Sverige: Lovende resultater med grønsager sået i udvintrende efterafgrøder

Økologiske løg, rødbeder og majs er i et svensk forsøg dyrket i rækker efter en efterafgrøde sået i slutningen af august med forudgående pløjning mod rodukrudt. De valgte efterafgrøder – honningurt, olieræddike, havre og boghvede – er følsomme for frost, og hovedafgrøderne blev om foråret sået i striber i den visne efterafgrøde. Formålet med forsøget var at undersøge efterafgrødernes effekt på ukrudtsforekomsten i hovedafgrøderne. Den var stor, 91-94 pct., efter honningurt, olieræddike og havre sammenlignet med et pløjet led uden efterafgrøde. Ukrudtseffekten af boghvede var 41-57 pct. Boghvede kræver mere varme under etableringen og udvintrer tidligere, og den havde derfor en betydeligt ringere jorddækning i forsøget. Disse forskelle har også betydning for risikoen for udvaskning af kvælstof, der vurderes lav for de kraftige efterafgrøder og højere for boghvede.

Udbytte afhænger af efterafgrødens kvalitet

Forskerne bag forsøget konkluderer, at det er muligt at opnå udbytter i strip-till-systemer på højde med et pløjet system, men at efterafgrødens kvalitet/jorddækning har stor betydning. Det bedste udbytte blev opnået efter honningurt i renbestand eller i blanding med alexandrinerkløver. Det laveste udbytte blev opnået efter boghvede. Et højt udbytte i såløg forudsætter desuden, at jordbearbejdningen i striberne sker nogle uger før såning, så jorden bliver lunere, og frøukrudtet lokkes til at spire i et falsk såbed.

Efterafgrøder indlejrer kulstof i jorden

Forsøget viser også en betydelig effekt af efterafgrøderne på indlejring af stabilt kulstof i jorden. Ifølge rapporten er indlejringen 90-200 kg kulstof pr. ha. Det er mere end fundet i tidligere forsøg, men variationen mellem forsøgslokaliteter er stor. Interessant er det, at også havre har et betydeligt kulstofbidrag, da det giver mulighed for at anvende denne efterafgrøde i sædskifter med raps og kål, hvor man ikke ønsker at bruge olieræddike, konstaterer forfatterne i forsøgets slutrapport.

Danske undersøgelser understøtter konklusion

I Danmark er der de senere år testet forskellige low-till metoder til etablering af kornafgrøder i projektet CarbonFarm, herunder også etablering i en udvintrende efterafgrøde. Erfaringerne fra undersøgelsen, der ligger nogle år tilbage, var, at de pågældende efterafgrøder ikke var kraftige nok og derfor ikke havde tilstrækkelig ukrudtsdækning. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at metoden ikke kan fungere, men det understreger den svenske rapports konklusion om, at efterafgrødens kvalitet er afgørende for udbyttet i den følgende hovedafgrøde.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder for at skaffe midler til flere undersøgelser i samarbejde med økologiske landmænd.