Mellemafgrøde af kløver øger udbyttet i økologisk vintersæd

Landsforsøg viser, at undersået kløver i havre kan øge udbyttet i vintersæd markant – og nyere forsøg bekræfter potentialet for betydelig kvælstofeffekt fra mellemafgrøder.

Alternative kvælstofkilder er nødvendige for at sikre afgrødernes vækst på økologiske ejendomme, hvor økologisk husdyrgødning ikke er så let tilgængelig. Landsforsøg fra 2010 og 2011 dokumenterer, at kløver som grøngødning forud for vintersæd kan være et effektivt værktøj til at tilføre kvælstof. Der har været merudbytter på over 10 hkg pr. ha ved at anvende mellemafgrøde. Nye forsøg med kvælstofeftervirkning af mellemafgrøder viser samme lovende resultater.

Nedmuldet kløver giver højere udbytte i vintersæden

Kløver som grøngødning udlagt i havre forud for vinterhvede, vinterrug og vintertriticale giver et signifikant højere udbytte end vintersæd efter havre uden undersået grøngødning i Landsforsøg i 2010 og 2011.

Forsøget blev anlagt 8 steder i den østlige del af Danmark, hvor kløveren blev udlagt i havre, og der i efteråret blev sået vintersæd. Der var 6 forsøg på lerjord og 2 forsøg på sandjord.

Der blev i foråret 2009 udlagt 4 forskellige kløverarter i havre, kløverarterne var:

• rødkløver

• hvidkløver

• gul stenkløver

• alsikekløver

I foråret 2010 blev der udlagt:

• rødkløver

• hvidkløver

• alsikekløver

• en blanding af de tre ovenstående kløverarter

Til at sammenligne effekten af grøngødning var der i begge år et ubehandlet led, som ingen organisk gødning fik og et led der fik tildelt dybstrøelse svarende til 30 tons kvæg dybstrøelse pr. hektar. Mængden af dybstrøelse kan ikke helt sammenlignes med grøngødning, men blev valgt ud fra at være en passende mængde til udbringning i praksis.

Forskel mellem kløverarterne

I forsøget som blev høstet i 2010, faldt gul stenkløver igennem med meget dårlig vækst på de to forsøg der lå på lerjord. Stenkløveren klarede sig dog betydeligt bedre på sandjord. Gul stenkløver blev fravalgt i forsøget som skulle høstes i 2011 og i stedet blev der etableret en blanding af rødkløver, hvidkløver og alsikekløver.

Udbytteeffekten i vintersæden var samlet set over de to år signifikant dårligst i gul stenkløver og bedst i de øvrige tre kløverarter, hvor rødkløver samlet set gav den højeste udbytteeffekt i vinterhvede og hvidkløver samlet set gav den højeste udbytteeffekt i triticale og vinterrug, men uden en signifikant forskel mellem rødkløver, hvidkløver, alsikekløver, se Tabel 1. De 3 kornarter reagerede ens på effekten af mellemafgrøder.

Tabel 1 Udbytteeffekt af grøngødning i vinterhvede, triticale og vinterrug (gns. af 8 forsøg, 2010 og 2011). Oversigt over Landsforsøgene 2011.

Mellemafgrøden leverer betydelige mængder kvælstof

Kløvergrøngødningen kunne stille 70-90 kg kvælstof pr. ha til rådighed for den efterfølgende vintersæd i forsøgene, hvilket ikke er en ubetydelig mængde til en økologisk afgrøde. Mængden af kvælstof er beregnet ud fra den kvælstofrespons, der er beregnet i forsøg med gødskning af vintersæd i 2011. For at det var muligt at se effekten af mellemafgrøden blev vintersæden ikke gødet, hvorfor udbytteniveauet ikke har været så højt.

Til sammenligning med de gamle forsøg viser nyere forsøg med undersåede mellemafgrøder som startgødning til vinterkorn en eftervirkning svarende til 41 og 31 kg udnyttet N pr. ha afhængig af om det var en hvidkløverdomineret blanding eller en rødkløver domineret blanding. Disse forsøg var gødet i foråret. Resultaterne fra de forsøg kan ses i landsforsøgsoversigten 2025.

Andre effekter

Landsforsøgene fra 2010 og 2011 viste desuden, at:

• Ukrudtsdækningen var ikke signifikant forskellig, uanset hvilken mellemafgrøde, der blev etableret

• Valget af kløverart havde ikke indflydelse på råproteinindholdet i den høstede vintersæd

• De undersøgte vintersædsarter reagerede ens på de anvendte grøngødningstyper