Økologisk havre - dyrkningsvejledning

Havre indeholder ikke gluten, som kan udløse allergiske reaktioner hos mennesker. Produktion af glutenfri havre kræver særlige forhold. Hvis et parti havre indeholder kerner fra andre kornarter, kan det gøre partiet uegnet som glutenfri. Derfor skal glutenfri havre holdes helt fri for andre kornarter.

Ved produktion af glutenfri havre bør du være opmærksom på følgende, ud over hvad der gælder for grynhavre:

• En kornfri forfrugt øger sandsynligheden for succes (nogle firmaer har det som et kontraktkrav)
• Ren udsæd der er fri for fremmende arter
• Lugning af fremmede arter i marken skal foretages
• Grundig rengøring af mejetærsker, vogne, transportanlæg og siloer er afgørende
• Brug ”skyllehavre” som en yderligere sikring mod fremmede kerner
• Gode tørrings- og lagerfaciliteter. Glutenfri havre kan normalt ikke afleveres i høst.

Havre er en meget konkurrencestærk afgrøde overfor ukrudt, herunder også rodukrudt, derfor anbefales havre som en del af en ukrudtsstrategi. Forårspløjning og havre yder rodukrudtet en effektiv konkurrence, der vil forlænge værdien af en netop overstået behandling eller holde rodukrudtet på et acceptabelt niveau.

Havre er velegnet til dyrkning efter kløvergræs. Den optager kvælstof i en forholdsvis lang periode og har derfor en god evne til at udnytte den næring, der bliver frigivet i løbet af vækstsæsonen her.

Det anbefales at der går minimum 3 år mellem dyrkning af havre, da havrecystenematoder kan blive et problem. Ved dyrkning af både havre og byg i sædskiftet anbefales det er vælge nematoderesistente sorter af vårbyg eller havre. Der er dog et begrænset udvalg af nematoderesistente havresorter.

Sorterne Dominik og Nemesis er begge nematoderesistente. Der kan findes oplysninger om sorterne på SortInfo. 

En jordprøve udtaget i efteråret eller foråret kan afsløre, om en mark er angrebet af havrecystenematoder. Hvis det er tilfældet, bør man ikke dyrke havre eller vårhvede.

Havre betragtes som en sanerende afgrøde i et kornsædskifte, da den ikke bliver angrebet af knækkefodssyge og godfoldssyge, og efter et enkelt års dyrkning vil smitstoffet være reduceret betydeligt. 

Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Den er dyrkningssikker både på lette og svære jorder. Ved dyrkning på lettere jorde kræves mulighed for vanding for at sikre et stabilt udbytte. Havre kan dyrkes på ret sur jord.

Dyrkes havre ved højt reaktionstal, er den mere udsat for at få manganmangel (lyspletsyge). 

Figur 1. Graf til venstre: tre års økoforsøg (2009-2001) med såtid i havre. Graf til højre: Økologiske forsøg i 2022 med såtider og udsædsmængde på JB1, JB3 og JB4. Klik på billedet for at forstørre det.

Såbed og såtid

Havre sås i en jævn og ensartet dybde på 4-5 cm så snart jorden er tjenlig om foråret. Det skal sikres, at alle kerner kommer ned i jorden og bliver dækket. For at opnå så ensartet en jordmodstand som muligt ved en eventuel ukrudtsharvning, skal såbedet være så plant og jævnt som muligt.

Havre kvitterer for at blive sået så tidligt som muligt. Der bør helst ikke sås senere end midten af april. Tidlig såning giver et højere udbytte, tendens til en større rumvægt og mindre andel af skaller. I et års økologiske forsøg i 2022 opnås signifikant højere rumvægt ved tidlig såning sammenlignet med såning midt i april.

I tre års økologiske forsøg fra 2009-2011 med såtid i havre, falder udbyttet med 0,79 hkg. pr. ha pr. dag, hvor såningen udsættes efter første gang jorden er tjenlig i slutningen af marts eller begyndelsen af april. Parceludbytte i havre med forfrugt korn og kløvergræs, modelleret som en lineær funktion af såtidspunktet. Den lineære model er den, der bedst beskriver faldet i udbyttet (se figur 1 til venstre). 

I et års økologiske forsøg i 2022 med såtider og udsædsmængder i havre for tre forsøg på JB1, JB3 og JB4 beskrives udbyttefaldet som en lineær funktion af såtidspunktet (antal dage efter 21. marts). Her falder udbyttet med 0,9 hkg pr. ha på. dag. I et fjerne forsøg var udbyttetabet kun mellem 0,1 og 0,2 hkg pr. ha pr. dag (se figur 1 til højre). 

