmitte med nyt areal eller inddel i folde

Lungeorm og løbetarmorm kan være en særlig udfordring sidst på afgræsningssæsonen, hvor smittetrykket kan være højt.

Forebyggelsen begynder dog allerede tidligere på sæsonen. Især dyr, der er på græs for første gang, bør så vidt muligt flyttes til et nyt areal omkring midten af juli. Det kan være arealer, hvor der ikke tidligere samme år har gået dyr, eller som ikke har fået kvæggødning. Er det ikke muligt at tilbyde et nyt areal, kan marken deles i flere folde. Fire folde med skift én gang om ugen kan være med til at reducere smittetrykket. Alternativt kan arealer kun græsset af ældre dyr, med en stærk immunitet, faktisk være de reneste arealer man har tilbage på det tidspunkt.

Hold særligt øje med hoste, diarré, dårlig tilvækst og generel mistrivsel. Reagér hurtigt, hvis dyrene viser tegn på parasitinfektion eller sygdom.

Se også artiklen: Forebyg parasitter hos kalve og ungdyr på græs

Læ og ly beskytter kalvene mod kulde, regn og blæst

Vådt og koldt efterårsvejr øger dyrenes energibehov og kan belaste deres modstandskraft. Kalve og ungdyr skal derfor have mulighed for læ og ly, samt et tørt leje uden træk, hvor der er plads til alle dyr. Det hjælper dem med at holde varmen.

Det kan også være en mulighed at lade kalve og ungdyr under et år komme på stald om natten og gå på græs i dagtimerne, når forholdene tillader det.

Regler for, hvornår kalve og ungdyr må komme på stald

Alder, tidspunkt på året, vejret, markens tilstand og dyrenes trivsel har betydning for, hvornår økologiske kalve og ungdyr skal have adgang til græs, og hvornår de kan tages på stald.

Vi har samlet de gældende regler i en særskilt artikel:

Regler for økologiske kalve og ungdyr på græs

Dødeligheden stiger om efteråret

Data fra Kvægdatabasen for perioden 2015-2023 viser en overdødelighed blandt økologiske kalve og ungdyr i efteråret i de aldersgrupper, der skal på græs, men varierer også efter kalvens fødselsmåned.

Der kan være flere forklaringer på den højere dødelighed. Lunge- og løbetarmparasitter kan spille en rolle, og udfordringen kan blive større, når et højt smittetryk sidst på sæsonen kombineres med vådt og koldt vejr og utilstrækkelig energi fra græs og tilskudsfoder.

Der er derfor god grund til at følge kalve og ungdyr tæt i efteråret og reagere hurtigt, hvis deres trivsel ændrer sig.

Se også notatet: Kalvedødelighed i den økologiske kvægproduktion (pdf-fil, 9 sider)