Udgivet 07.03.2024
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Grønsagsproduktion skal på skemaet
Interessen for grønsagsproduktion er stigende blandt unge i jordbrugsuddannelserne. Der er behov for at forbedre de nuværende uddannelsesmuligheder for gartnere.
Af Janni Tilia Granger
At være gartner er en livsstil, som kræver hærdning, godt håndværk og rettidig omhu, og som skal prioriteres – også i sommerferien, og også når der er Roskilde Festival. Sådan sagde hvidløgsproducent og forperson for Økologisk Landsforenings Frugt-, Bær- og Grøntudvalg Lotte Lei i sit indledende oplæg på en workshop for gartnere og repræsentanter fra jordbrugsuddannelserne og gartneribranchen. Workshoppens formål var at sætte fokus på, hvordan undervisning i grønsagsproduktion i højere grad kan blive en integreret del af uddannelserne til landmand og gartner.
Teknologien lokker
I det andet indledende oplæg præsenterede Christian Glasdam Jensen fra Dalum Landbrugsskole, hvordan grønsagsproduktion indgår i elevernes nuværende muligheder på skolen. Interesserne spænder vidt blandt eleverne, men mange vil gerne beskæftige sig med grønsagsproduktion, og interessen er stigende. Særligt lokker udsigten til, at en større del af det manuelle arbejde kan overtages af robot- og droneteknologi, som på Dalum Landbrugsskole allerede udfører luge- og tællearbejde i marken.
Stigende interesse blandt elever men manglende indsigt
Interessen er understøttet af en undersøgelse, der blev gennemført i 2023 af Landbrug & Fødevarer og Innovationscenter for Økologisk Landbrug blandt 108 elever fra forskellige landbrugsskoler, som bl.a. blev spurgt om interesseområder og ønsker til fremtidigt arbejdsliv. 37% vil gerne dyrke grønsager på friland eller i kombination med væksthus, men 60% oplever, at de får for lidt indsigt i grønsagsproduktion i løbet af uddannelsen. Det er en af årsagerne til, at der er behov for at gøre en indsats for at forbedre uddannelsen, og det var netop målet for workshoppen at tage skridt i den retning. Deltagerne på workshoppen var bredt repræsenteret fra gartnerier, landbrugsskoler, tekniske skoler, interesseorganisationer, og rådgivning og drøftede på dagen engageret de nuværende barrierer for at udbrede uddannelsen til gartner samt mulighederne for at overkomme barriererne og udvikle et bedre uddannelsesudbud for kommende grønsagsproducenter.
Rammevilkår og bedre lærepladsforløb
I dag kan rammer og bekendtgørelser spænde ben for at sammensætte den uddannelse til gartner, som giver det bedste forløb for såvel elever som uddannelsessteder og lærepladsværter. Eksempelvis oplever elever, at de skal finde lærepladser i vinterhalvåret, men for de elever, der brænder for frilandsgartneri, er det naturligvis mest givende at deltage i arbejdet i vækstsæsonen, hvilket samtidig vil være til størst gavn for lærepladsværten. Der er ønske om en mere fleksibel bekendtgørelse, der i højere grad imødekommer elevernes og lærepladsværternes behov.
Ligeledes blev det vendt, at der er behov for at indføre en ordning, der supplerer voksenlærlinges løn og friholder lærepladsværter fra merudgiften ved at modtage voksenlærlinge, da dette kan skabe uhensigtsmæssige vilkår. Ofte er gennemsnitsalderen højere blandt gartnerelever end blandt landbrugsskoleelever, typisk 25 år, hvilket netop giver mange gartnerelever muligheden for at starte på særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse for voksne, euv. Det kan dog være en stopklods i uddannelsesforløbet for eleven og særdeles udfordrende for lærepladsværter, at der skal betales en forhøjet lærlingeløn til voksenelever.
I det hele taget er der behov for ressourcer til lærepladser, elever og uddannelsessteder for at sikre mere kvalificeret undervisning, opdateret undervisningsmateriale og bedre samspil mellem skolerne og erhvervet, så eleverne får større indblik i mulighederne i branchen.
Efteruddannelse og opdateret undervisningsmateriale
Ud over bedre lærepladsforløb var det nuværende undervisningsmateriale og faglige grundlag for uddannelsen til gartner netop et emne, deltagerne prioriterede at tage op på workshoppen. Mange forslag til forbedringer blev skrevet på post its og plancher, som deltagerne engageret fremlagde. Der var enighed om, at der mangler praksisnær forskning og derfor som nævnt også relevant undervisningsmateriale, som er opdateret med nyeste viden, men også efteruddannelsesmuligheder og faglig opgradering af undervisere efterspørges. Ønskescenarier til fremtidens gartneruddannelse indbefatter derfor efteruddannelse af undervisere og tilgængeligt, opdateret, kvalificeret undervisningsmateriale, som er målrettet gartnerelevernes faglige behov. Ligeledes er der ønske om faglige netværk, erfagrupper og bredere samarbejde mellem skoler, erhverv og forskning, nationalt såvel som internationalt, så de bedste erfaringer fra praksis og teoretisk undervisning deles, og motivationen for at engagere sig i erhvervet øges.
Afsætning og økonomi
Endnu et prioriteret indsatsområde blandt deltagerne på workshoppen var afsætning og økonomi. Der er behov for at gøre en indsats for at sikre afsætningsmulighederne for danskproducerede, økologiske grønsager. I drømmescenarierne indgår, at danske forbrugere i højere grad vælger danskproducerede grønsager i sæson, samt at grønsager momsfritages for at sikre en bedre pris. Ligeledes er der ønske om, at spild hos grønsagsproducenter mindskes ved at sikre afsætningsmuligheder til en fair pris for grønsager, som ikke lever op til afsætningskanalers specifikke kvalitetskrav. Der skal være tættere forbindelse mellem skoler, erhverv og afsætningsled, så eleverne får erfaringer fra produktion og afsætning i praksis og indblik i afsætningsovervejelser, aftageres præferencer, storytelling og markedsføring, ligesom det kan være til gavn for eleverne, at der er transparens i budgetter og regnskaber, så eleverne får indblik i den reelle økonomi i at producere og afsætte grønsager i Danmark.
Grønsager på skemaet
Workshoppen blev afholdt af projektet Grønsager på skemaet, som er finansieret af Det Europæiske Union – NextGenerationEU. Der vil senere blive udgivet et idekatalog, som samler alle indspil fra workshoppen, og der vil i år ligeledes blive produceret film, som præsenterer forskellige elevers synspunkter på gartneruddannelse og deres motivation for at uddanne sig til gartner.
Arbejdet for at sikre produktion af danske økologiske grønsager i fremtiden er en del af Innovationscenter for Økologisk Landbrugs indsats for at udvikle flere afgrøder til planterige måltider.