Jordbearbejdning i efteråret er kun nødvendigt, hvis der er behov for mekanisk bekæmpelse af rodukrudt. Vinterpløjning gennemføres så sent, som jordtypen tillader det, da sen pløjning begrænser kvælstofudvaskningen og er mest effektiv mod rodukrudt. På lettere jord kan pløjning gennemføres i foråret umiddelbart forud for såning.

Havre kan være følsom overfor manganmangel, hvilket kan forebygges ved at pakke jorden efter pløjning ved hjælp af enten jordpakker eller tromle. Såbedsharvning gennemføres kun, hvis der er et behov, og det sikres at harvedybden er minimal.

Hvis havre kommer efter flerårigt kløvergræs, kan der opstå problemer med genvækst af græsset. Det er derfor vigtigt at grønsværen bliver pløjet korrekt ned. I den forbindelse kan det være en fordel at harve græsset i stykker før pløjningen. Harvning af græsset kan foretages med spaderul-leharve, tallerkenharve eller stubharve med græstænder.

Udsædsmængde og udsædstype

Det anbefales normalt at etablere et plantetal på 300-400 planter pr. m². Det højeste udbytte opnås ved 400 planter pr. m². Et års forsøg fra 2022 (se figur 2) viser, at man kan opnå højere udbytter ved at øge udsædsmængden op til 450 planter pr. m2. Det optimale plantetal afhænger dog af indkøbspris for såsæd og forventet salgspris for havren, hvilket vil variere fra år til år.  

Udsæden bør ikke indeholde afskallede kerner, da de har en lavere spireevne og kun spirer med 25-50 pct.
Normalt ligger udsædsmængden i intervallet 180 til 220 kg pr. ha.

Udsædsmængden beregnes efter nedenstående formel, hvor TKV er tusindkornsvægten:

Udsæd i kg pr. ha = Ønsket antal planter pr. m2 x TKV / Procent markspiring

Den optimale udsædsmængde kan variere afhængigt af tusindkornsvægten og såbedets kvalitet, men for lav udsædsmængde kan medføre et fald i rumvægten pga. en stigning i andelen af sideskud, hvilket øger andelen af små kerner.

I grynhavre ønskes der ikke små kerner, og det anbefales at øge udsædsmængden med 10 pct. i forhold til dyrkning af foderhavre. Dette har dog ikke kunnet underbygges af forsøg i 2022.

Benytter man havre som dæksæd, skal udsædsmængden nedsættes lidt, da havre skygger mere end f.eks. byg, og dermed vil trykke udlægget.

Udsæd skal være af økologisk fremavl. Der kan undtagelsesvis dispenseres for dette krav, hvis der er udsolgt af økologisk udsæd eller hvis sorter ikke kan anvendes til det planlagte brug. Der kan så bruges ubejdset konventionel udsæd. I så tilfælde skal der søges om dispensation hos Landbrugs-styrelsen.

På OrganicXseeds.dk findes en oversigt over udbuddet af økologisk udsæd og frø, samt en beskrivelse af de regler og dispensationsmuligheder der gælder for brug af udsæd på økologiske ejendom-me. Man kan desuden få oplysninger om økologisk udsæd hos den lokale økologikonsulent.

Udbyderne af udsæd til økologisk dyrkning dokumenterer at forekomsten af udsædsbårne sygdomme ligger under de vejledende grænseværdier. 

Valg af havresorter foretages ud fra udbytte, stråegenskaber, modningstidspunkt, modtagelighed for sygdomme (meldug og havrebladplet) og resistens mod havrecystenematoder.

Til grynhavre vælges i samarbejde med aftageren en sort med høj rumvægt og lav skalandel. Til afskalning til foder vælges en sort med de ønskede foderkvaliteter.

På SortInfo samt i Oversigt over Landsforsøgene er der oplysninger om de enkelte sorters udbytte-, dyrknings- og kvalitetsegenskaber.

Figur 2. Responskurver for tilførsel af ammoniumkvælstof til havre, vårbyg, vårhvede og vårtriticale med forfrugt kløvergræs til venstre og forfrugt korn til højre. Klik på billedet for at forstørre det.

