Efterafgrøder kan også bruges til afgræsning

Sammensætningen af efterafgrøder til køernes afgræsning skal planlægges. Normalt vælges såsæd til efterafgrøderne ud fra, hvor gode planterne er til at samle kvælstof op i jorden, konkurrere mod ukrudt eller forbedre jordens egenskaber. Efterafgrøderne kan dog også afgræsses og ved at vælge plantearter, som dyrene både kan lide og tåle, får du mulighed for at få billige foderenheder, og for at holde dyrene på græs i længere tid.

De fleste tænker nok, at efterafgrøder først må afgræsses efter destruktionsdatoen, der for de fleste ordninger er den 20. oktober. Lovpligtige efterafgrøder må dog godt afgræsses før destruktionsdatoen, så længe de ikke overgræsses. Efterafgrøden skal i forvejen være veletableret og skal kunne ”gøre sit arbejde” ved at have vækst og samle kvælstof efter afgræsningen. Det er derfor vigtigt, at der ikke afgræsses hårdere, end at kravene til dækningsgraden stadig kan opfyldes.

Vælg den rigtige efterafgrødeblanding til afgræsning

De fleste efterafgrøder kan bruges som foder, men der er nogle planter, som køerne ikke skal have for store mængder af og nogle, som det direkte frarådes, at de får adgang til. Rent ernæringsmæssigt vil det altid være en fordel at have en vis variation af planter, og en blanding, der for eksempel indeholder græs, korn og kløver fungerer godt. Det kan også være en idé at bruge nogle af de fodringsegnede planter fra korsblomstfamilien, f.eks. foderraps, fodermarvkål eller foderradise, som har dybe pælerødder. Ved valg af planter skal der tages hensyn til, om planterne skal undersås eller sås efter høst. Græs og kløver kan undersåes, mens korn og korsblomstrede afgrøder skal sås efter høst. Find dyrkningsvejledning til økologiske eftergrøder og app i artiklen Økologiske efterafgrøder - en dyrkningsvejledning (icoel.dk).

En fordel ved at bruge en blanding af forskellige planter, gerne sammen med græs er, at der er lavere risiko for, at dyrene bliver syge med f.eks. trommesyge eller diarré, når de lukkes på efterafgrøden. Ved en renbestand af de korsblomstrede planter eller kløver kan der nemlig opstå problemer. Derfor anbefales det ikke at afgræsse disse i renbestand.

Vær opmærksomme på giftige planter ved afgræsning af efterafgrøder

Kløver, kællingetand, cikorie, vejbred, esparsette er nogle af de urter, der kan tilsættes og bruges uden problemer, og som køerne godt kan lide. Andre planter kan være giftige i store mængder og bør begrænses eller helt undgås.

Af de pligtige arter er især klinte og til en vis grad hjulkrone giftige og bør ikke afgræsses, mens honningurt ikke giver problemer. Desuden bør vintervikke kun afgræsses i meget begrænset omfang. Af de frivillige arter bør du også være opmærksom på mulig forgiftning med lupiner, fladbælg og hør. Hør kan snyde lidt, fordi køerne utroligt gerne vil æde den, men i meget store mængder kan den give blåsyreforgiftning.

Beskrivelse af efterafgrøder til afgræsning

Der er udarbejdet en oversigt med 61 plantearter, der kan anvendes som efterafgrøder. Oversigten indeholder viden om køernes ædelyst til planterne samt eventuelle sundhedsmæssige forhold for køerne. I oversigten findes bl.a. også info om planternes sådybde, udsædsmængder, såtidspunkt og meget andet vedrørende de dyrkningsmæssige egenskaber.

De forskellige efterafgrødeplanters egenskaber som foderplanter til kvæg er beskrevet i arket her (excel).

Størst udbytte af efterafgrøder ved afgræsning

Få størst udbytte af efterafgrøden og forebyg problemer ved at:

• Undgå renbestand, medmindre afgrøden er græs/korn

• Brug en blanding, der består af græs/korn og andre arter, så bælgsæd og korsblomstrede tilsammen maks. udgør 50 % (bælgsæd) og 50-70 % (korsblomstrede) af plantemasse.

For blandinger med meget unge planter og stor andel bælgplanter eller korsblomstrede planter:

• Sørg for ikke at lukke sultne dyr ud på efterafgrøden - giv dyrene hø/halm, inden de lukkes ud på arealet.

• Hvis muligt, så sørg for gradvis tilvænning. Det ideelle vil være +1-2 timer hver dag over 7-10 dage.

• Sørg for, at dyrene har adgang til supplerende hø/halm, eller at de kan gå tilbage på et areal med et græstilbud.

• Sørg for, at dyrene altid har adgang til en mineralblanding med højt magnesiumindhold.

Se faktaarket Afgræsning af efterafgrøder her (PDF, 2 sider).