Havre har en god evne til at udnytte det kvælstof der frigives gennem vækstsæsonen og derfor kan gødskningen klares med dybstrøelse, grøngødning og i nogle tilfælde eftervirkningen fra sidste års afgrøde.Der er risiko for lejesæd ved tildeling af høje gødningsmængder.

Kvælstofbehovet fastsættes ud fra tilførslen af organisk stof i husdyrgødning eller forfrugt, jordtypen, det forventede udbytteniveau.

Havres kvælstofrespons i økologiske forsøg kan ses på figur 2 ved hhv. forfrugt kløvergræs og forfrugt korn. Ved forfrugt korn er der størst respons for tildeling af de første 80 kg pr. ha. Ved forfrugt kløvergræs er der respons af kvælstoftildeling op til cirka 50 kg pr. ha, men der opnås kun et meget lille merudbytte ved at tilføre kvælstof, og det tilgængelige kvælstof vil derfor ofte kunne give mere værdi til andre afgrøder i markplanen.

Kvælstofbehovet i havre er lavere end i vårbyg ved samme udbytteniveau.

Fosforbehovet og kaliumbehovet fastsættes ud fra jordens fosfortal og kaliumtal, det forventede udbytteniveau og fosfor- og kaliumbalancen for sædskiftet som helhed. På grovsandede jorde er der større behov for tilførsel af kalium, hvorimod på lerjorde kan kalium i højere grad mobiliseres fra jorden.

Fast gødning bringes ud i marts-april. Gødningen skal nedpløjes straks efter udbringning. Anvender man dybstrøelse eller ikke velomsat (frisk) staldgødning, kan der som følge af immobilisering af kvælstof opstå gule pletter i marken i foråret. Dette skyldes kvælstofmangel og kan modvirkes ved at tildele afgrøden en smule gylle.

Den bedste effekt af gylle, og dermed det højeste udbytte, opnås ved nedfældning eller nedpløjning af gyllen sammenlignet med slangeudlægning.

Økologiske landsforsøg i 2020 - 2022 har vist, at havren kvitterer godt for en placeret startgødning af Øgro i kombination med efterafgrøder. Denne strategi kan muliggøre en tidligere såning. 

Havre reagerer positivt på tilstrækkeligt med vand, så vanding er relevant, hvor det er muligt. Ved dyrkning på lettere jorde er mulighed for vanding vigtig for at sikre stabile udbytter. 

Havre er god til at udnytte eftervirkningen af efterafgrøder (se økologiske forsøg med delt gødskning og efterafgrøder 2022).  

Man kan fx så en blanding af 2 kg rødkløver og 8 kg sildig diploid alm. rajgræs som grøngødning og efterafgrøde. Blandingen sås hurtigst muligt efter såning af havren eller evt. efter sidste ukrudtsharvning.

Her giver rillesåning den sikreste fremspiring. Ved brug af luftsåning af udlæg i forbindelse med ukrudtsharvning, bør man sikre spiringen af udlægget ved at tromle efter såningen. Man kan også anvende en række andre efterafgrøder.

Vær opmærksom på at havren er en hård konkurrent mod udlæg og efterafgrøder. Derfor bør man prioritere tidlig såning af efterafgrødeudlægget i havren.

Hvis havren har kløvergræs som forfrugt, kan man så en korsblomstret efterafgrøde lige efter høst for at opsamle overskydende kvælstof.

En veletableret og gødet havre med en god forfrugt konkurrerer bedre mod ukrudt end de øvrige vårsædsarter. Derved er der behov for mindre ukrudtsbekæmpelse, og havren kvitterer ikke i samme grad for ukrudtsbekæmpelse.

Rodukrudt bør være bekæmpet forud for dyrkning. Såning skal ske tidligt og så jævnt og ensartet som muligt i 4-5 cm dybde – det gør ukrudtsbekæmpelsen mere effektiv. 

Strategi for mekanisk ukrudtsbekæmpelse i havre:

• Blindharv altid inden fremspiring ca. 3-6 dage efter såning. Der kan harves indtil kornet bryder gennem jorden og marken har et grønligt skær.
• Ved højt ukrudtstryk eller aggressive ukrudtsarter ukrudtsharves efter afgrødens fremspiring, når ukrudtet har små kimblade eller er ved at bryde gennem jordoverfladen. Højst 10-20 pct. af afgrøden må blive skadet eller dækket med jord. Havren er følsom overfor tildækning, når den står med første blad udfoldet.
    

Se Vejledning i ukrudtsharvning og radrensning.

Havren blomstrer i juni og er selvbestøvende, og gavnes ikke af insektbestøvning. 

Ved et kornrigt sædskifte, kan havrecystenematoder være et problem. Dette kan undgås ved at dyrke vårbyg- og havresorter med resistens mod nematoder.

Angreb ses ofte, hvor jorden er løs, og derfor kan man ind i mellem se angreb i striber. Angreb af havrecystenematoder fører til stærkt forgrenede rødder, og fra juni måned vil der være små hvide cyster på rødderne, som senere falder af. Hver cyste indeholder 200-250 æg. 

Fritfluer kan angribe havreplanterne i 1½-2 bladstadiet, hvis det falder sammen med 1. generations æglægningsstadium i slutningen af maj. Larverne gnaver i planternes hjerteskud, som fører til ny sideskudsdannelse. Angreb kan forebygges Forebyg ved at så inden 15.-20. april eller øg udsædsmængden.

 tørre år kan bladlus angribe havre voldsomt. Lusene kan overføre havrerødsot.

Angreb af stankelsbenslarver kan optræde ved dyrkning af havre efter græs. Korn skades dog mindre af stankelbenslarver end f.eks. bederoer og grønsager.

Man kan bestemme antal stankelbenslarver i marken, ved at benytte en mættet saltvandsopløsning, der hældes i rør (af kendt størrelse) i marken. Larverne vil efter kort tid vise sig i toppen af vandet.

Havre bliver normalt ikke angrebet af svampesygdomme i større omfang, meldug og havrebladplet kan dog optræde. Havrerødsot, der er en virussygdom, som kan overføres med bladlus, ses også i havre.

Er reaktionstallet højt og jorden løs og porøs, vil der ofte optræde manganmangel. Det kan modvirkes ved at indskrænke dybde og antal behandlinger ved såbedstilberedelse. Efter såning tromler man jorden.

Manganmangel er ikke så let genkendelig i havre som i de øvrige vårsædsarter, men det kan ikke desto mindre potentielt give betydelige udbyttetab. Derfor kan det være en god idé at få foretaget en mangantest.

Havre er modent midt i august, lidt senere end byg. Kornet er modent, når kernerne er så hårde, at de ikke kan deles med en negl.

Kernerne sidder ret løst og under ugunstige vejrforhold, kan planten være meget spildsom. Havre skal derfor høstes så snart det er muligt. Hvis der er stærk lejesæd, så skal man også høste, så snart det er muligt. Risikoen for spiring i liggende havre i fugtigt vejr er betydelig.

Havre høstes så vidt muligt tør. Hvis det ikke kan lade sig gøre, tørres kornet hurtigst muligt ned til 15 procent vand, evt. lavere hvis det skal afsættes som grynhavre. Fugt fremmer lagersvampe, der kan udvikle toksiner og dermed gøre kornet uegnet til foder eller konsum.

Grynhavre skal være velbjærget og må ikke indeholde spirede kerner med mørk farve eller knækkede kerner. Disse krav kan være vanskelige at opfylde i år med fugtige høstforhold. Ved at udskyde høsten øges risikoen for at kernerne skifter farve pga. regnvejr, hvilket kan få betydning på anvendelsen til grynhavre.

Hvis grynhavre ligger for vådt i lang tid på lagret, risikerer man at det får en dårlig smag på grund af lagersvampe og dermed er uegnet som grynhavre og i værste fald også som foderhavre.

Nøgen havres yderste kerner i småakset har en tendens til at blive små, som ved høst kan skabe spild under mejetærskning. Nøgen havre er lagerfast ved 12 pct. vand, og kræver derfor næsten altid nedtørring. Den lavere vandprocent i forhold til almindelig havre skyldes, at kornet pga. sit høje fedtindhold ellers risikerer at harske, og dermed ikke er velegnet til foder.

Nøgen havre er følsom for mekanisk påvirkning og derfor risikeres et større angreb af svampe på kernerne, hvis lagringsforholdene ikke er optimale.

Kornlageret skal rengøres grundigt med støvsuger inden den nye høst lægges ind. Gammelt korn må ikke blandes med nyt korn, da opformering af kornsnudebiller risikeres. Lageret skal være fri for fugt. I fugtige pletter og hjørner kan der udvikles svampeinfektioner, som kan udvikle toksiner og varmeudviklingen derfra kan give mulighed for opformering af kornsnudebiller.

Urenheder som ukrudtsfrø og plantedele i det høstede korn giver en øget luftmodstand ved tørringen og fremmer risikoen for varmedannelse og svampevækst. Der bør forventes tre gange flere urenheder i økologiske afgrøder, herunder en øget andel af grønne tunge plantedele. Derfor anbe-fales det at anvende forrensning af afgrøden i forbindelse med indlægning før tørring. En traditionel aspiratør er ikke egnet til tunge plantedele. 

Tunge plantedele vil aflejre sig i bunden af omrørersiloer, og kan forhindre ens luftgennemgang ved tørring. Den optimale og dyreste løsning er forrensning med soldrenser, med stor kapacitet. Efter tørring kan samme soldrenser anvendes til finrensning, da lav kapacitet ikke udgør en flaskehals. Alternativt findes der også gode tromlerensere, der er en billigere med knap så effektive.

Se eksempler på gode forrensere i FarmTest: Forrensning af korn.

Vejledningen Kornkonservering og opbevaring uddyber hvordan kornet kan køles og tørres og hvordan stålsilo og lagertørringsanlæg anvendes.

I videoen Kom kornsnudebillen til livs fremhæves og vises vigtigheden af grundig rengøring i kornlageret ved at feje, blæse og støvsuge (husk sikkerhedsudstyr).

Havre giver ved økologisk dyrkning normalt et højere kerneudbytte end vårbyg, vårtriticale og vårhvede.

I økologiske sortsforsøg gennemført i 2013-2022 er det gennemsnitlige udbytte i måleblandingen 5,3 tons pr. ha.

Ved grynhavre frarenses der typisk 10 – 25 pct. (små kerner) af høsten. I nøgen havre kan der for-ventes et udbytte der er 35 pct. lavere (landsforsøg 2006-2008) end almindelig havre.

Sen såning koster udbytte i havre, ligesom vandmangel også kan være udbyttebegrænsende.  

Havrens foderværdi er lidt lavere end byg og hvede, da havre indeholder mere træstof (ufordøjelige fibre) end de øvrige kornarter. Til gengæld har havre et højere fedtindhold og en høj proteinkvalitet, der gør den velegnet til foder i mange sammenhænge. Foderhavre kan afskalles efter høst, for at øge foderværdien af havren.

Til grynhavre er det kvaliteter som hektolitervægt, skalandel, farve og smag som har stor betydning. Farve og smag påvirkes primært i forbindelse med høst og lagring, hvor det har stor betydning, at få lavet en korrekt nedtørring.

Hektolitervægt og skalandel er både sorts- og dyrkningsrelateret. Der laves ikke afskalningsanalyser i de danske sortsforsøg, så derfor er det vigtigt at vælge sort i samarbejde med aftager. 

Ved produktion af grynhavre ligger den største risiko i, at kernerne bliver for små, mørke i farven eller har en dårlig smag. Derved er produktion af grynhavre mere risikobetonet end havre beregnet til foder.

Grynhavre afregnes gennem individuelle aftaler mellem køber og sælger, de væsentligste parametre er rumvægt, skalandel, farve og smag, og der må ikke forekomme skadedyr, spirer, småsten o.l.

Produktionen af økologisk nøgen havre er lille, og sker ofte på kontrakt. Dyrkning af nøgen havre minder meget om dyrkning af almindelig havre, men med et lavere udbytteniveau, fordi kernens skaller falder af under tærskning. Udbyttet i nøgen havre er ca. 35 procent lavere end i almindelig havre.

Cirka en tredjedel af den danske havre produceres på økologiske arealer. De seneste år er der dyrket ca. 23.000 ha med økologisk havre, det varierer dog fra år til år.

Ifølge den Økologiske Markedsrapport fra Økologisk Landsforening viser forbrugerundersøgelser, at 47,2 % af den havregryn, der købes i dagligvarebutikker, er økologisk. Flere havrebaserede produkter vinder frem i dagligvarehandlen. Havredrik er blandt et af de nyere produkter.

Havre indeholder en række indholdsstoffer som sættes i forbindelse med sundhedsfremmende effekter hos mennesker, herunder betaglycan, lignan, fibre, aminosyren lysin og umættede fedtsyrer.

Afskallet havre er også særligt interessant som foder til både kvæg, grise og fjerkræ, til kvæg pga. et højt fedt indhold i den af-skallede vare, og til de enmavede husdyr pga. et højt indhold af protein og vigtige aminosyrer.

Forædlingen af havre har hidtil primært ligget i Sverige og Tyskland, men danske forædlere har nu også startet et forædlingsprogram i havre.